Senfølgerne af manglende moderkærlighed kan begynde allerede helt tidligt – nogle gange ved starten af en uønsket graviditet.
De følelser kan blive begyndelsen på et kompliceret forhold, hvis der senere ikke opstår kærlighed mellem mor og barn. Moren er og bliver barnets vigtigste tilknytningsperson, også selvom hun fysisk eller mentalt ikke er til stede.
Der er ofte en klar forventning om, at hun ubetinget skal gå ind i rollen som kommende mor. Men det er en proces, man ikke må undervurdere.
Relationen begynder allerede, når graviditeten bliver bekræftet. Det er her, de første følelser opstår – og dem opfanger embryoet. Det lyder næsten utroligt, men barnet mærker meget, selv mens det stadig er i en meget tidlig udvikling.
De første uger er afgørende for fundamentet for den følelsesmæssige udvikling og tilknytningen mellem mor og barn. Alt, hvad der sker mellem mor og barn under og efter fødslen, kan få betydning senere i livet.
De første tegn kan være børn, der udvikler sig langsommere end forventet for deres alder.
Senere lægger man især mærke til koncentrationsbesvær og en urolig eller meget tilbageholdende adfærd i skolen. I puberteten er der i forvejen undtagelsestilstand, så i den fase kan det være svært at se, hvilke mangler der stadig spiller ind.
I voksenlivet ser man ofte en følelsesmæssig umodenhed. Den viser sig især gennem angstlidelser og panikanfald.
Personen kan have svært ved at elske sig selv og ved at stole på andre. Enhver kritik bliver taget personligt.
Nogle mister delvist grebet om virkeligheden. Der kan udvikle sig et usundt selvbillede, fordi man stiller alt for høje krav til sig selv. Det kan også vise sig som en manglende evne til at udvikle kærlighed og nærhed. Emnet “senfølger af manglende moderkærlighed” har mange ansigter.
10 måder skadelig adfærd mod dig selv kan vise sig på
1. Svært ved at sætte grænser
Kommunikation er lige så vigtig for os mennesker som luften, vi indånder. Hvert ord har sin plads. Den første samtale, en baby har med sin mor, er ganske vist ensidig, men det er allerede dér, sproget begynder at blive lært.
De næste måneder er morens tid. Det er hende, der fører de daglige samtaler. Ofte er det monologer, indtil barnets naturlige nysgerrighed vågner. Enkelte stavelser bliver sagt – ofte utydelige, men de er det første skridt mod en sund sproglig udvikling.
Der er to grundpiller, når det handler om at sætte grænser. Den ene er måden, vi taler med vores omgivelser på. Den anden er, hvor tæt vi lader andre komme på os. Begge fungerer som beskyttelsesmekanismer, og de kan blive forstyrret som en senfølge af manglende moderkærlighed.
Det bliver meget tydeligt i hverdagen, når vi finder os i alt for meget fra andre. I trangen til at gøre alle tilfredse glemmer vi os selv. Den naturlige hjælpsomhed bliver udnyttet, indtil man er helt udmattet, fordi man aldrig har lært at sige “nej”.
Længslen efter ros er umættelig, og derfor kan det være en stor udfordring at sætte ord på sine egne behov. Så ender man ofte i venskaber, der ikke sjældent er manipulerende og uægte.
I intime forhold kan man have tendens til at opgive sig selv, fordi man vil være vellidt for enhver pris. Ønsket om fysisk nærhed kan være så stærkt, at man mister forbindelsen til virkeligheden. “At gøre alle tilfredse er en kunst, ingen mestrer” – det ordsprog siger egentlig det hele.
2. Den følelsesmæssige modenhed mangler
Vores verden er fuld af mennesker, der aldrig fik mulighed for at modne følelsesmæssigt. De ved ikke engang, hvad de mangler. Måske lægger de mærke til roen hos andre mennesker, men de forstår ikke, hvor den kommer fra. I stedet tænker de måske bare, at sådan er den person nu engang.
