Jeg prøver altid at være optimistisk, for en grundregel i mit liv er, at de mest tragiske ting næsten altid kommer lige før noget helt utroligt.
Jeg tror, vi alle på et tidspunkt står over for et valg: Enten går vi videre med det, universet giver os og tager fra os, eller også holder vi fast i vores egen smerte og begraver os i den.
Læs også:
Jeg har været i sådan en situation flere gange, og jeg ved godt, hvordan det føles.
Jeg ved også, at der findes problemer, som kan ødelægge dig virkelig hurtigt. Men det, jeg gerne vil sige til dig, er det her: Mens jeg lærte mig selv at komme ud af den tristhed, gik der noget op for mig. Det lyder måske mere realistisk end optimistisk, men det er så sandt, at det er værd at tale om.
Hvis nogen elsker dig, så vil du kunne mærke det. Hvis nogen virkelig er interesseret i dig, finder de en måde at være sammen med dig på. Og hvis ikke, finder de på undskyldninger.
Nogle gange er personen måske ikke engang sikker på, om de elsker dig eller ej, og så vil du se dem prøve at finde ud af det.
Kærlighed er ikke noget, man skal overtænke. Det er ikke en gåde, der skal løses, eller en hemmelighed, der skal afsløres.
Du behøver ikke gå og gruble over, om du føler noget for nogen, eller hvor stor kærligheden er. Den er bare, som den er, og vi er nødt til at give den lov til at være sådan.
Generelt tror jeg, at mennesker har haft vidt forskellige oplevelser, og at der ikke findes to situationer, der er helt ens. Derfor er det svært at generalisere om kærlighed og romantik. Men lige her gør jeg en undtagelse.
Jeg ved, at mange af jer læser det her og tænker på alle grundene til, at nogen elskede jer så højt, men alligevel ikke kunne være i et forhold med jer. Det er helt okay, hvis du har brug for at tænke over det, og jeg vil ikke stoppe dig.
Men sandheden er, at den person, du klamrer dig til, er en person, der ikke elsker dig nok til at sætte dig først og få forholdet til at fungere.
Og hvis der er én ting, jeg tror på, så er det, at vi alle fortjener at være sammen med nogen, der også vil være sammen med os.
Det, vi skal lære, er at acceptere den kærlighed, vi ikke får. Vi er nødt til at forstå, at selvom vi sætter nogen op på en piedestal, betyder det ikke, at deres vurdering af os definerer os. Det er bare en tankegang, vi må ændre, hvis vi vil videre fra forholdet.
Folk kan elske dig lidt, og de kan elske dig nok til at føle noget, men ikke nok til at få et forhold til at fungere. Det er ikke altid alt eller intet.
Vi er nødt til at stoppe med at tænke sådan. Og vi skal stoppe med at tro, at hvis tingene ikke går vores vej, så betyder det, at en del af os er uværdig eller umulig at elske. For for at kæmpe imod den følelse holder vi så hårdt fast i grundene til, at vi bliver elsket, at det næsten kun føles okay at give slip, hvis det er vores egen idé og ikke vores partners.
Men i sidste ende skal vi nok finde ro på en eller anden måde. Vi går alle forskellige veje, men de ender alle det samme sted. Du har ikke brug for et andet menneskes kærlighed for at føle dig hel.
Du har ikke brug for deres tilladelse til at komme videre med dit liv. For det, du virkelig har brug for, er din egen kærlighed.
Du er nødt til at komme videre med dit liv.
Din partners kærlighed holder dig ikke tilbage, for den kærlighed findes ikke. Det, der holder dig fast, er idéen om, hvad du mener, der burde have været.
Og det, du før eller siden vil opdage, er, at en stor del af dit liv bliver styret af det, du tvinger dig selv til at tro burde eller ikke burde være.
Så slip dig selv fri af det bur, du har bygget. Du har nøglen til din egen frihed.
