I det her øjeblik er jeg færdig. Jeg hader at være den der siger det. Jeg hader at give op, men denne gang sidder jeg tilbage uden andre alternativer. Egentlig efterlod du mig ikke med andre valg.
Jeg hader at skulle skære alle båndene over fra den tid hvor jeg var lykkelig (da jeg var lykkelig, er stikkordet). Men det er noget tid siden at jeg sidst følte lykke.
Jeg har taget mig selv i at holde fast i noget som måske ikke var der.
Jeg hader at have denne følelse, og have behovet for at give den endnu en chance. Der er en der fortæller mig at måske hvis jeg bare gav det en chance, så kunne vi klare det. Hvis jeg prøvede lidt mere denne gang, så ville tingene måske være anderledes.
Det eneste problemet er at det ikke var mig som skulle give os en ny chance. Det var ikke mig som havde brug for at lægge vægt på alt det. Jeg er ikke den som forlod forholdet i gæld. Jeg vil sørge for at jeg minder mig selv om det.
Jeg er færdig med at satse alt på en som har levet i sin berømmelse i for lang tid nu.
Jeg er færdig med at spørge mig selv om jeg er nok værd, bare fordi den jeg er sammen med ikke gider at gøre en indsats.
Jeg hader at være den som skriver først og altid starter samtalen. Jeg hader at være den som altid skal være den der insisterer på at tilbring tid med dig – fortjener jeg ikke at få lidt opmærksomhed?
Du var høflig mod mig, men det var ikke det jeg havde brug for. Jeg havde brug for kærlighed og en indsats, og for dig at få mig til at føle at du er mit hjem.
Sådan som jeg altid fik dig til at føle. Jeg havde brug for at vide at jeg kunne stole på dig, lige så meget som du kunne stole på mig.
Den grimme sandhed er at du aldrig var usikker på mig, du var usikker på dig selv. Det eneste problem er at du har overført din usikkerhed til vores forhold.
Jeg har gjort alt hvad jeg kan for at bevise overfor dig at du har mig, og du har ikke gjort noget galt, men jeg fejlede igen og igen.
Jeg accepterede dig og blev forelsket i dig, som du var, og jeg ville have gjort det for altid, men følelsen var ikke gensidig.
Du fik mig til at stille spørgsmålstegn ved alt hvad jeg er, og jeg har altid tænkt over hvad jeg skal ændre for at du lægger mærke til mig.
Jeg har forsøgt at møde dine forventninger. Jeg forsøgte at være elskværdig overfor dig, som jeg aldrig før har gjort for andre i mit liv.
Jeg aner ikke hvad mere der kan gøres. Så jeg er færdig. Jeg er tom for ideer til at få dig til at elske mig igen, eller for bare at få mig til at elske mig.
Nu sidder jeg igen og er usikker på alt hvad vi havde tidligere. Du har fået mig til at stille spørgsmålstegn ved alt hvad vi havde sammen, og alt hvad jeg følte for dig. Jeg tænker på hvad fanden du egentlig vil med mig.
Jeg ville at det skulle være det værd. Det gjorde jeg virkelig. Men jeg hadede at være den eneste der ville.
Jeg hader at se tilbage på tidligere måneder, og se på dem som mistet, men den følelse kommer langsomt ind under min hud. Jeg hader at se at jeg har smidt al min tid og kærlighed væk på en som tog det for givet.
Jeg er færdig med at forsøge at få dig til at virke bedre i mine venners øjne. Jeg hadede dem for at sige at jeg spildte tiden med dig. Jeg forsøgte at bevise at de tog fejl, men i stedet viste jeg dem at jeg havde ret.
Sådan som jeg har det nu, er der ingen fremtid for os.
Så, jeg er ferdig med å prøve å få deg til å prøve. Jeg er ferdig å prøve nye ting for å gjøre deg lykkelig. Jeg er ferdig med å vente på at du våkner. Du har sovet for lenge. Og jeg har flyttet langt bort mens du sov.
Jeg er ferdig med at prioritere dig når jeg rent faktisk bare er et alternativ for dig.
Den mest triste er at jeg aldrig stoppede med at tro på dig. Jeg lod aldrig nogen snakke negatvit om dig, fordi jeg var sikker på at du blev født for at gøre helt ekstraordinære ting. Måske er du, men bare ikke sammen med mig..