Det kan godt være rigtigt nogle gange, men ikke altid. Følelsesmæssig modenhed viser sig meget tydeligt i, hvordan nogen håndterer kritik og angreb. En stabil personlighed vil sjældent føle sig ramt på samme måde. Ord kan selvfølgelig gøre ondt, men den anden person skal også have lov til at ramme én.
Mange af os er ikke klar over, at vi også her har et valg. Hvordan vi vælger at reagere, afhænger af vores følelsesmæssige modenhed. Vi har alle ret til vores mening. Hvor meget vi lader andres mening fylde i vores liv, er op til os selv.
Hvis vores mor brød vores vilje, da vi var små, fik vi aldrig mulighed for at lære
at udvikle vores følelser på en sund måde. Derfor kan det blive svært at opnå den modenhed, som er en vigtig del af et parforhold. Et stabilt forhold kræver, at man er voksen – ikke bare at man opfører sig, som om man er det. Sandheden kommer altid frem til sidst.
Temaet “senfølger af manglende moderkærlighed” viser meget tydeligt, hvordan det kan være blevet gjort næsten umuligt at udvikle følelsesmæssig modenhed. Mange faktorer spiller sammen og bremser modningsprocessen. Følelsesmæssig modenhed betyder, at det er os selv, der afgør, om og hvordan følelserne får lov til at styre os.
3. Manglende evne til at stole på andre
Hvad mener man egentlig med moderkærlighed? Kan man overhovedet beskrive det ord? Og hvorfor er den kærlighed så vigtig? Det er spørgsmål, der ofte bliver stillet. Ordet moderkærlighed beskriver forbindelsen mellem mor og barn. Først og fremmest handler det om tillid, tryghed og kærlighed.
Man forventer, at en mor både giver barnet tillid og hjælper barnet med at udvikle den. Det er et konstant samspil, der år efter år lærer barnet at leve med tillid. Det er visheden om, at mor er der. Hun står på din side, når du har brug for det. Den tillid giver dig den støtte og det mod, du har brug for til at udforske en verden, du endnu ikke kender – uden konstant frygt og bekymring.
Lysten til at lære og nysgerrigheden baner vejen mod en selvstændighed, der stadig ligger langt ude i fremtiden. Den stærke base gør enhver ny begyndelse lettere. Hvis det fundament aldrig er blevet lagt, kan der i stedet udvikle sig mistillid til alt og alle. Den indre konflikt står aldrig stille.
Hoved og hjerte diskuterer konstant. Fornuften siger én ting, følelsen noget andet, fordi den grundlæggende tillid mangler. Som voksen nærmer man sig langsomt andre. Man tester hver relation for at sikre sig, at der faktisk er tillid. Alligevel bliver meget sat spørgsmålstegn ved, især når man gerne vil tættere på nogen.
“Kan jeg åbne mit hjerte for denne person?”, “Hvem må jeg fortælle om mine problemer?” eller “Vil den her person mig det godt?” er spørgsmål, der ofte dukker op. Her er der kun én vej frem: at være modig og turde give tillid.
4. Overdreven følsomhed
Når vi ikke ved, hvordan vi skal bruge ordene, ender vi med at bruge os selv følelsesmæssigt mere og mere op. Hvis vi ikke kan udtrykke os på en passende måde, fordi vores mor selv tav, opstår det næste problem.
Vi befinder os pludselig i en følelsesmæssig rutsjebane. Op og ned uden ende. Det slider på livskraften. Her sætter senfølgerne af manglende moderkærlighed sig i kroppen. Utilpashed og sygdomme bliver næsten forprogrammeret. Nogle spændinger i kroppen kan pege på uafklarede relationer.
“Du er så følsom” er en sætning, man ofte hører. Det kommer af, at vi ikke længere er i stand til at sætte ord på vores følelser. Når der ikke længere er noget sted at forsvare sig fra, bliver der kun tavshed, gråd – og i værste fald skrig.
Misforståelser bliver hverdag. Sætningen “Det var ikke sådan, jeg mente det” kender vi alt for godt. Endeløse diskussioner, der ikke fører nogen steder, hober sig op. På den måde får moren igen ret i, at hendes barn ikke er noget værd. Derfor er det op til os at passe bedre på vores følelser.
