Jeg har altid betragtet mig selv som en stærk kvinde. Sådan var det også da jeg var lille. Jeg var ganske enkelt ikke klar til at tillade alt det negative at påvirke mig.
Sådan tænkte andre også om mig. Alle omrking mig troede at jeg var en af de stærkeste de kendte, og beundrede mig for den egenskab.
Og jeg må indrømme at jeg undrede mig over hvordan folk kunne være så følsomme. Hvordan kunne de lade alle og alting påvirke deres hjerte og sjæl?
Indtil jeg blev lige som dem.
Indtil en mand kom ind i mit liv og knuste mit hjerte og ødelagde mig fuldstændigt.
Selvfølgelig gjorde han ikke alt på på en nat. Det tog ham tid, tålmodighed og energi at ødelægge min sjæl og overvinde mig fuldstændigt. Men til sidste, ødelagde han mig.
Han knuste ikke kun mit hjerte. Han ændrede den person jeg var engang og han gjorde mig til en usikker og skrøbelig lille pige.
Denne fyr ødelagde min vilje til at være mig selv og til at leve. Han rev alle mine håb ned og ødelagde mit selvbillede.
Men det var ikke det der sårede mig mest.
Jeg var fuldstændig klar over hvad der skete selv da han var en del af mit liv, og jeg indså det hele endnu bedre da han forlod mig.
Og den indsigt i at jeg har tilladt en at ramme mig så meget, var noget af det mest smertefulde jeg nogensinde har oplevet.
Jeg kunne ikke tro at en tilfældig fyr kunne komme under huden på mig og så meget ind i mit hovede.
Jeg troede ikke på nogen, specielt ikke en mand som ikke fortjente mig, kunne ændre essensen af den person jeg var.
Og allermest – kunne jeg ikke tro at jeg lod det ske.
I meget lang tid bebrejdede jeg mig selv for at være for svag og tillade denne mand at ødelægge mig.
Men det var ikke mig. Jeg var ikke den type kvinde der ville lade en mand manipulere med hende, og følelsesmæssigt misbruge hende og gøre hende deprimeret og usikker.
Det var i det mindste det jeg troede.
Og med tiden, forsvandt min kærlighed til denne mand. Min smerte efter alle de ting han havde gjort mod mig, og det at han forlod mig, begyndte også at forsvinde.
Mit ødelagte hjerte var ved at hele.
Men der var en ting som forhindrede mig i at hele fuldstændigt.
Der er gået lang tid men jeg kunne aldrig acceptere det faktum at der var en der havde success med at ødelægge mig. Og at jeg lod det ske, hjemsøgte mig i årevis.
Jeg har mistet al min selvtillid, og jeg tillod min smerte at definere mig. Jeg troede at alle mænd ville behandle mig ens fordi jeg tydeligvis ikke var stærk nok til at forsvare mit hjerte.
Og, så indså jeg, at der ikke var noget galt med at jeg blev såret. Og det var aldrig min skyld. Når du bliver såret, er den person der giver dig smerten altid ansvarlig.
Så jeg har ændret mig. Og ja, jeg har været ødelagt. Og det er muligt at jeg vil have ar fra den skade han gjorde forevigt.
Men det er den jeg er nu.
Jeg siger ikke at disse følelsesmæssige sår definerer mig på nogen måde.
Jeg forsøger blot at sige at de tydeligvis er blevet en del af mig, og det var nødvendigt at jeg accepterede dem som værende en del af mig.
Jeg siger at de ting jeg gennemgik og mit ødelagte hjerte er en del af mig. Og det bliver jeg nød til at acceptere.
En mand ødelagde mig. Det betyder ikke at jeg er svag. Det betyder bare at jeg havde et stort hjerte og lukkede den forkerte ind.
Men jeg kan ikke slette det ved at lade som om det aldrig er sket.
Og jeg heler bestemt heller ikke hvis jeg forsøger at løbe væk fra al den smerte der hjemsøger mig, for det vil betyde at jeg er svag.
Istedet vil jeg være stærk nok til at stå ansigt til ansigt med min ødelagte del.
Og vigtigst af alt – jeg vil være stærk nok til at acceptere det faktum at jeg aldrig bliver den person jeg var.
Jeg vil altid være en lille smule ødelagt, og det er mere end OK.