Det er underligt hvordan dagene går, men ingenting forandres. Pludselig drejer du rundt, året er gået, og alt virker anderledes. Det er alle utrolig små ændringer, så selv du kan ikke mærke dem.
Tiden går, og du ser tilbage, og du er ikke den samme person som du var i går. Og det er mere end ok. Det er ikke meningen at du skal være den samme.
Det er meningen at du skal udvikle dig. At arbejde med dig selv, ikke at være stillestående og stædig. Tingene vil aldrig ændre sig hvis du er sådan.
Omfavn ændringer – gode som dårlig.
Hvis du ser dig tilbage, vil du indse at alt skete præcist som det skulle. Ting bliver altid værre før de bliver bedre. Vi kender det i teorien, men i praksis er det mere vanskeligt at acceptere.
Siden tiden går ubemærket hen, så gør de små forandringer også, og pludselig har alle de ting som du troede skulle holde dig tilbage, forladt dig – da du troede at der ikke var nogen udvej, så dukkede den vej som det var meningen at du skulle gå, op fra ingenting.
Vi lærer alle konstant igennem livet. Der er en vis skønhed i det. Det jeg lærte, som hjalp mig mest, var at udtrykke mine følelser. Ikke at holde dem inde. At det eksploderer før det bliver pænt.
Jeg lærte at stå op selv. Ikke at dukke mit hovede for nogen. Men heller ikke holde hovedet for højt. Fordi noget eller nogle vil før eller siden slå det ned. Det er bedst at være ydmyg, men stolt.
Mit hjerte blev ødelagt, og helbredt. Jeg troede aldrig det ville blive godt igen.
Jeg antager at der sker mirakler, og at tiden gør underværker. Fra dette, lærte jeg at jeg stadig har en masse at lære om mennesker, om kærlighed og om omstændigheder.
Ikke alt gik som jeg troede det skulle. Jeg ville for eksempel ikke blive knust. Hvem ønsker det?
Vi er alle bange for at blive såret. Men, nogle gange er sorg vejen til lykke. Det vidste jeg heller ikke. Det gør jeg nu.
Alle de ting som skete med mig gjorde mig modigere, de gjorde mig stærkere. Jeg lærte at tage chancer. Jeg tror at det har givet mig mest. Det fik mig til at vokse.
Fordi det eneste tidspunkt du faktisk vokser er når du gør ting der skræmmer dig, som er ubehagelige.
Alle de ting du har lyst til at løbe væk fra, er dem du bør løbe mod. Det gjorde at mit liv var så meget bedre, i hvert fald dele af det.
Jeg falder – Jeg rejser mig. Jeg lever – jeg lærer.
Lige så mange gange at jeg må gå. Det gør mig til den jeg er. Jeg kan lide at jeg har forandret mig. Jeg føler mig mere stolt af mig selv nu. Jeg elsker mig selv mere nu. Alle mine opture og nedture gør årene værd at leve.
