Hun var bare en almindelig pige. Hun troede på kærligheden og troede at hendes historie ville få en lykkelig afslutning.
Hun hørte historier om voldelige mænd og ødelagte kvinder, men aldrig, i hendes vildeste fantasi, havde hun forestillet sig at det samme skulle ske for hende.
Alt hun ønskede sig var et normalt og lykkeligt liv, noget de fleste af os drømmer om. Hun drømte om hendes eget sted.
Det behøvede ikke at være top morderne, hun ville bare have noget hun kunne kalde hendes. Hun ville have en mand ved sin side som ville elske og respektere hende, og som hun kunne få et barn med. Hun ville formidle alt hvad hun havde lært og følt i gennem sit liv til barnet.
Tog hun fejl? Havde hun bedt om for meget? Hun ville bare være lykkelig, og tro mig, hun fortjente intet mindre end det. Men desværre, så tog livet en anden retning.
Alt faldt fra hinanden. Hendes drøm blev revet i stykker, og forvandlet til et mareridt som hun ikke kunne vågne op fra. Lyse farver blev erstattet at mørke farver. Der var ikke mere glæde i hendes drømmeliv. Alt var igen smerte og lidelse.
Hun blev forelsket i ham, selvom der var noget indeni som fortalte hende at hun skulle lade være. Hendes inituition skreg indefra, men hun valgte at ignorere det.
Hun valgte at lytte til hendes hjerte. Hun troede ikke hendes hjerte kunne tage fejl. Bare for at opdage at denne gang, blev hendes hjerte bedraget.
Han var altopslugende og hun kunne ikke hjælpe sig selv. Hun faldt under hans magt, og hun så ingen andre end ham.
Alle de ting hun havde drømt om blev pludselig så ægte da hun mødte ham. Hun forestillede sig deres hus, ham hos hendes side, for at beskytte hende fra alt det onde som kunne komme hendes vej.
Hun troede endelig at hun havde alt. Hun troede hun endelig var lykkelig.
Hvordan kunne hun vide at han ville snige sig ind i hendes hovede og gøre hende til noget hun ikke var? Hvordan kunne hun vide at han ville manipulere hende med følelsesmæssig afpresning for at få det som han ville? Hvordan kunne hun vide at han ville bryde hende ned og ødelægge hendes drømme?
Det hele begyndte da han viste sit sande ansigt, og ødelagde det eventyr hun levede i. Det hele begyndte da han ikke kunne opretholde skuespillet længere, og han måtte heller ikke.
Hun var allerede hans, hun elskede ham. Og det var alt hvad han havde brug for, fordi han vidste at hun ikke bare kunne gå fra ham. Ikke fra hendes drømme og fra ham som hun gav hendes kærlighed til.
Et sted dybt inde i hendes hovede vidste hun godt hvad der foregik, men hun levede i fornægtelse. Hun ønsker ikke at acceptere det.
Hun ville ikke indrømme at han ikke var den mand hun blev forelsket i. Hun kæmpede i mod det fordi hun vidste at når hun indrømmede det, ville hendes liv blive til noget hun frygtede. Hvis hun indrømmede det måtte hun indse det faktum at hun var ødelagt og nedbrudt.
Så hun gav ham chance efter chance, og håbede at han ville forandre sig, men det gjorde han aldrig. Han fortsatte med at genere hende, helt til at hun ikke havde noget tilbage i sig. Hun blev en tom skal af det som engang var en smuk kvinde.
Han gav hende skylden for alt. Alle hans fejl blev på en eller anden måde hendes fejl. Han indrømmede aldrig hans handlinger. Egentlig havde han aldrig prøvet for han var ligeglad.
Det er typisk for en følelsesmæssig psykopat, de fortryder ingenting, det har de ikke brug for, de er følelsesmæssige kryblinger der er ude af stand til at sande eller have oprigtige følelser.
Han havde alvorlige udbrud af jalousi. Han laver scener foran hende, som var det bedste bevis på hans syge sind. Han blev jalous på alle dem hun kendte. Han var jalous på hendes venner og familie, og til sidst blev han jalous på hende.
Hun havde så meget at give verden. Hendes godhed og kærlighed var hendes stærkeste våben, og han blev jalous på det. Han ønskede at isolere hnede, at have hende for sig selv.
Og da hun blev isoleret blev han glad, men så snart hun begyndte at se længere væk end ham, fik han psykotiske udbrud af jalousi. Men det sørgelige del var at han ikke engang behøvede at være jalous, da hun kun så ham, og ingen andre.
Han elskede sig selv mere end nogen anden. Det var et bevis på at han var istand til at have følelser, at elske nogen. Bare synd at det var sig selv. Hans egoisme var ubegrænset.
Alt var perfekt hvis han var glad og tilfreds, men så snart noget ikke gik efter hans hovede slog det klik for ham. Du tænkte at han kun holdt af sig selv. Han så aldrig hendes tårer. Han så aldrig hendes smerte. Han kunne ikke være mere ligeglad.
