I så mange år var jeg i denne mærkelige løkke, hvor jeg blev ved med at date disse forfærdelige fyre, som tog meget mere, end de faktisk gav. Det var sådan et giftigt miljø, og jeg vidste ærligt talt ikke, hvad fanden der var galt med mig for at blive ved med at tiltrække alle de forkerte mænd i mit liv.
Jeg blev ved med at tænke over det, og jeg vidste, at der måtte være en gyldig grund til dette, så jeg gjorde noget sjælesorg og kom til den erkendelse, at min adfærd var hovedårsagen til, at jeg altid endte med den forkerte fyr!
Jeg manifesterede ubevidst visse usunde træk, der holdt mig fra de mænd, jeg faktisk fortjente, og i stedet bragte et hav af giftige fyre ind i mit liv.
Hvis du ikke ønsker at gentage mine fejl og få dit datingliv tilbage på sporet, så læs disse 6 ting, jeg gjorde forkert, og spar dig selv for mange års fortrydelse.
1. Jeg var tiltrukket af mørke og mystiske fyre med en skummel fortid
Jeg var dum nok til at tro, at jeg ville være i stand til at knække deres hårde ydre og få dem til at åbne op for mig, som de aldrig før har gjort. Jeg tog tydeligvis fejl, og det kom altid tilbage for at hjemsøge mig!
Disse fyre virker måske kun attraktive og tiltrækkende på overfladen, men i virkeligheden er de skadede sjæle, som ikke er i stand til at elske sig selv, endsige nogen anden. Hold dig væk!
2. Jeg kunne i hemmelighed godt lide, når de var lidt onde ved mig
Dette er en rodet ting at indrømme, og det går nok tilbage til min barndom, hvor jeg fik at vide, at hvis en dreng var ondskabsfuld eller drillede mig, betød det, at han kunne lide mig! Det er et vanvittigt koncept, og jeg kan ikke tro, at nogen nogensinde ville få det at vide!
Så det blev overført tilbage til mine voksenår, hvor jeg troede, at hvis han råbte ad mig, måtte det betyde, at han virkelig holdt af mig! Sikke en lorte ting at blive bildt ind at tro.
3. Jeg var ikke interesseret i søde fyre
Pæne fyre virkede bare altid på en eller anden måde kedelige. Jeg er klar over, at man ikke kan dømme en bog på omslaget, og det gør jeg nu heller ikke længere, men jeg plejede at tro, at jeg ikke kunne få noget spænding ved at være sammen med en flink fyr, da det bare virkede for ordinært. Og nu ville jeg slå ihjel for den “almindelige” form for kærlighed! Stabilitet frem for uforudsigelighed.
4. Jeg kunne lide mænd, der var frisk ud af et forhold
Af årsager, som jeg stadig ikke kender, faldt jeg altid på en eller anden måde for fyre, der lige var ude af et forhold eller bar følelsesmæssig bagage fra tidligere forhold.
Jeg troede dumt nok, at jeg kunne være den, de ville finde deres lykkelige liv med, og at jeg ville få dem tilbage på sporet igen! Sådan gik det sjældent, og det var for det meste bare smertefuldt, da jeg altid følte mig som et andet valg.
Nu kan jeg se, at jeg skulle have ventet på, at de skulle komme over deres tidligere kærlighed, før jeg begyndte noget med dem.
5. Jeg blev ved med at dumpe mænd uden nogen rigtig grund
Jeg elskede at have ret lidt for meget, så i stedet for at have styr på tingene, endte jeg med at dumpe dem for ikke at skulle skændes med dem. Det var en virkelig giftig cirkel, der var usund for os begge, og det var alt sammen min skyld.
Jeg kunne ikke acceptere, at jeg ikke havde ret hele tiden, så det var nemmere at afslutte det og finde en anden giftig fyr at erstatte ham med. Jeg var virkelig egoistisk, og jeg var ikke engang klar over det.
Jeg tror egentlig ikke, at de var så slemme i første omgang, jeg fik dem på en eller anden måde til at opføre sig sådan på grund af min forvredne måde at tænke og handle over for dem på.
6. Jeg ville opføre mig skørt, hvis jeg ikke fik min vilje
Hvis tingene ikke gik, som jeg ville have dem, ville jeg give fyren skylden for det hele. Jeg skulle altid have det på min måde, og jeg fik mig selv til at tro, at hvis en fyr ikke kunne rette sig efter det, var han ikke fyren for mig, og der måtte være noget galt med ham. Og hele tiden var det mig, der ødelagde det hele.
Jeg var for stædig til at indrømme, at jeg tog fejl, og det betalte jeg prisen for. Gudskelov kan jeg nu se, at et forhold er en tovejs-vej, og at begge parter fortjener at blive lyttet til og anerkendt på lige fod. Alt andet er ikke retfærdigt, og det kan jeg nu endelig se.