Når jeg ser på mit liv, er der utallige personer der har forårsaget mig forskellige former for følelsesmæssig smerte.
Der var dem som havde det som mål at lege med mit hjerte og såre mig, og dem der sikkert ikke gjorde det med vilje.
Men når alt kommer til alt, så sårede de mig allesammen.
Og når jeg tænker på dig, så ved jeg ikke hvilken gruppe jeg skal placere dig i.
Tog du mig igennem så meget følelsesmæssig smerte med vilje, eller gjorde du det fordi du bare var ufølsom og fordi du aldrig tog mine følelser i betragtning?
Uanset hvad, så er pointen at den smerte du tog mig igennem ikke kan sammenlignes med noget andet jeg har prøvet i livet.
Og her taler jeg ikke kun om de negative følelser.
Jeg forsøger at sige at den smerte du tog mig igennem var den mest intense følelse jeg nogensinde har følt.
Du mener måske at jeg overdriver, men det er sandheden.
Den følelsesmæssige smerte jeg følte på grund af dig, var stærkere end al den glæde jeg nogensinde har følt i mit liv, værre end al den spænding og hver eneste følelse jeg nogensinde havde oplevet.
Når jeg tænker over det, så var det endda stærkere end den kærlighed jeg følte for dig.
Og det værste var at du aldrig var klar over hvor meget du sårede mig.
På en eller anden måde påstod du altid at jeg overreagerede, og at jeg var for følsom og emotionel.
Du anklagede mig altid for bare at spille offer, eller at alt det du gjorde til mig, var min egen skyld.
Jeg ved ikke om du opførte dig på den måde fordi du ikke kunne acceptere det faktum at du sårede et andet menneske så meget. At du ødelagde og destruerede den kvinde der elskede dig.
Måske var det nemmere for at dig se tingene fra den vinkel, i stedet for at se sandheden i øjnene.
Måske kunne du ikke acceptere det faktum at du var et monster som gjorde mit liv til et levende helvede.
Eller måske vidste du hvad du gjorde til mig, men uden tegn på anger.
Uanset hvad så er faktum at du aldrig tog ansvar for dine ord, eller handlinger overfor mig.
Du indrømmede i hvert fald aldrig at du var skyldig i at såre mig, og anerkendte aldrig min smerte eller alt det jeg ofrede for vores forhold. Du opførte dig altid som om du ikke var ansvarlig for den måde du mishandlede mig på.
Som om mine tårer og søvnløse nætter, de usikkerheder du forårsagede og mine hjertesorger ikke havde noget med dig at gøre.
Og nogle gange så tror jeg at den opførsel sårede mig endnu mere end de ting du gjorde mod mig.
Og det er derfor at jeg virkelig håber at dagen kommer hvor du vil forstå alt hvad du har taget mig igennem.
Men jeg forstår det virkelig, da jeg ikke ønsker at du siger at du forstår noget, bare for at se bedre ud for os begge.
Misforstå mig ikke – til trods for al den smerte du forårsagede mig, håber jeg stadig ikke at du nogensinde oplever noget lignende.
Jeg ønsker ikke at du går det samme igennem som mig. Jeg ønsker ikke at du gennemgår det samme som mig, for det ønsker jeg ikke for min værste fjende.
Jeg ønsker heller ikke at du bliver opslugt af skyld. Men sket er sket, og fordi din samvittighed pludselig vågner, ændrer ikke noget. Jeg ønsker ikke at du siger undskyld.
Jeg vil ikke lyve – men det ville da være rart med en hjertefølt undskyldning, men når jeg tænker over det, vil ikke engang det gøre en afgørende forskel for mig, og jeg er heller ikke sikker på at jeg ville få det bedre.
Min smerte ville ikke forsvinde selvom du oplevede det samme.
Uanset hvad du gør, hvordan du lever dit liv, og hvad der sker til dig, så vil alle arrene på min sjæl stadig være der.
Jeg vil blot at du indser hvad du har gjort, og tager ansvar for dine handlinger, selv hvis du gør det alene og jeg aldrig finder ud af det.
Og det skal være din lektie – aldrig at gøre det samme til en anden kvinde i dit liv.
