Min skat,
Jeg har den ene fod ude af døren, og jeg ved allerede at jeg kommer til at savne dig. Jeg vil savne alt det gode vi havde, og jeg vil savne din kærlighed.
Jeg kommer endda til at savne at elske dig, og mærke din varme dagligt, og jeg vil savne hvordan mine hænder passer perfekt i dine.
Men jeg har truffet min beslutning, og selv om du forsøger at stoppe mig, er jeg ikke sikker på at du kan.
Det er ikke fordi jeg ikke elsker dig længere, mine følelser var altid sande. Det der gør det endnu værre er, at jeg tror jeg vil elske dig resten af mit liv.
Du vil altid have en plads i mit hjerte og jeg tror dit navn vil være i mine tanker for evigt. Desværre, er jeg ikke sikker på at du nogensinde igen får en plads i mit liv igen.
Til trods for mine følelser, er det vi har noget jeg bliver nød til at afslutte. Jeg kan ikke mere. Jeg kan ikke være den der altid skal tilgive, den eneste der konstant forsøger at forstå dig, og se tingene fra dit perspektiv.
Jeg kan ikke blive ved med at finde undskyldninger for din dårlige opførsel, og jeg kan ikke være den eneste der trækker os fremad.
Jeg forsøgte og forsøgte, og når jeg havde det skidt med noget der skete mellem os, sov jeg på det, og det ville være bedre om morgenen.
Jeg ville tvinge mig selv til at tro på dine undskyldninger, og tvang mig selv til at tro på at tingene ville ændre sig, og at du endelig ville indse hvad du gjorde mod mig, hvor meget du sårede mig.
Jeg troede at du på et eller andet tidspukt ville tænke på mig og sætte mine behov før andres. Men det jeg håbede på, skete aldrig.
Jeg prøvede så hårdt på at være god for dig. Jeg gjorde hvad jeg kunne for at gøre dig lykkelig, for at få os til at fungere. Jeg holdt mine følelser inde, for ikke at bebyrde dig med mine følelser.
Jeg ville være stærk for os begge, men jeg blev træt undervejs. Jeg blev træt af at give dig min kærlighed og ikke få noget tilbage.
Jeg mistede mig selv i min kærlighed til dig, og jeg glemte at passe på mig selv. Jeg blev ved med at give, og du blev ved med at tage uden at give noget tilbage.
Den følelse af at du kun var sammen med mig for ikke at være alee, forlod mig aldrig. Alt hvad du gjorde virkede på mig som om det var programmeret.
Fordi uanset hvornår jeg trak mig efter du havde såret mig, så rækkede du ud efter mig for at vise mig hvordan det var at være elsket af dig.
Men disse øjeblikke fik jeg kun når du vidste at du havde gjort noget forkert. Du var selektiv med din kærlighed og jeg var den der gav alt fra begyndelsen.
Måske det var min fejl. Måske det at give dig alt før du rent faktisk havde fortjent det, istedet for at holde mig tilbage fik dig til at tro at jeg ville gøre alt for dig, at jeg aldrig ville forlade dig.
Men det var der ikke meget jeg kunne gøre ved, siden det er sådan jeg er. Når jeg elsker, elsker jeg 100%.
Men jeg er også en pige der kan gå uden nogensinde at se mig tilbage når jeg indser at der er en der ikke fortjener mig. Og når du har mistet mig, er jeg væk for altid.
Sandheden er at sige “nej” til dig, var altid svært for mig. Af en eller anden grund havde jeg ingen problemer med at sige “ja”, og det er nok derfor min handling overrasker dig nu.
Det er noget jeg aldrig viste dig, men nu tror jeg at tiden er inde til at vise dig den anden side af min kærlighed.
Det er tid til at vise dig hvor meget jeg respekterer mig selv. Og jeg respekterer mig selv nok til at vide hvornår tiden er inde til at give op og gå min vej.
Det er tid til at sige “nej” til kærlighed og det er tid for mig til at passe på mig selv, og mit hjerte siden du tydeligvis ikke er villig til at gøre det.
Jeg har besluttet at bruge al den energi jeg brugte på os to, på mig selv nu. Jeg har kun min stolthed tilbage fordi du brændte resten ned.
Vi var sammen men du fik mig aldrig til at føle at jeg var din, ikke engang i starten. Og nu er det tid til at indrømme den barske sandhed og gå.
Jeg betød ikke lige så meget for dig som du betød for mig. At blive ville betyde at jeg skulle give op på mig selv…jeg beklager, men tiden er inde til at jeg begynder at tænke på hvad jeg har brug for og være mindre uselvisk.
Jeg har brug for at beskytte mit hjerte fordi du er den mand jeg ikke kan forestille mig et liv uden, og jeg er ikke halv så vigtig for dig.
Du gav mig ikke halvdelen af den kærlighed jeg gav dig. Du værdsatte dig aldrig, jeg fik aldrig den tid jeg ønskede fra dig, kun den mængde du mente jeg fortjente, og du værdsatte aldrig de ting jeg gjorde for dig.
Du tænkte aldrig over hvordan dine handlinger påvirkede mig, og du stoppede aldrig op for at se på mig og tænke over hvem der var ved din side.
Men jeg har fundet ud af hvem jeg har ved min side, en mand der ikke fortjener min tid, min kærlighed eller indsats længere. En mand jeg gav alt af mig selv til og intet fik tilbage.
Så, min skat, jeg beklager men for mit vedkommende, er vores tid ovre.
Held og lykke,
Hende der prøvede så hårdt.