Han fik hende til at tro på ting som aldrig kom til at ske. Det var sådan han manipulerede med henne. Han var virkelig noget for sig selv. Han vidste nøjagtigt hvordan han skulle nærme sig hende og drage nytte af det faktum at hun elskede ham.
Hver gang han gjorde noget forfærdeligt, overbeviste han hende om det modsatte. Han hjernevaskede hende til at tro det ikke var hans skyld. Hun var den som reagerede forkert. Og efter noget tid begyndte hun at tro på ham.
Hun troede at hun var vanvittig. Hun troede at hun havde brug for hjælp, og hun fulte ham blindt fordi hun troede han var hendes redningsmand, selvom han faktisk var i gang med at ødelægge hende.
Men alt hvad han gjorde mode hende, gjorde hende stærkere. Det er hun vant til i hendes livs kamp mod ham. Hans grusomhed og manipulering virkede ikke mere.
De førte hende til de mørkeste steder i hendes liv. Han havde strippet hende for alt hvad hun havde. Men han havde ikke regnet med at hun rev sig fri for ham, men den lille styrke hun havde tilbage i sig.
Hun var knust og alene, men hun besluttede sig for at kæmpe for hendes liv. Hun besluttede sig for at kæmpe for den drøm hun engang havde. Hun bestemte sig for at det ikke var slut for hun sagde det var slut.
Men hendes rejse var ikke færdig. Den begyndte da hun forlod ham. Hun slugte hendes stolthed, hun ignorerede hvad alle andre sagde og hun satte plastre på sårene så hun ikke blødte ihjel. Hun følte endelig at hun ikke havde brug for ham.
Nu er der en lang vej tilbage foran hende. Nu har hun mod til at rejse sig. Nu har hun til til at hele.
Hun var hans offer for alt for længe. Han er en snylter. Han tog alt fra hende. Hun vil tvivle på andre i lang tid fremover, og det er ok. Hun er i al sin ret til at gøre det. Hun havde ret til at være ødelagt.
Hun havde ret til at begrave sig under dynen og græde sit hjerte ud. Hun har ret til at mistænke alle som forsøger at komme ind i hendes liv, som forsøger at hjælpe hende. Han gjorde det. Han tog hendes selvværd og hendes selvrespekt. Han gjorde hende usikker og forsigtig.
Hun vil være bange for at elske igen. Siden hendes drømme blev knust, har kærligheden ikke haft en vigtig rolle i hendes liv. Det var den hun var før ham. Kærligheden er ikke en dejlig ting hun drømmer om længere.
Kærligheden er blevet den smerte han har forårsaget hende. At elske nogen er blevet til det samme mareridt som hun var i da hun var sammen med ham. Og det ville forblive sådan i lang tid.
Det vil forblive sådan indtil hun finder hendes gamle jeg igen. Alle hans hårde og kolde ord fik hende til at hade kærlighed endnu mere. Al hans manipulation og følelsesmæssig misbrug gjorde at hun aldrig ville blive forelsket igen.
Hun vidste aldrig hvad ægte kærlighed var. Jeg syntes det er synd for hende at hun har det på den måde siden hun aldrig har oplevet ægte kærlighed før. Hun har aldrig oplevet følelsen af tryghed og støtte. Hun fik aldrig det virkelige billede af kærlighed.
Det eneste hun følte var opgivelse, smerte og ensomhed. Det vil tage hende lang tid at rive hendes mur ned og lukke ægte kærlighed ind i hendes liv. Hun vil tvivle på det, og stille spørgsmål til det, men hun vil acceptere det till sidst. Ægte kærlighed giver aldrig op. Den går aldrig væk.
Hun ønsker at være alene. Hun har brug for tid til at vokse. Hun har brug for tid til at rokere rundt på hendes tanker og få hendes følelser på plads. Hun har brug for tid til at forstå hvad der er rigtigt og forkert. Hun skal lære at leve igen, for da hun forlod ham gav hun sig selv en ny chance til at leve.
Når hun har vundet kampen, og det gør hun, går drømmene endelig i opfyldelse, fordi hun ikke er helt færdig endnu. Hun er en kvinde der aldrig giver op.
Hun er en kvinde som vil kæmpe for sig selv, også når der ikke er mere vilje eller styrke tilbage i hende. Hun er stærk og ingen er istand til at stoppe hende. Måske hendes psykopat troede han kunne klare det, men han tog fejl, og hun beviste det.
Hendes liv bliver aldrig det samme igen, men alt hvad der er sket får hende til at åbne øjnene og give hende meget mere at leve for. Hun ved at hun kun har en chance til at leve, og hun vil ikke smide den væk ved at have ondt af sig selv og ved at acceptere at hun er ødelagt.
Hun ved at hun fortjener mere, og hun er en “bad ass” som laver hendes egne regler og lever sit liv som hun altid havde forestillet sig hun ville.