Hun elskede dig, og du ødelagde hende. Istedet for at give jer begge et dejligt liv, ved blot at give hende din kærlighed, valgte du at gå en anden vej.
Og det er virkelig ærgerligt, ved du hvorfor? Fordi hun trak det korte strå.
Hun har intet gjort for at fortjene det du gjorde mod hende. Men desværre, så var hun ikke en af dem der klarede at få kuglen i brystet.
Du ramte hende lige midt i hjertet. Ikke en millimeter højere, ikke en millimeter lavere. Og hun gik i tusind stykker.
Listen over ting du gjorde mod hende er så lang and man ikke kan andet end tro at du levede af andres elendigheder. Gør det dig glad at se en gå ned?
Har du det godt med dig selv når du slår en anden person ned til det laveste punkt hun nogensinde har været?
Du var ligeglad med hvad der var tilbage af hende da du var færdig med hende.
Du stoppede aldrig op i et sekund for at tænke over hvordan dine skide handlinger påvirkede hende, den pige der ikke ønskede andet end at være der for dig og elske dig.
Er der noget værre end at se en god pige falde for den forkerte fyr og ændre sig til en helt anden person efter hun blev ødelagt af den samme fyr som angiveligt skulle elske hende?
Efter et knust hjerte, ændrer vi os alle. Men efter at blive ødelagt, ændrer vi os fuldstændig.
Fordi de lektier du lærte efter du blev ødelagt, forbliver hos dig for evigt. Og du kan aldrig slippe dem.
Du gjorde hende til en person der ikke længere stoler på nogen.
Fordi hun stolte på dig, og se hvad hun fik ud af det. Hvis hun blot havde været lidt klogere, hvis hun bare ikke havde sat alt ind fra starten, hvis hun ikke antog at du var en af de gode fyre, ville hun ikke være så ødelagt nu.
Men det er hun, og det er derfor hun ikke stoler på nogen længere. Hun har altid en fod udenfor døren.
Siden du ødelagde hende, bærer hun ikke længere hendes hjerte udenpå.
Hun beskytter hendes hjerte nu, med alle de ressourcer hun har. Hun byggede mure så høje at intet kunne rive dem ned.
Der går lang tid inden hun overvejer at lukke nogen ind. Hvis hun altså nogensinde gør.
Hun ved nu at hun kun kan regne med sig selv.
Hun regnede med dig, og du trak tæppet væk under hende. Du viste hende at hun ikke kunne stole på nogen.
Men det værste af det hele, så hun at selvom hun var der for en 100%, betød det ikke at nogen også ville være der for hende. Du viste hende at den eneste person der aldrig vil skuffe hende er hende selv.
Hun slog en streg over kærlighed på hendes ønskeseddel.
Dette var hendes ultimative ønske, du ved. Men nu vil hun ikke længere have kærlighed. Fordi du viste hende at kærlighed gør ondt.
Du viste hende den mørke side af at forelske sig i nogen. Og ser hun kærlighed gennem din prisme. Og det er ikke rart.
Det er derfor hun sagde farvel til kærlighed. Hun ønsker ikke længere at elske eller at blive elsket. Det er et lukket kapitel i hendes liv, og måske endda for evigt.
Hun lærte at le, selv når hun havde lyst til at skrige. Hun lærte at smile selv når alt indeni hende var ved at gå i stykker.
Hun var aldrig god til at skjule hendes følelser. Men du ved, livet lærer dig ting som man ikke rigtig ønsker at vide.
Nu lukker hun hendes følelser inde. Hun viser ikke hendes følelser til nogen. Når hun har lyst til at skrige, ler hun blot.
Når hun føler at hun bryder sammen, smiler hun blot. Fordi, hvis hun giver slip, er hun bange for at gå i tusind stykker og at hun aldrig vil være i stand til at samle sig selv sammen igen.
Hun hader sætningen “jeg er ok”, men efter dig er det det eneste hun siger om hendes følelser.
Hun lader ikke nogen vide hvordan hun har det. Hun siger hun er ok. Men i det ok, ligger der millioner af følelser, tusind tårer og et knust hjerte. Hun er alt andet end ok, selvom hun aldrig vil indrømme det.
Hun var den dejligste person at være omgivet af. Hun var den gladeste i hele verden. Hun troede der var godt i alle mennesker, og kærlighed kunne redde verden.
Men du viste hende noget andet. Du viste at hendes kærlighed ikke er stærk nok til at kæmpe mod en som er lige så slem som dig.
Og du gjorde hende til en af dem hun tiggede. Gud om aldrig at blive.
Du gjorde hende til et levende lig. Hun går, hun taler, hun trækker vejret og hun spiser, men hun har ingen sjæl. Hun har ingen kærlighed i hende længere.
Hun er kold. Der er ingen varme følelser i hendes blod. Der er ingen glæde eller ærlige smil. Hun tabte alt til dig.
Du trak hende ind i dit mørke og du lod hende gå, men først da du så der ikke var et spor af lys tilbage i hende.