Et godt forsøg kan være at finde et ærligt svar på spørgsmålet: “Hvorfor føler jeg lige nu denne sorg, vrede, håbløshed og angst?” Hver følelse, der dukker op, bør ses på for sig. Det kræver meget tålmodighed at arbejde sådan.
Den indre verden er kommet ud af balance og bliver sat på prøve hver eneste dag. Usikkert forsøger man at vurdere, i hvilke situationer man faktisk
har reageret for voldsomt.
5. Ingen udvikling af kærlighed til sig selv
En mors ubetingede kærlighed forventer ikke noget til gengæld. Et barn bør aldrig skulle gøre noget for at få sin mors kærlighed og opmærksomhed. Den følelse bør være ren. Barnet bliver elsket for den, det er. Alene barnets tilstedeværelse udløser morens omsorg.
Hver eneste handling fra morens side er rettet mod barnets adfærd. Måske udvikler hun næsten et røntgenblik for sit barns behov. Et blik, en gestus eller den mindste lyd får hende til at reagere.
Alligevel sker det, at nogle mødre ikke udvikler den følelse – eller aldrig kommer til det. Måske er de psykisk påvirkede af hormonelle udsving eller generelt ustabile. På grund af deres egen sygdom mangler de det, der skal til for, at ubetinget kærlighed kan opstå.
Netop dette – “senfølger af manglende moderkærlighed” – viser sig tydeligt i udviklet selvhad. Denne forsømmelse i de første leveår viser de første problemer i teenageårene, når de første store forandringer begynder. Manglende evne til at elske sig selv retter sig først og fremmest mod kroppen.
Manglen på at kunne acceptere sig selv, præcis som man er, vokser med hver eneste fejl, man mener at opdage ved kroppen. Det indre barn er for usikkert og skrøbeligt til at se sandheden. Selvbilledet kan blive så forvrænget, at der også kan udvikle sig en spiseforstyrrelse. Desværre kan denne sygdom ofte få et ødelæggende forløb.
Kun få finder styrken til, med terapeutisk hjælp, at normalisere deres spisevaner og udvikle en mere realistisk kropsopfattelse. En del af vejen mod heling er også at lære at tilgive.
6. Lavt selvværd
Hvad er selvværd egentlig? Ordet består af “selv” og “værd”. Selv-værdi handler om vores egen vurdering af vores evner og egenskaber. Følelsen i det her handler om vores bevidsthed. Kort sagt er det vores bevidste vurdering af vores egen værdi og indsats. Ikke bare hvordan vi ser os selv, men hvordan vi oplever os selv. Den forskel er vigtig.
Den måde at opleve os selv på har vi i høj grad overtaget fra vores mor. Hun var den første, der reagerede på os. Gennem sin varme eller afvisende adfærd reagerede hun på vores måde at være på. Hendes vurdering blev afgørende for den videre udvikling af vores selvværd. Temaet “senfølger af manglende moderkærlighed” viser tydeligt, hvordan en mors negative vurderinger kan føre til lavt selvværd.
Desværre opstår der også ofte en tanke om, at hvis der ikke fandtes moderkærlighed, så findes der slet ingen kærlighed. Evnen til at forbedre og forme sine talenter blev næsten kvalt af morens konstante kritik. Sætninger som: “Lad være, det kan du ikke”, “Du duer ikke til noget”, “Kan du ikke gøre noget rigtigt?” eller “Du er så klodset” var ikke sjældne.
Nogle gange opstår der en ond cirkel, man ikke kan bryde ud af. De bebrejdelser kan stadig være samtaleemne årtier senere, selvom de aldrig var sande. Det vigtige nu er at sætte en grænse og stoppe de urimelige udsagn. Hvis det er muligt, kan det være rigtig godt at bryde kontakten i en periode. Giv dig selv tid til at lære dine evner at kende og vurdere dem mere retfærdigt.
7. Urealistiske forventninger til sig selv
Urealistiske forventninger udvikler sig ofte ud fra lavt selvværd. Det er svært at vurdere sine egne præstationer, hvis man ikke kender sine egne evner. Frygten for at fejle kan nogle gange være så stor, at man slet ikke tør tage det første skridt.
