Du ville lade mig gå. Og så snart jeg tænkte på at gøre det samme, vil du komme tilbage, bare for at såre mig igen.
Nogle gange, følte jeg mig virkelig som et stykke legetøj i dine barnlige hænder.
Du ville samle mig op, og lege pænt med mig. Indtil du lige pludselig ville smide mig væk – som om jeg er værdiløs.
Jeg var altid forsigtig når det kom til kærlighed. Jeg sikrede mig at jeg var i sikkerhed, og at ingen kom for tæt på mit hjerte.
Men da jeg mødte dig…jeg er stadig ikke i stand til at beskrive den følelse rigtigt. Det føltes som intet andet før.
Du nedbrød mine parader.
Jeg forelskede mig så hurtigt. Jeg opfattede slet ikke at det skete.
Jeg følte mig bare tryg i dine arme, som om der ikke var noget der kunne skade mig. Jeg var lykkelig. Jeg var afslappet.
Men jeg skulle ikke have sænket mine parader så nemt, det gør så ondt nu.
Du er ikke den mand jeg troede du var. Du er bare en forkælet unge, der tror du fortjener alt.
Du ville såre mig så meget, og så ville du komme tilbage som om intet var hændt. Det ville være stille og roligt i noget tid, indtil lyn og torden ramte igen.
Du ville aldrig blive væk for længe – der var noget der tiltrak dig mig. Lige som det tiltrak mig til dig. Jeg troede det var kærlighed.
Du sagde altid at du vil gøre det bedre næste gang. Du havde en masse problemer – de var for det meste inde i dig.
Du ville sige at du ville ændre dig for mig. Min kærlighed vil ændre dig.
Men det gør den stadig ikke. Det vil den aldrig gøre. Du bliver endnu værre næste gang.
Jeg elskede dig alligevel. Det gode og det dårlige.
Der er ikke noget at sige til at jeg følte som jeg gjorde, var var fuldstændig besat af hinanden. Vi havde en lidenskab du sjældent møder.
Jeg savner at kysse dig. Det var noget særligt. Vi kyssede hinanden som om det var det eneste der holdt os i live.
Men det var ikke nok. Det var aldrig nok.
Jeg har brug for det hele. Dit hjerte. Din krop. Din sjæl.
En af dem er ikke nok.
Jeg rationaliserede. Jeg løste det hele i mit hovede. Jeg vidste at du ikke var god nok til mig. Du ødelagde mig bogstavelig talt. Indefra og ud.
Du tog mig for givet. Respekterede mig ikke, og gav mig følelsen af ikke at være noget værd.
Når man elsker en som du sagde du elskede mig, så gør man ikke sådan.
Du kommer og går ikke. Du bliver uanset hvad. Det fortalte jeg dig 1 million gange.
Det ved mit hovede. Jeg har indstillet mig på det faktum at det aldrig bliver os to igen.
Men mit hjerte…
Mit ødelagte hjerte elsker dig stadig, med alle dets stykker.
Det lader dig bare ikke gå.