Jeg er færdig med at heppe på dig, og smide mit liv væk for en som er ligeglad med mig.
Jeg kan ikke bebrejde dig. Du bad ikke om noget af det her. Det er bare det a når jeg elsker så giver jeg alt. Jeg giver alt fordi jeg forventer at få alt tilbage. Jeg kan ikke acceptere halv kærlighed. Jeg enten gør det rigtigt eller også gør jeg det slet ikke.
Jeg antager at det er sådan at det er i et forhold – du ved aldrig om nogen er værdig eller ej. Du må lade dem bevise det først før der går for lang tid.
Jeg er færdig med at forsøge at være gnisten i dit liv. Jeg er færdig med at prøve at gøre dig glad og stolt af mig.
Fordi jeg kan bare ikke leve op til de forventninger du havde til mig. Jeg kan ikke være den pige du ville have jeg skulle være. Alt hvad jeg gør er ikke godt nok for dig, og du er aldrig helt tilfreds. Så nu er jeg færdig.
For at fylde det tomrum du følte omkring mig, skulle jeg have været en anden, og det ville have slået mig ihjel. Jeg hadede at se mig selv ændre mig, bare så du kunne lave nye regler.
Ville det nogensinde stoppe? Ville du nogensinde blive tilfreds med den måde jeg er på eller hvordan jeg ville være blevet? Det tvivler jeg på.
Jeg har givet dig mint bedste, og det værste af alt er det faktum at min bedste ikke var godt nok.
Jeg har aldrig lagt mærke til mine fejl før jeg mødte dig. Så, ved at se mig selv i spejlet, så tænkte jeg på om hvis jeg havde ændret noget, ville du så have elsket mig mere?
Men der vil altid være noget som du vil ændre ved mig. Det er lettere at lade dig finde en anden, end det er at forandre mig selv.
Jeg vil bare have at du skal vide at jeg ikke er den første til at give op på os. Du er den som trak dig for længe siden, du var kun fysisk tilstede. Jeg gjorde bare hvad du gjorde til mig for længe siden, men jeg var modig nok til at gøre det rigtigt.
At gå fra en der sårer mig nu, er mindre smertefuldt end at blive.
Fordi for mig ville det være døden.
Ved at trække mig nu, selv om det er smertefuldt, så giver jeg os en chance for at møde en person som vil elske os som vi fortjener.
Jeg beklager at jeg ikke kunne være den person for dig.
Jeg ved at de første dage uden dig vil slå mig ihjel. Fordi uanset hvad der skete mellem os, så var du nogle gange det bedste på en hel dag. Du var min helligdom, og jeg elskede at putte mig ved siden af dig.
Jeg elskede illusionen af at jeg havde dig, også selv om det kun var for en kort periode.
De første dage vil du slet ikke lægge mærke til at jeg ikke er der. Selv om du lægger mærke til mit fravær, vil du takke Gud for den frihed du har fået.
Men, til sidst, vil det ramme dig. Og jeg lover dig, du kommer til at savne mig.
Du kommer til at savne den person som passede på dig. Du vil savne den person som elskede dig betingelsesløst. Du vil savne den person som gjorde alt for at gøre dig lykkelig.
Og du vil tænke tilbage på mig som den person der ikke længere var interesseret i dig.
Jeg ved at vores veje vil krydse igen, og du vil møde mig mens jeg holder en anden mand i hånden, og jeg hilser på dig med et smil. Du vil opleve at jeg er stabil, og i al hemmelighed kan jeg ønske at den mand var dig. Jeg vil finde den mand jeg ledte efter i dig.
Jeg vil aldrig være helt rolig når jeg møder dig. Jeg vil altid se på dig som en masse “hvad hvis” fordi jeg hader at se os mislykkedes.
Jeg vil finde en som passer på mig, sådan som jeg passede på dig. Jeg vil finde en der respekterer mig som jeg respekterede dig. Jeg vil finde en som ved at jeg er værdig, præcist som jeg havde det med dig førhen.
Jeg vil finde en som betyder alt i verden for mig, præcist som du gjorde for mig.
Og det er der det vil ramme dig. Det er der du vil føle hvad jeg følte fra begyndelsen.
Vi kunne have haft alt, hvis du bare var interesseret.
Du vil se mig med den person som ikke har behov for at se mig med en anden for at kende min værdi.
