Kære gamle ven,
Jeg besluttede mig for at vi ikke længere kan være venner og du forstår måske ikke hvorfor.
Jeg læste for nylig “Til den bedste ven som besluttede at vi ikke længere kan være venner”, og det fik mig til at tænke. Jeg indså at jeg var den ven som gik min vej, som gav op. Jeg sårede dig og det sårer mig. Men faktum er at jeg besluttede mig for at vi ikke længere er venner fordi… vi slet og ret ikke er venner.
Jeg tænker på alle de minder vi har delt. Jeg har ikke glemt alle de år vi aldrig var fra hinanden. Og når vi var fra hinanden, skrev vi sammen og talte minutterne til næste gang vi skulle være sammen igen. Jeg tænker på alle de gange at det ikke var et spørgsmål om du skulle fejre din fødselsdag med mig, have Netflix maraton og spise junk food, eller kramme mig til jeg begyndte at græde og glemme hans navn. Fordi alt det betød noget for os. Vi var som Blair og Serena. Alt var OK så længe vi var sammen, ikke?
Men vi er aldrig sammen.
Mit hjerte er knust når jeg ser dig poste billeder med andre venner med # som #bestfriend #rideordie #girlfriend, når jeg hører en af vores sange og du er ikke der for at synge forfærdeligt sammen med mig, når jeg er alene og bange og du ikke er der for mig som du burde være.
Du er der bare ikke længere og du har ikke været der i over et år.
Jeg flyttede væk. Jeg tager ansvaret for at tage af sted, for at få nye venner, for at vokse op. Jeg ved at jeg forlod dig, men det forandrede ikke vores venskab for mig. Jeg stoppede aldrig med at være din bedste ven. Jeg ved at jeg skulle gå i dagevis uden at skrive tilbage til dig. Jeg ved at der skulle gå måneder hvor jeg ikke så dig. Jeg går på en ny skole, jeg har nye venner og jeg lever ikke 15 minutter længere uden dig, men hvornår stoppede det mig i at være der for dig? Når en anden skiderik knuste dit hjerte, var jeg på telefonene med dig indtil du stoppede med at græde. Når du mistede en, fik jeg en til at tage min vagt for at komme ned til dig så hurtigt jeg kunne. Jeg kaldte aldrig nogen anden for min bedste ven, det var altid dig, det vidste mine venner endda. Men, det var aldrig nok for dig.
Måske er jeg den der officielt besluttede mig for at vi ikke længere kunne være venner, men du besluttede dig også for det.
Du besluttede dig for at vi ikke længere var venner da du stoppede med at være min bedste ven, men forventede at jeg skulle være din. Du besluttede dig for at vi ikke var venner da du med vilje forsøgte at såre mig fordi du mente at du havde ret til det. Du besluttede dig for at vi ikke længere var venner da du valgte en fyr over vores venskab – igen og igen. Du besluttede dig for at vi ikke længere var venner fordi du var jalous istedet for at være glad på mine vegne. Du besluttede dig for at vi ikke var venner længere da du ændrede forholdet til kun at gå en vej.
Venskab, som alle andre forhold har jeg lært at de ikke kun kan gå en vej. Det er ikke patetisk det er sårende. Ægte venskaber er støttende, accepterende, forstående og er aldrig mindre vigtigt end en fyr. Bedste venner sårer aldrig deres bedste ven med vilje, uanset årsag. Og så snart de gør, er i bare ikke bedste venner længere.
Nu ved jeg at når du elsker en, kæmper du for det. Jeg ved at der vil være svære tider, men jeg blev meget længere end jeg skulle. Det ved du. Jeg ved at du ved det. Jeg tilgav dig igen og igen. Jeg tilgav dig for ting jeg aldrig nogensinde kunne forestille mig at gøre mod dig, eller mod nogen anden for den sags skyld, fordi jeg elskede dig.
Selv når du gjorde det usigelige, elskede jeg dig stadig. Du var min bedste ven. Det betød at jeg havde en forpligtigelse overfor vores venskab. Det betød loyalitet og en ubetinget kærlighed. Helt indtil det ikke gjorde det længere for dig.Jeg fortsatte med at vælge dig, når jeg skulle have valgt mig selv. Men, nu vælger jeg mig selv.
Jeg står ved min beslutning om at vi ikke længere kan være venner, men det vil såre mig hver eneste dag. Jeg ved blot at det vil gøre mindre ondt, end det gjorde da jeg desperat forsøgte at redde vores venskab, når jeg forsøgte at redde dig. Du har gjort det klart at for dig, er venskabet ikke værd at redde.
Du har gjort det klart at du ikke vil reddes.
Så jeg har ikke andet valg end at gå. Jeg har ikke noget som holder mig tilbage længere.
Til trods for hvordan det endte, vil jeg stadig takke dig. Takke dig for alle årene med venskab. Tak for alle de fantastiske minder – minder som jeg til den dag i dag ikke kan forestille mig at blive overgået af noget. Tak for at du viser mig hvad ægte venskab er, og ikke er. Tak for at du lærer mig ikke at tage mig selv så højtideligt, og hvordan man er tilgivende og være en loyal ven. Mest af alt takker jeg dig for at være den person som endelig skubbede mig ud til at vælge mig selv.
Kærlig hilsen,
Din bedste ven som du skubbede væk