Måske vil du aldrig læse det her brev, men jeg vil bare fortælle hvordan jeg har det. Jeg har brug for at få mine følelser skrevet ned på et stykke papir, og når jeg læser det, vil jeg måske være stærk nok til at lukke det her kapitel i mit liv. Jeg vil bare have at du skal vide at det ikke er let for mig at gøre det, og mens jeg skriver det her brev, er der en masse blandede følelser for dig i mit hjerte.
Nogle af dem fortæller mig at du fortjener en chance mere, men på den anden side er det jo de dårlige følelser som kom af alle de dårlige ting du gjorde mod mig.
Jeg vil have at du skal vide en ting – du var den mand jeg elskede over alt, men du sårede mig.
Du betyder alt i verden for mig, og jeg så alt som jeg har drømt om i dig. Du havde en smart måde at vinde mig over på. Du vidste hvordan du kunne komme ind i mit hjerte. Og du var der før jeg indså at du var der. Det er svært at sparke nogen ud fra dit hjerte. Jeg mener, der må være en grund til at du var der. Jeg må jo have følt noget for dig ikke? Men du var ligeglad. Og ærlig talt, så ved jeg ikke om målet var at såre mig, eller om du gjorde det ved et uheld.
Jeg ved bare at efter vores brud, er jeg stadig nedbrudt. Jeg kan ikke ryste følelsen af sorg af mig. Jeg prøver så hårdt at blive mit gamle jeg igen. Den som altid var glad og en som aldrig gav op. Nu tænker jeg på om jeg skulle have kæmpet hårdere for dig.
Måske ringede du til mig for at jeg skulle hjælpe dig, men jeg genkendte ikke din stemme.
Jeg kunne ikke se at du havde brug for mig. Men når jeg tænker mig om igen, så var det ikke min fejl. Hvis du har brug for en, så sig det. Du behøver ikke at såre folk for at få deres opmærksomhed. Jeg antager at du valgte den forkerte vej.
Jeg vil bare fortælle dig at jeg ikke kunne holde dine humørsyge adfærd ud længere. Jeg kunne ikke holde ud at du den ene dag sagde at du elskede mig, og den næste tog du en anden pige med hjem. Jeg kunne ikke være i den magiske cirkel længere. Jeg havde brug for sandheden fra dig. Jeg havde brug for at du indrømmede at du enten elskede mig og ønskede at være sammen med mig, eller at du ikke længere ville at jeg var en del af dit liv. Men jeg har aldrig de ord komme ud af din mund.
Og deretter, i en håndvending, indså jeg at jeg skulle stoppe med at vente på dig.
Fordi ubeslutsomhed var en beslutning.
En beslutning om at du ikke elskede mig nok til at give mig al den kærlighed jeg har brug for. Du kunne ikke have elsket mig med den samme mængde af kærlighed og lidenskab som jeg følte for dig. Men du var for fej til at indrømme det. Det var lettere at sno mig rundt om min lillefinger og være sammen med mig når det var praktisk for dig. Fordi er der noget jeg altid var – så var det en andenplads, en pige du altid kom krybende til når andre piger havde fortalt dig.
Men, nu er det nok. Jeg opgiver dig.
Jeg opgiver vores kærlighed og alt det vi kunne have haft hvis du bare var lidt mere villig til at prøve. Jeg vil ikke kæmpe for en som ikke kæmper for mig. Jeg har ikke brug for et næsten forhold. Jeg fortjener alt eller slet ingenting. Jeg antager at jeg oplevede det sidstnævnte med dig.
Så, hør her: Jeg vil vente på en mand som ved hvad han vil. Jeg vil vente på en som vil vie sig til et forhold og ikke forsvinde i 2 månder for så pludselig at dukke op igen. Jeg vil have en som altid er der. Fordi det er det forelskede personer gør – de stoler på hinanden.
Til sidste vil jeg at du skal huske èn ting: Gå ikke på date med en anden pige hvis du ikke er villig til at give hende alt. Lad ikke en anden pige lide som jeg gjorde. Pas på at du kan håndtere et forhold før du går ind i et. Ellers skal du slet ikke starte et.
Ingen kærlighed,
hende som var mere end nok for dig.