Jeg fortryder ikke at ikke at have mødt dig, jeg beklager at jeg lod dig fortære mig. Hvordan kan jeg fortryde at have mødt en som fik mig til at føle at jeg var flyvende? Hvordan kan jeg fortryde at jeg mødte dig, eftersom du var den der formede mig? For at være ærlig, så var det var ikke din kærlighed som gjorde det. Det var den måde du fortærrede mig på. Jeg tillod dig at fortære min energi, følelser og kærlighed. Jeg lod din giftige kærlighed forgifte min fordi jeg troede at den man jeg forelskede mig i ville komme tilbage. Jeg troede at min kærlighed var større end din. Men det var den aldrig.
Jeg fortryder ikke at jeg valgte dig, jeg fortryder at jeg valgte dig over mig selv. Når jeg er forelsket, holder jeg ikke tilbage på noget. Hvis jeg elsker dig, elsker jeg måden du smiler på, trækker vejret på, elsker måde dine blodårer træder frem i panden når du er vred, elsker den måde at dine rynker kommer frem omkring øjnene når du ler fra hjertet. Og jeg elsker det faktum at jeg kan vælge dig hver eneste dag. Men jeg vælger dig fremfor mig selv. Jeg vælger dit velvære før mit eget. Jeg vælger at kæmpe mod dine dæmoner istedet for mine egne. Jeg vælger at redde dig, mod at ødelægge mig selv.
Jeg fortryder ikke at jeg prioriterede dig, jeg fortryder at jeg troede at du ville gøre det samme.
Dumme mig, ikke? Jeg troede at hvis jeg viste dig at jeg holdt af dig, ville du også holde af mig. Jeg troede at hvis jeg elskede dig højt nok, ville min kærlighed på en eller anden måde helbrede dig. Jeg fortryder at jeg håbede på at du forandrede dig, for det knuste min hjerte hver eneste gang du vendte dig væk. Mit hjerte blev knust hver eneste nat hvor jeg faldt i søvn alene. Mit hjerte blev knust hver morgen jeg var alene i vores køkken, i vished om at du ikke holdt nok af mig til at komme hjem, i vished om at jeg ikke var din prioritet – jeg er bare et af de valg du aldrig tog.
Jeg fortryder ikke at jeg lukkede dig ind, jeg fortryder at jeg lod dig ødelægge mig. Jeg vil aldrig fortryde at jeg lukkede dig ind, fordi den tid vi havde var fantastisk og speciel. For lidt tid var jeg den lykkeligste kvinde i verden, og havde en grund til at tro på at du elskede mig, og ville lukke mig ind, ligesom jeg lukkede dig ind. Jeg fortryder bare at jeg dine ord bore sig gennem mit hjerte. Jeg lod dine kommentarer ødelægge min selvtillid. Jeg lod din opførsel nedbryde mig hver dag, men jeg fortsatte med at håbe på at jeg kunne forandre dig hvis jeg bare prøvede lidt hårdere. Men at fikse andre mennesker bør aldrig koste ens egen tilregnelighed.
Jeg fortryder ikke at jeg elskede dig, jeg fortryder at du fik mit hjertes fulde tillid. Måske hvis jeg var gået fra dig tidligere, så var jeg ikke blevet ødelagt. Måske hvis jeg havde besluttet mig for at sætte mig selv først, ved at vælge mig selv over dig, ville jeg ikke være ødelagt. Men jeg blev, jeg håbede og jeg elskede. Jeg gav dig mit hjertes fulde tillid, bare for at se dig ødelægge den. Jeg stolte på dig med mit eget liv, bare for at se dig ødelægge det. Jeg stolte på dig med os to, bare for at se dig gå.
Jeg fortryder ikke at have givet dig alt hvad jeg havde, for jeg fik meget mere. Jeg gav dig mit hjerte, min krop og sjæl. Jeg gav dig min forstand. Og du smed det hele væk. Du ødelagde mit sind, forgiftede mit hjerte og mærkede min sjæl. Men nu er jeg stærkere end du nogensinde vil blive. Jeg elsker mig selv, sådan som du aldrig kunne. Jeg ejer min egen historie og jeg respekterer de ar jeg har. Jeg ved hvad jeg er. Jeg ved hvor fantastisk hård jeg er. Jeg ved at sårene vil heles, jeg ved at giften kan suges ud. Jeg ved at jeg kan bygge mig selv op igen, uanset hvor hårdt du forsøger at ødelægge mig. For jeg ved hvad jeg er værd. Endelig kan jeg sige at jeg ikke fortryder noget, for alt hvad jeg gjorde efter dig var for mig selv. Alt jeg er nu, er det jeg altid vil være.