Det er nemt at blive revet med af den løgn, vores samfund fortæller os: at det at have en partner er den eneste måde at være lykkelig på.
Men alle har deres egen rejse mod kærlighed og selvkærlighed.
Hvis du er typen, der altid springer fra det ene forhold til det næste, uden at det nogensinde rigtig stopper, ender du bare i en følelsesmæssig rutsjebane – en rutsjebane, hvor endestationen altid handler om at få en andens godkendelse.
Hvis du har for vane konstant at jagte et forhold, bare for at få dine behov dækket, så lærer du dig selv bedst at kende ved at leve “uforstyrret”.

Uforstyrret af presset fra et forhold, du ikke er klar til, eller et forhold med en person, der ikke passer til dig.
Uforstyrret af den kaotiske støj fra andres meninger om dit kærlighedsliv – ofte uopfordrede meninger fra mennesker, der selv har nøjedes med mindre.
Uforstyrret af dit endeløse behov for at klamre dig til noget eller nogen, der skal definere dig eller hele dine sår.
Nogle gange er det bedre at være alene i et stykke tid. At være i et forhold med dig selv i stedet for med en person, der får dig til at føle dig endnu mere ensom.
At give dig selv lov til at give slip på den person, du altid prøvede at være i hvert forhold, så du virkelig kan blive den, du er ment til at være.
Nogle gange er det bedre at tage rejsen på din egen måde.

Nogle gange har du brug for en pause fra dating og romantik for at finde dig selv igen.
For at vokse, for at holde af de dele af dig selv, som samfundet har lært dig, at du burde skamme dig over, og for at hele det, der har brug for at blive helet.
Sandheden er, at det at være alene også kan være en luksus.
At bo alene, have dit eget hjem, altid have dine egne penge, ikke være afhængig af nogen andre, opbygge en følelse af urokkelig styrke og værdsætte den plads og tid, du altid har haft brug for til at drømme endnu større – det er velsignelserne ved et liv uden forpligtelserne i et forhold.
Det er livsevner, du kan bruge resten af livet.
At vide, at du altid kan tage vare på dig selv, med eller uden en partner.

At tage verdens skønhed ind uden at have brug for en andens tilstedeværelse.
At vågne op hver morgen og vide, at det er dig, der bestemmer, hvad du vil lave, hvem du vil møde, hvilket projekt du vil arbejde på, og hvilken ny by du vil rejse til.
At sætte pris på den simple glæde ved at drikke en kop kaffe på din altan eller meditere ude i naturen.
At fejre dig selv. At være tilfreds med både din indre og ydre skønhed.
At være mere kærlig over for dig selv.
At lære, hvordan du kan tage hånd om dine følelsesmæssige behov uden hele tiden at være afhængig af en anden.
Nogle gange er det bedre at omfavne den smukke usikkerhed ved at være alene – og bare acceptere den smukke sikkerhed i, at du altid kan klare dig selv.

Men lad os være ærlige: at omfavne singlelivet kan være svært, hvis du mest af alt er et “forholdsmenneske”.
I starten vil det være hårdt at vænne sig af med den konstante støtte, romantikken har givet dig.
Du vil falde tilbage i gamle vaner og blive fristet til straks at genoptage det gamle mønster med at date de forkerte mennesker.
Du vil føle, at den løgn, samfundet har bildt dig ind om at være single, dømmer dig.
Du vil få en overvældende trang til at tage dig af en anden – fordi du er så vant til at sætte andres behov over dine egne.
Men nu er det tid.
Det er tid til at tage dig af dig selv.
Det er tid til at værdsætte dig selv.
Det er tid til at grave dybere.

Til at lære den person at kende, som du altid flygtede fra, når du jagtede en anden.
Det er tid til at hele.
Når du har været single i et stykke tid, vil du ikke længere føle dig “fanget” i din civilstatus – eller manglen på samme. Du vil føle dig helt fri.
Når du først har vænnet dig til den ro, der følger med at tage dig af dig selv, vil du ikke længere finde dig i noget, der føles dårligere end at være alene.
Når du først trækker friskere luft ned i lungerne, vil du ikke længere være afhængig af den giftige fortid.
Når du først begynder at få mest muligt ud af din frihed, får du chancen for at skabe et liv, der er langt mere modigt, spændende og ægte for dig.

At være alene vil blive en ny standard i dine fremtidige forhold – og endda i dine venskaber.
Du vil ikke længere prøve at “flygte” fra singlelivet, for du vil blive mere og mere forelsket i den, du er ved at blive – mere end i illusionen om, hvem en anden kunne være.
Det er bedre at være alene og lære at nyde dit eget selskab end at bruge din tid på et giftigt forhold, der dræner dig fuldstændigt følelsesmæssigt.
Det er bedre at bruge år på at nå dine drømme og finde dig selv end at blive ved med at jagte nogen, der ikke kan fanges.
Om ti år vil du ikke se tilbage og fortryde den tid, du investerede i dig selv, eller de smukke minder fra de eventyr, du oplevede alene eller sammen med dine nærmeste.

Men en dag vil du spørge dig selv, hvordan livet kunne have set ud, hvis du ikke havde spildt år på at prøve at ændre en person, der ikke ville ændre sig.
Du vil fortryde de måneder, du brugte på at græde og tigge efter en person, der ikke var din tid værd – tid, du i stedet kunne have brugt på at få det bedre med dig selv.
Du vil krumme tæer, når du tænker tilbage på alle de gange, du nøjedes med mindre, bare fordi det, du virkelig fortjente, ikke dukkede op lige dér.
Du vil længes efter de år, der fløj forbi, mens du brugte mere tid på at bygge en andens vision op end på at forelske dig i din egen.
Bare fordi du vælger at være alene lige nu, betyder det ikke, at du skal være alene resten af livet.
Den kærlighed, du fortjener, kan træde ind i dit liv, når du er klar – eller når du har lyst.
Men lige nu er nutiden måske alt, du har brug for, for at indse hvor heldig du er, at du stadig kan skrive din egen historie. At du endelig kan sætte dig selv først.
Uanset hvordan det kommer til at se ud, og hvem det bliver med, kan du stadig skrive din egen lykkelige slutning.
Du kan stadig gøre dit drømmeliv til virkelighed. Du har stadig uendelige muligheder foran dig.
Og måske er det den smukkeste kærlighedshistorie af dem alle.


