Skip to Content

Fanden Tage Dig For At Du Får Mig Til At Føle At Jeg Ikke Er God Nok

Jeg tror ikke at jeg var klar til at indrømme at du tømte mig for al min styrke og værdier. Du formåede at tage alt væk fra mig, og jeg lod dig gøre det. Jeg lod dig gøre det, fordi jeg troede at du elskede mig. Jeg lod dig gøre det fordi jeg ingen anelse havde om at der var mennesker der ville gøre sådan mod andre. Jeg kunne ikke tro at jeg var i stand til at forelske mig i en af dem. Men nu ser jeg hvad du gjorde, og jeg har noget at sige til dig.

Fanden tage dig for at du fik mig til at føle at jeg ikke var pæn nok. Alle andre kvinder der ude var: “Så sød, herregud så du det? Hun ser fantastisk ud” Ja, det gjorde hun, men det gjorde jeg også. Jeg er også smuk, men det lod du aldrig mærke til, det var altid de andre kvinder der havde din opmærksomhed, og det var altid dem som så fantastiske ud, som lignede gudinder. Det faldt dig ikke engang ind at tænke at jeg måske også havde brug for at høre det fra dig. Måske jeg ønskede at føle mig smuk, uden at ændre noget ved mig. Men jeg antager at du aldrig har set mig på den måde. Der manglede altid noget.

Fanden tage dig fordi du fik mig til at føle at jeg ikke var klog nok. Hvor mange gange har du ikke grint af mig fordi jeg ikke var god til computere? Istedet for at være støttende og forsøge at forklare det til mig, gjorde du nar af mig. Istedet for at være stolt over at jeg var interesseret i dit arbejde, og jeg gerne ville vide mere om det, så lo du af mig, og sagde at min hjerne er for lille til at håndtere det. Ikke en eneste gang har jeg gjort nar af dig, ikke en gang har jeg grint af dig for ikke at vide noget. Men jeg antager at det er sådan du er, Mr. jeg ved bedst!

Fanden tage dig for at få mig til at føle at jeg ikke var værdig. Jeg har aldrig følt mig værdig til din kærlighed, dine kys og ømhed. Du forvirrede mig så meget at jeg følte at jeg var heldig at have dig. Jeg var den heldige som havde en der aldrig var der for mig når jeg havde brug for ham. At have en som syntes at det morsomt at gøre grin med mig. At have en som kun tænkte på sig selv, at have en som var ligeglad med mig. Åh ja, jeg var så heldig.

Fanden tage dig for at du fik mig til at føle at jeg ikke var nok. Du var så god til dine spil at jeg seriøst troede at jeg ikke var god nok til dig. At jeg aldrig var nok for dig, at jeg ikke havde noget at tilbyde dig, at jeg ikke havde noget at give dig udover min betingelsesløse kærlighed. Så, jeg elskede dig, af hele mit hjerte når du var nede, når du var lykkelig, når du mislykkedes og når du lykkedes. Jeg elskede dig når du behandlede mig som lort, fordi jeg troede at du elskede mig. Jeg ville bare ønske at jeg havde indset det tidligere, at jeg havde set dine sande farver før det var for sent. At jeg så din manipulation før den virkede.

Men jeg formoder at jeg skulle lære det på den hårde måde. Jeg skulle lære at tale igen, trække vejret igen, at elske mig selv igen. Jeg skulle lære at det aldrig var min fejl, og jeg skulle lære at du var den heldige der havde mig. Jeg skulle kæmpe for at se min skønhed, for at se min værdi i den ødelagte kvinde du forlod. Men gæt engang? Jeg er ikke længere ødelagt, og jeg ved at jeg er mere end nok. Det var bare dig der ikke kunne se det.