Skip to Content

Et Takkebrev Til Den Ven Der Aldrig Opgav Mig

Et Takkebrev Til Den Ven Der Aldrig Opgav Mig

Kære bedsteven,

Jeg ved at jeg er noget rod. Jeg ved at jeg til tider ikke aner hvad jeg har gang i og jeg ofte gør noget uden en god grund.

Jeg er fuldstændig klar over at jeg ikke har styr på alt, og nogle gange skræmmer det livet af mig.

Men af en eller anden grund skræmmer det ikke dig. Fordi uanset hvor hjælpeløs jeg er, tror du altid på mig.

Selv når jeg tvivler på mig selv, så gør du ikke.

Selv når jeg ikke kan finde vejen ud af mit eget rod, så tror du altid på at jeg finder en, og takket være din støtte formår jeg altid at få tingene til at fungere rimelig ok.

Jeg ved at jeg kan være svær nogle gange.

Jeg ved at uanset hvor mange gang du advarer mig om noget eller nogen.

Jeg tager stadig ikke dine råd til mig. Men til trods for det, angriber du mig aldrig med en “hvad sagde jeg” kommentar.

I stedet tilbyder du mig altid en skulder at græde ud ved, og du bliver aldrig træt af mit drama.

Til trods for alle ulemperne ved min personlighed, så bliver du og elsker mig præcis som jeg er.

Du ser ud over mine fejl, du ser mig ikke for mine fejl, og du smider aldrig mine dårlige beslutninger tilbage i ansigtet på mig.

På en eller anden måde ser du det gode ved alt, og du bliver også ved med at finde det gode i mig.

Jeg ved ikke hvad jeg har gjort for at fortjene det, og jeg ved at jeg ikke siger det tit nok, men jeg er taknemmelig for at have en som dig i mit liv til at passe på mig.

Du opgav mig aldrig.

Uanset hvor meget jeg forsøgte at skubbe dig væk, uanset hvor dybt jeg var faldet, så blev du, når alle andre ville forlade mig.

Du blev ved min side, og tanken om at forlade mig strejfede dig aldrig.

Du tillod aldrig at jeg forblev nede.

Du tillod mig at falde, fordi sådan er livet, du ved, men du tillod mig aldrig at forblive ned.

Takket være dig, formåede jeg altid at se at de stærkeste personer er ikke dem der aldrig falder, men dem der formår at rejse sig igen efter de er faldet.

Du hjalp mig til at lære af alle de ting der skete til mig.

Og hver fejl jeg begik, endte med at være en god ting, men kun fordi du lærte mig at se tingene fra et andet perspektiv.

Du kunne altid se lige igennem mig.

Uanset hvor højt jeg lo, eller hvor glad jeg virkede, tillod du aldrig at lade min latter bedrage dig.

På en eller anden måde vidste du altid når jeg var falsk, og du tillod mig ikke at slippe afsted med det.

Jeg kan huske dit “Cut the crap”, og din jeg ved at du ikke er ok, attitude. Du fik mig til at indse at jeg gennemgik en svær tid når jeg overbeviste mig selv om at jeg var ok.

Og når jeg brød sammen før dig, så lod du mig ikke forblive nede. Du hjalp mig med at sætte mine ødelagte stykker sammen igen.

På grund af dig, følte jeg mig aldrig alene.

Uanset hvilken situation jeg befandt mig i, vidste jeg altid at jeg kunne regne med dig.

Du var der altid for mig, og du efterlod mig aldrig alene på mine mørkeste dage, du forlod mig aldrig når jeg havde brug for dig, eller opgav mig når jeg til tider troede jeg havde fortjent det.

Jeg vil gerne takke dig med det her brev.

Jeg vil have at du ved at jeg sætter pris på alt hvad du har gjort, og stadig gør, og vil gøre for mig i fremtiden.

Jeg ved at du også vil være der for mig i fremtiden, fordi du utallige gange har vist mig at du ikke forlader mig og at du ingen intentioner har om at opgive mig.

Du beviste overfor mig at jeg aldrig vil se dig vende mig ryggen, uanset hvor svære tingene bliver.

Jeg ville ønske der var flere som dig på denne jord.

Jeg ville ønske at alle havde muligheden for at have en der er lige så rar og fantastisk som dig i deres liv.

For du er en sand velsignelse og jeg aner ikke hvad jeg har gjort for at fortjene dig, men jeg ved at jeg har dig.

Kære bedsteven, tak for at holde min hånd i mine mørkeste dag, tak for at gøre mine lykkelige dage endnu mere lykkelige, og tak for at være der for mig.

Kærligst,

Den pige der vil være fortabt uden dig