Jeg har hele mit liv tænkt at jeg ikke skulle give op på nogen. Jeg troede at når der var nogen der kom ind til mit liv, så skulle jeg gøre alt for at beholde dem. Jeg tænkte at folk som kommer ind i mit liv skulle blive der. Men du har ingen anelse om hvor meget jeg tog fejl.
Fordi jeg at jeg var så naiv og troede at alle som krydsede min vej fortjente en plads i mit liv og i mit hjerte, så blev jeg såret, snydt og forrådt igen og igen. Det værste er at jeg gjorde det mod mig selv.
Jeg sårede mig selv ved ikke at være i stand til at acceptere det faktum at ikke alle de mennesker som jeg elskede også elskede mig.
Det var ikke virkeligt for mig at folk ville gå fra dig og være såret, når du gav dem en kurv fyldt med kærlighed. Jeg kunne ikke forstå det. Hvorfor skulle der være nogen der ville trække mig ned når alt hvad jeg gjorde for dem var godt?
Det tog mig noget tid, det tog nogle kærestesorger for mange og nogle ensomme nætter hvor jeg græd mig i søvn, til at indse at der findes mennesker som er født onde. Og der findes ikke et hjerte der er stort nok til at ændre dem.
Jeg troede at jeg kunne ændre dem, men det kunne jeg ikke. Jeg tænkte at hvis jeg viste dem hvordan kærlighed føltes, så ville de beslutte sig for at være rare, men det gjorde de ikke.
Og jeg blev rådvild. Jeg havde ingen anelse om hvad jeg skulle gøre. Jeg kunne ikke forstå hvordan at de kunne leve sådan, så jeg fortsatte med at give af mig selv, og de fortsatte med at tage min kærlighed og min ømhed, uden nogensinde at give mig noget tilbage. Jeg bad ikke om det, men alligevel…
En dag kunne jeg bare ikke længere. En dag var jeg så opslidt og nedkørt at jeg havde problemer med at komme ud af sengen. Jeg hadede mig selv for at være så svag, og jeg havde ikke mere kærlighed at give til nogen.
Ved at sørge for at alle andre var elsket, glemte jeg at elske mig selv. Og når jeg forsøgte at gøre mit bedste for at være god vil dem omkring mig, gjorde de deres bedste for at udnytte mig så meget som muligt. Og de vendte mig ryggen når de indså at de ikke længere havde brug for mig. Kan det blive værre?
Og så slog det mig. Efter at være blevet drænet følelsesmæssigt, og have gjort mit bedste for folk som ikke på nogen måde havde fortjent mit bedste, efter at have været alene, da det var det det sidste jeg havde brug for, gik det op for mig at nogle gange skal man være sin egen helt, og beskytte sit hjerte. Fordi, nogle gange, kan dem som du ikke kan forestille dig et liv uden, leve normalt uden dig.
Jeg lærte langsomt at bare fordi jeg elsker en, betyder det ikke at de er gode for mig. Bare fordi jeg gerne vil have en i mit liv, betyder det ikke at de fortjener at være der. Bare fordi jeg gør mit bedste for at være der for andre, betyder det ikke at de værdsætter mig. Fordi der er nogen der ikke vil elske dig uanset hvad du gør.
Men jeg har ikke mistet håbet helt endnu. For jeg ved at der er nogen der ikke vil stoppe med at elske mig lige meget hvad jeg gør. Jeg lærte langsomt at se forskellen på disse to slags mennesker.
Jeg lærte at selv om der er ting vi ikke vil have der sker, er det allerede bestemt at de sker, og der er ingenting vi kan gøre for at undgå dem.
Jeg lærte langsomt at der er ting som jeg ikke ønsker at vide, men livet vil lære mig dem alligevel.
Jeg lærte langsomt at der er mennesker som jeg elsker, men som jeg må lade gå fordi de gør at jeg ikke har det godt.
Jeg lærte langsomt at give slip på de mennesker som ikke sætter pris på mig, og jeg lærte at jeg ikke giver dem op, men giver mig selv en enorm fordel i stedet for.
Jeg vil ikke holde fast længere, bare fordi jeg tror at der ikke kommer en anden. Jeg lærer langsomt at der altid vil være en anden som jeg er god nok til. Jeg lærer at jeg er mere værd end at blive såret gentagne gange at en som egentlig ikke kan lide mig. Jeg lærer at stole på min fremtid, og at der findes en som ser mig for den jeg er og vil behandle mig sådan som jeg bør blive behandlet
Jeg lærer at vogte mit hjerte, og jeg lærer ikke at lade ander som har såret mig, få mig til at tro at der er noget galt med mig. Jeg lærer ikke at devaluere mig selv, bare fordi at andre ikke værdsætter mig.
Jeg minder mig selv om at jeg er værdig, og ingen andre kan bestemme min værdi, og at jeg er værdig selv om ingen andre kan se det.
Jeg har fundet ud af at jeg har gjort for meget for andre, og at de eneste mulige skridt er at stoppe. Jeg lærer at give slip på dem som ikke værdsætter mig, og jeg går fra dem. Fordi, uanset hvor meget jeg gør, vil de aldrig give mig omsorg. Uanset hvor god jeg er overfor dem, vil de aldrig gengælde det, eller beslutte sig for at være god mod andre. Uanset hvor uselvisk jeg er, vil de aldrig stoppe med at være egoistiske. Så jeg lod dem gå.
Jeg gav slip på alle de giftige, narcissistiske, egoistiske og selvcentrerede mennesker i mit liv. Jeg er færdig med at give min kærlighed, tid, venlighed til dem som ikke sætter pris på det.
Uanset hvor meget kærlighed jeg har til dem, så lader jeg dem gå. Jeg ekskorterede dem langsomt ud af mit liv, og lærte at det er bedre at knuse dit eget hjerte en gang, end at tillade andre at kontinuerligt bryde din tillid, dit hjerte og dine forventninger.
Jeg lærte at det ikke er meningen at alle mennesker som kommer ind i mit liv skal blive der. Nogle af dem er der kun for at lære mig en lektie, som foreksempel at give slip på dem som ikke værdsætter mig.