Senfølgerne af manglende moderkærlighed viser sig her som en total blokering over for at præstere. Tilbageslag bliver ikke set som en del af en læringsproces, men som et bevis på, at man ikke er god nok. Når målene sættes alt for højt, og indstillingen samtidig er negativ, er nederlaget næsten forprogrammeret.
På den måde bliver morens gamle opfattelse bekræftet, uanset om den havde noget med virkeligheden at gøre. Her mangler evnen til at lære af sine fejl. Nysgerrigheden efter at prøve noget nyt bliver bremset af frygten for at mislykkes. Det naturlige instinkt blev ødelagt af morens destruktive kommentarer.
Hvilke mål man skal forfølge i livet, og hvordan man skal gøre det, bliver et mysterium for den, det handler om. Situationen kan ikke vurderes, fordi man aldrig har lært det. Hvert område har noget ukendt i sig. For nogle er det en telefonsamtale, en tale foran andre eller fysisk kontakt med mennesker. Hvert forsøg bærer også frygten for endnu engang ikke at slå til.
Hvis man så består prøven, tilskriver man det tilfældig held – ikke sine egne evner. Ofte bliver ros fra andre heller ikke taget alvorligt, selv når den er velment. I stedet opstår der en følelse af skam og akavethed. Fejl og succes hører begge til udviklingen. Vejen til erkendelse går ofte meget langsomt.
8. Fanget i ensomheden
Efter alle de skuffelser, man har oplevet og været igennem, flygter man ind i ensomheden. Vi lukker ingen ind i vores liv. Muren omkring os er høj og tyk. Vi vil bare være alene. Smerten er for stor, og nogle gange føles selv det at trække vejret svært. Vi vil ikke trøstes – vi vil bare være i fred.
Intet og ingen interesserer os. Lysten og glæden ved livet er forsvundet. Vores latter er blevet erstattet af en konstant trang til at græde. Tårerne løber uden at spørge om lov. Følelsen af ikke at være nok til denne verden virker uendelig.
Hovedtemaet “senfølger af manglende moderkærlighed” viser sig her som et sort hul, man risikerer at drukne i. Verden føles meget langt væk. Forbindelsen til omgivelserne bliver svagere dag for dag. Man mærker kun sig selv og den ubeskrivelige angst for at miste sig selv.
Nogle gange bliver den uønskede isolation så stærk, at man ikke længere er i stand til at passe sit daglige arbejde. En utilpashed kan udvikle sig til en mild eller alvorlig depression. Kun få mennesker kan skjule den sindstilstand. Det er ofte personer, der allerede i barndommen blev konfronteret med den slags.
Moren lukkede intet ind – heller ikke sit barn. I de øjeblikke, hvor barnet havde brug for nærhed, omsorg og tryghed, var moren ikke tilgængelig. Hun trak sig tilbage, og sådan lærte barnet ensomheden at kende. Den voksne i dag kender følelsen alt for godt.
9. Angstlidelser og panikanfald
Når følelser ikke kan leves ud, kan de udvikle sig til fysiske symptomer. I starten kan det være hovedpine, trykken i maven, tung vejrtrækning eller svimmelhed. Nogle gange er det en kombination af flere symptomer. Indimellem viser angstlidelser og panikanfald sig også.
Det kan være svært at finde ud af, hvad der udløser smerterne. Først når man er i en psykisk eller fysisk undtagelsestilstand, begynder man ofte at handle. Nogle gange går der flere uger, før alle undersøgelser er gennemført. Hvis der faktisk ikke findes nogen fysisk sygdom, begynder man at lede efter en psykisk årsag.
Nu starter jagten på sandheden. Terapeuten vil i de næste samtaler forsøge at komme til bunds i symptomerne. Krisen afslører en verden uden kærlighed – nemlig morens. Med sin distancerede adfærd har hun bremset mange udviklingsprocesser i barndommen.
