1. Frygt. Jeg frygtede for mit liv. Uanset hvor jeg gik hen, troede jeg at han fulgte efter mig.
Jeg smugkiggede gennem vinduer, og gemte mig bag træerne. Jeg var virkelig bange for at han kom tilbage.
2. Jeg bliver aldrig den samme igen. Min følelsesmæssige smerte blev rigtig smeret.
Mit bryst gjorde ondt, mit hjerte sprang slag over. Det sårede mig fysisk. Jeg kunne ikke gå op af trapper.
Jeg tabte pusten. Han misbrug gjorde my fysisk syg.
3. Mit selvværd var ødelagt. Det eksisterde ikke. Jeg var så usikker.
Jeg var bange for alt, og jeg lyttede til alle andre end mig selv.
Jeg afskyede mig selv for at lade ham ødelægge mig. Jeg kunne ikke stole på mig selv i lang tid.
4. Jeg mistede min værdighed og jeg mistede mig selv.
Jeg havde brug for at finde en vej tilbage til at leve det liv jeg kendte engang, men vejen dertil var besværlig.
Jeg så den på afstand, men uanset hvor hårdt jeg prøvede, kunne jeg ikke komme frem.
5. Jeg havde mareridt der virkede som en ond og barsk virkelighed.
Jeg stop op midt om natten og skreg hans navn og tiggede ham om at stoppe.
Jeg græd mig selv i søvn over de ting han havde gjort til mig.
Mine drømme blev projiceret af den frygt jeg levede med – at han kom tilbage.
6. Jeg var skrøbelig. Alt gjorde mig ked af det. Jeg kunne ikke holde mine tårer tilbage over de mindste ting der skete.
På det tidspunkt, virkede uudholdelig.
Det virkede som om det aldrig ville gå væk, fordi mit hjerte og min sjæl kunne ikka klare flere problemer, mere smerte.
Jeg var en delikat blomst der blev skånet for den kolde vind om vinteren – et pust kunne ødelægge mig.
7. Alle jeg mødte var en potentiel trussel.
Ikke kun det at jeg ikke kunne stole på mig selv, jeg kunne heller ikke stole på andre.
Jeg skræmte nogle utrolig gode personer væk, fordi jeg ikke var klar til at lukke nogen ind.
Livet virkede for hårdt og elendigt dengang, og alle jeg mødte var en del af det. Det var sådan jeg så det.
8. Jeg forsøgte at skjule smerten, foragten og den vrede der blev større og større hver dag.
Jeg forsøgte at opføre mig normalt. Jeg forsøgte at være lykkelig.
Så, jeg havde bare et falsk smil, men mine øjne fortalte dig den sande historie. Mine øjne gemte på sandheden.
9. Jeg vidste ikke hvordan det føltes at være lykkelig.
Det var længe siden jeg havde leet af hjertet. Det var længe siden jeg var mig selv.
10. Jeg tog paraderne op. Jeg kunne ikke lade nogen komme tæt på mig, og slå mig ned.
Han ødelagde mig og fik mig helt ned.
Han tog mig ned i mørket, og nu hvor jeg endelig har set lyset, et glimt af håb, ville jeg ikke lade nogen ødelægge det. Jeg byggede mure op som ingen kunne få ned.
11. Jeg kunne ikke komme ud af sengen. Jeg ville ikke. Jeg følte mig tryg, væk fra alle andre.
Jeg lukkede dem ude der elskede mig, og angsten blev min bedste ven.
Vi var sammen hele tiden. Jeg var kun et skridt fra en følelsesmæssig overvældende fase.
Angsten tog mig som hendes fange i meget lang tid.
12. Dem der elskede mig blev alligevel. De vendte mig ikke ryggen. Jeg smed dem ud fordi jeg havde brug for at være alene.
De vidste at jeg havde brug for tid, og de gik aldrig.
De vidste at jeg ikke kunne komme over det så nemt.
De kedede sig med mig, de gav mig tid.
13. Jeg følte mig dømt. Jeg følte at folk kiggede på mig over deres skuldre og kommenterede på mit liv i tavshed,
Jeg følte mig skyldig i at have brug for tid til at hele som om jeg gjorde noget forkert.
Jeg blev træt af dem som ikke havde nogen ide om hvem jeg har i mit liv.
14. Jeg havde brug for en der fortalte mig at det var slut.
Jeg havde brug for opmuntring.
Jeg har brug for at der var en der fortalte mig at der ikke sker noget dårligt.
Jeg havde brug for at vide at jeg var i sikkerhed fra nu af.
15. Jeg sagde undskyld for alting.
Jeg følte at alt hvad der skete omkring mig var min skyld, så jeg sagde “undskyld” med det samme, selv når det ikke var nødvendigt.
Jeg blev vant til at tage skylden for at undgå det følelsesmæssige misbrug, at vende ryggen til balladen og berolige ham.
Det var altid min skyld fordi hvis jeg sagde noget andet, ville jeg ende med at betale i sidste ende.
16. Jeg følte at jeg havde brug for en der til en forandring holdt hvad de lovede.
Jeg var træt af løgne og skuffelser. Hvis der var nogen der løj overfor mig så ville jeg ikke have noget med dem at gøre.
17. Jeg har brug for tid til at mærke kærligheden igen. Jeg ved ikke hvornår det sker.
Måske i morgen, måske om to dage, måske om et år.
