Nogle gange ville jeg ønske at jeg var født i tider der var meget mere simple. Jeg ville ønske jeg var født da dating var mere simpelt, da livet var mere simpelt.
Misforstå mig ikke, der er ikke noget galt med hvordan vi lever i dag. Alt har gode og dårlige sider, men på en måde tror jeg at det dårlige er begyndt at tælle.
Vi er en generation der er opvokset med telefoner og sociale medier, men jeg er en af dem der godt kan lide at forestille mig hvad der ville være sket hvis vi ikke havde nogle af de ting.
Ville livet være mere enkelt? Ville dating være mere enkelt?
Måske er det nemmere nu fordi du har alt hvad du kan forestille dig. Alt er tilgængeligt. Men måske er det derfor at vi ikke sætter pris på det.
Måske er tingene for tilgængelige. Bare se på Tinder og Snapchat. Du er kun et klik væk fra en date.
Førhen havde man ikke den luksus. Du var nød til at gå ud, du skulle tale med folk for at lære dem at kende. Og ved du hvad? Måske er det en proces der holder og var det værd.
Og det vil jeg have. Jeg vil have den gammeldags form for kærlighed.
Jeg vil have en blid og uskyldig kærlighed. Den slags der løber gennem årene og får mig til at ryste. Jeg vil have en kærlighed der aldrig stopper.
Selv hvis en af os dør. Jeg vil have kærlighed der gør at jeg stadig lever.
Jeg vil have den kærlighed jeg ikke glemmer. Den kærlighed der får mit hjerte til at hoppe over hver gang jeg ser ham, selv efter vi har været sammen i 20 år.
Jeg vil have den kærlighed der kommer til min dør. Jeg vil have en mand der kommer til min dør og henter mig som den dame jeg er. Jeg vil ikke have at han skriver en besked og siger at han venter på mig. Jeg vil ikke have han bipper fra hans bil.
Jeg vil at han er respektfuld og behandler mig som jeg fortjener. Behandle mig som en kvinde og ikke et fjollet pige.
Jeg vil have den kærlighed som laver hjemmelavet mad til mig. Mænd er fantastiske kokke når de vil. Hvor forsvandt det hen? Hvorfor er det pludseligt flovt for en mand at lave mad?
Selv hvis han ikke er den bedste kok i verden, er det indsatsen der betyder noget. Jeg vil se at han går ekstra langt for mig. Jeg vil at han overrasker mig ved at være så simpel som muligt – ergo, et hjemmelavet måltid.
Jeg vil have kærlighed der er simpel. Jeg har ikke brug for dyre gaver eller fine gestusser. Jeg behøver ikke at blive forkælet. Jeg har bare brug for at blive elsket, ærligt og for evigt.
Jeg vil have en ved min side til det sidste, og intet andet.
Jeg vil have den kærlighed der får mig til at huske hver dag hvorfor jeg elsker ham. Den slags kærlighed der er værd at vente på. Den kærlighed der aldrig svinder, selv ikke på grund af tid eller afstand.
Jeg vil have den kærlighed der skinner klarest på de mørkeste dage.
Jeg vil have den kærlighed der stiller mig stævne. Jeg vil have en mand som hellere vil se mig i øjnene, end at stirre på hans telefon. Jeg vil have en som fejer benene væk under mig, istedet for at tælle hvor mange “synes godt om” han har fået på hans billede.
Jeg vil have at han er stolt af mig, at holde min hånd når vi går ned af gaden. En som kysser mig uden at vende sig for at se om der er nogen der måske ser ham med en pige.
Jeg vil have den kærlighed der skriver et kærlighedsbrev. Måske er det sært, men jeg er ligeglad. Jeg vil have en der vil bruge tiden på at sammenfatte det han føler for mig.
Jeg vil ikke have det i en e-mail. Jeg vil have et håndskrevet brev. Jeg vil at han lægger hans hjerte og sjæl i det. Jeg vil have den gammeldags form for kærlighed.
Jeg vil have kærlighed der aldrig svinder. Jeg vil have den kærlighed der aldrig vokser fra hinanden. Jeg vil have kærlighed der ikke bliver skræmt af mine rynker når jeg bliver gammel. Jeg vil have en kærlighed der altid ser mig med de samme øjne. Som da vi mødte hinanden den første dag vi mødtes.
Jeg vil have ægte kærlighed. Autentisk kærlighed. Kærlighed der holder.
Jeg er træt af hurtigt og moderne dating. Jeg er træt af one-night-stands.
Jeg vil have den gammeldags kærlighed der ikke behøver alt det materialistiske lort for at være smukt og evigt.