Især mangel på fysisk kontakt, som for eksempel et kram, kan skabe grobund for angst senere i livet. Barnet mærker morens afstand og kan føle sig uværdigt. Den stress, der opstår, huskes af kroppen og bliver hentet frem igen i situationer, der minder om den. Den oplevelse kan senere udløse et panikanfald.
Det er ganske enkelt kroppens reaktion på ny stress eller på noget, der føles på samme måde. Disse konsekvenser er meget vigtige, når vi taler om “senfølger af manglende moderkærlighed”. Man må ikke undervurdere, hvor stærkt manglende moderkærlighed kan påvirke et menneske. Mange har slet ikke tid til at tage sig af deres følelsesmæssige sundhed. Nu er håbet, at den rette vej til heling snart viser sig.
10. Melankoli og selvmordstanker
Vi kender alle de dage, hvor vi ikke har det godt. En tristhed følger med os uden nogen klar grund. Den er der bare og gør hverdagen tungere. Vi begynder at lede efter årsagen til vores sindstilstand. Men alle vores forklaringer føles som luftkasteller – det mindste pust får dem til at forsvinde.
Denne melankoli er svær at gribe eller forstå. En form for nedtrykthed. Vi har svært ved at glæde os over selv de enkleste ting. Elskede hobbyer føles tomme. Yndlingsfilm virker kedelige. Hvis man ikke gør noget, kan denne nedtrykthed udvikle sig til en egentlig depression.
Depressionen viser sig blandt andet som manglende evne til at tage vare på sig selv. Personlig hygiejne, egenomsorg og sociale kontakter bliver forsømt. Hvis man ikke får samlet sig sammen og fundet en terapeut, kan der ikke være langt til selvdestruktive tanker.
Selvmordstanker er den mest alvorlige senfølge af manglende moderkærlighed. Her bliver det tydeligt, hvilke alvorlige konsekvenser afvisning og kærlighedsløshed fra ens egen mor kan få. Det punkt, hvor man overvejer at tage sit eget liv, viser meget klart, hvor håbløs man føler sig.
Desværre må man her sige, at det kan være meget svært – næsten umuligt – at forhindre nogen, hvis beslutningen allerede er truffet. Sådan noget planlægges ofte i stilhed. Vi kan kun håbe, at forsøget mislykkes. Når det første chok er ovre, følger der en langvarig terapi. Målet er at vise mennesket, hvor værdifuldt og værd at leve livet her faktisk er.
At begynde rejsen tilbage til dig selv
Smerten er svær at beskrive, når din mor ikke gav dig den kærlighed og opmærksomhed, du havde brug for. Og hvordan skulle du kunne beskrive den, hvis du aldrig lærte at udtrykke dine følelser på en sund måde? Det burde have været en gave til dig. Hverken mere eller mindre. Følelsen af, at der findes én person i dit liv, som elsker dig præcis, som du er – uden forbehold.
Mange relationer i dit liv går i stykker, fordi du forventer af et andet menneske, hvad din mor ikke gav dig. Desværre kan ingen erstatte eller indhente det, hun ikke fik gjort. Hvorfor det hele har udviklet sig på netop denne måde i dit liv, finder du måske aldrig ud af.
Utallige samtaler med din mor har måske ikke ført til noget. Måske heller ikke flere sessioner hos forskellige rådgivere og terapeuter. Nogle gange findes der kun én vej ud, hvis du vil finde ro i dig selv: at være ærlig over for dig selv på alle måder.
Acceptér dig selv, som du er. Elsk dig selv med alt, hvad du rummer – og giv især dine svagheder opmærksomhed. Spørg dig selv: “Hvorfor giver jeg andre nøglen til mine følelser?” eller “Hvorfor vil jeg gøre andre tilfredse for enhver pris?”
Svar ærligt og åbent på de spørgsmål. Snyd ikke dig selv. Indrøm over for dig selv, hvor lidt du måske mærker ordene selvkærlighed og respekt i forhold til dig selv. Senfølgerne af manglende moderkærlighed får mindre plads, når du siger “JA” til dig selv. Du har altid lov til at vælge en ny retning. Læg mærke til, i hvilke situationer du føler dig fri og elsket, og prøv at skabe flere af dem i dit liv.