Et øjeblik trækker du mig til dig og det næste øjeblik skubber du mig væk. Ved du hvad det gør ved mig? Er du klar over at du roder rundt med mit hovede og mit hjerte?
Jeg hungrer efter kontinuitet. Jeg hader det her frem og tilbage du kører. Vi bruger tid sammen og alt er ok. Du er vild med mig, og jeg er vild med dig.
Du er rar, kærlig og den skønneste mand når vi er sammen, og når vi er adskilt skænker du mig ikke en tanke. Så snart du ser at jeg trækker mig, jagter du mig.
Det hader jeg. Jeg hader disse lege. Jeg hader at du kun har lyst til mig når du er bange for at miste mig. Når jeg er fraværende.
Jeg har brug for mere end ord, og tomme løfter. Jeg har brug for mere end “lad tingene være”, “nyd øjeblikket, stress ikke over i morgen”, “er du ikke tilfreds med tingene som de er nu?” Nej, jeg er ikke lykkelig lige nu.
Jeg har brug for at du fortæller mig hvor vi står. Jeg har allerede hørt alle undskyldningerne, og jeg er træt af dem.
Hvis du kan lide mig lige så meget som du siger, kan jeg ikke se hvad der stopper dig, bortset fra din egen frygt.
Du er fyldt med “hvad hvis”. Og det er jeg også. Jeg er også bange. Hvad hvis du sårer mig? Hvad hvis det hele går den forkerte vej?
Hvad hvis du finder en anden? Hvad hvis du knuser mit hjerte som ingen andre?
Ved du hvad? Jeg er også træt af hvad nu hvis. Vi ved ikke hvad fremtiden bringer. Hvad hvis vi er fantastiske sammen? Hvad hvis vi virkelig har noget, og vi mister det på grund af frygt?
Men jeg er klar til at tage en chance. Jeg er klar til at sætte min frygt til side. Er du villig til at gøre det samme?
Det håber jeg du er. Fordi jeg venter ikke meget længere. Jeg tror jeg har ventet længe nok.
Jeg føler allerede at jeg har været her med en anden, og jeg ønsker ikke at gentage det samme scenario – det der involverer en halvhjertet mand, halvhjertede løfter og halvhjertet kærlighed.
Det har jeg ikke lyst til at gå igennem igen. Det er ikke fordi jeg ikke holder af dig. Det gør jeg. Mere end nogen anden, men du bliver nød til at indse at jeg ikke kan nøjes med mindre end jeg fortjener.
Jeg har lært min lektie tidligere. Jeg ønsker ikke at se tilbage og se dig som endnu en lektie. Jeg håber du er mere end det. Jeg ved du kan være mere end det.
Jeg ved vi kan være fantastiske sammen. På en måde fornemmer jeg at du har det på samme måde, du har bare ikke indrømmet det overfor dig selv. Det håber jeg at du gør, før det er for sent. Før jeg opgiver os.
Du skal blot tage mig i dine arme og fortælle mig at du er klar. Så kan vi tage det stille og roligt. Et skridt ad gangen. Jeg har bare brug for at vide at du er min.
At du stolt kan sige at jeg er din kæreste eller introducere mig for dine venner. At du er klar til at satse og sætte alt du har på os.
Så beslut. Enten vil du mig, eller også vil du ikke. Jeg vil ikke være midt imellem længere. Jeg hader den her situation vi er i. Det føles som tortur.
Det gør mig ikke lykkelig eller hel. Jeg hader den kærlighed du “næsten” giver mig. Jeg håber at du vil indse at jeg fortjener mere end næsten. Vi er bedre end “næsten”.
