Hun vidste fra begyndelsen at hun er, og vil være alene. Hun vidste at uanset hvor mange venner hun havde, så skulle hun klare hendes problemer alene.
Hun vidste at disse problemer ikke bare forsvandt. Hun ville bare ikke indrømme det overfor sig selv fordi hun ikke var klar til at reagere på det.
Hun vidste at hun ikke kunne stole på andre fordi tillid næsten altid bliver taget for givet.
Folk ødelægger tilliden så nemt, uden at se sig tilbage. Hun vidste fra en meget ung alder at hun kun kunne regne med sig selv.
Hun lærte at fortå at folk lyver og bedrager. Hun lærte at det ikke var alle der var ærlige, og ikke alle vil varetage dine bedste interesser.
Hun lærte at forstå at folk kun tænker på sig selv og så længe de er lykkelige er alt godt.
Hun så at hjerter kan blive knust, og løfter ikke betyder noget. Hun lærte at hun kun kan stole på sig selv.
Hun lærte at hun skal vogte hendes hjerte, specielt fra dem som betyder mest for hende, fordi det er dem der kan såre hende mest.
Det er sådan hun stoppede med at elske kærligheden. Ja, kærligheden. Hun stolte ikke længere på den fordi det eneste hun havde fået var et knust hjerte og en masse spildte tårer.
Hver gang hun stolede på en og støttede sig op af dem, faldt hun. Hver gan hun lukkede øjnene og gav sig hen til en anden, ville hun græde alene bagefter.
Hun lærte at livet ikke er fair. Hun lærte at skæbnen er ligeglad med dig, og angrer ikke.
Hun gav aldrig op. Til trods for hendes nedture, stoppede hun aldrig med at prøve. Hver gang hun fandt en ny måde, ramte hun muren.
Hun havde ingen udvej. Hun kunne ikke flygte fra hendes liv fordi alle udgangene var låst.
Hun lærte at alle bliver udnyttet. Hun lærte at dem som burde holde af dig, sjældent gør.
Hun lærte at man bliver trådt på selv om man ikke har fortjent det.
Hun er en stolt pige. Hun er stærk og hun bad aldrig om hjælp fordi hun ikke troede andre var interesseret i hendes problemer.
Hun vidste at alle har noget der plager dem, og hun tænkte at det var forkert at bebyrde andre med hendes problemer.
Hun var alene i denne store verden. Hun fik nye slag hver dag, men hun faldt ikke, og hun gav ikke op.
Når hendes liv faldt fuldstændig fra hinanden, gik hun en tur, og hun sad et ensomt sted hvor ingen andre kunne se hende.
Hun slugte hendes tårer, og lagde låg på hendes indvendige skrig. Hun ville ikke have at der var nogen der hørte eller så dem.
Selvom at hun på det tidspunkt ikke havde noget at leve for, ønskede hun ikke at give op. Hun fandt hver lille styrke hun havde tilbage i sig og brugte den.
Hun ville ikke ødelægges.
Men i al hendes styrke, drømte hun om at der kom en og reddede hende. Hun drømte om en der ville lytte og holde af hende.
Hun fandt den person. Det var hende selv.
Hun var træt af at være afhængig af andre. Det er bare ærgerligt at det tog hende så langt id at forstå at den eneste helt hun havde brug for i livet, var hende selv.
Der er ikke flere brudte løfter, ikke flere tillidsproblemer og ikke flere skuffelser fra dem du mindst forventer dem fra.
Hun tog hendes eget liv i hendes egne hænder og hun blev hendes egen helt. Hun blev den person hun kunne regne mest med.
Hun stoppedet med at opvarte andre og tage alt ind. Hun stoppede med at være andres boksepude, bare fordi at sådan er livet, og du bliver nød til at tie og tage imod. Nej, hun ville ikke tage i mod eller tie.
Hun har nu fuldstændig kontrol over sig selv. Det er imod den barske verden hun lever i.
Det er hendes tur til at stoppe alt det dårlige der sker til hende. Fordi hun kan. Fordi hun vil.
Hun vil aldrig mere stille sig tilfreds med noget hun ikke forjener bare fordi det sker. Det sker ikke bare, og hun har magten til at ændre det hun ikke kan lide.
Hun lader ikke længere skæbnen definere hendes liv. Det har hun aldrig kunne lide, og nu har hun ændret sig til det bedre.
Hun behøver ikke længere at beskytte hendes skrøbelige hjerte. Hun behøver ikke længere at have paraderne oppe.
Hendes hjerte er ikke længere følsomt og blødt. Hendes hjerte er blevet sejt lige som hun er.
Hun er ikke længere bange for noget, for hun er en der kæmper, klar til enhver ny kamp der venter hende.
Hun er hendes egen, hendes egen helt, hendes egen person til at stole på. Det har hun besluttet og hun har fået det til at ske.