Hvad kan jeg sige – jeg er en fighter. Jeg går hele vejen. Jeg giver ikke op, når tingene bliver uoverskuelige, eller når jeg bliver træt. På en eller anden måde finder jeg altid brændstof til mine kampe. Jeg finder styrke, selv når andre ville have mistet håbet for længe siden.
Jeg giver aldrig op på folk, jeg elsker. Det ved du godt, gør du ikke? Fordi du fortjente at se mig vende ryggen til dig, men jeg gjorde det ikke. Fordi jeg troede du var værd at kæmpe for.
Jeg troede, at det var meningen at det skulle nogle gange skulle være svært, at nogen gange skulle kærligheden gør ondt, at jeg var nød til at gå langt med smerten, før jeg fik lykken at føle. Så jeg kæmpede for dig som jeg aldrig havde kæmpet for nogen før.
Livet var svært for mig, men jeg lærte ikke at give op. Jeg kæmper og jeg prøver, og jeg falder, så rejser jeg mig igen, og jeg fortsætter med at kæmpe for hvad jeg vil, indtil jeg ikke kan kæmpe mere, indtil jeg kun har den mulighed at give op.
Og selv om jeg overbeviser mig selv om at prøve en gang til, at måske dette sidste forsøg vil gøre en forskel. Og du har ingen anelse om, hvor giftigt dette er for mig.
Du er noget særligt for mig? Jeg elskede dig. Jeg elskede dig selv når du gav mig grunde til ikke at gøre det. Selv når du behandlede mig som jeg ikke ville behandle den person, jeg hader mest i denne verden. Du legede med mig.
Du blev ved med at love mig løfter, du aldrig havde til hensigt at holde, og du fodrede mig med smerte. Alt hvad du gav mig var skuffelse efter skuffelse. Men jeg fortalte mig selv, at det ikke betød noget, og jeg overbeviste mig selv om, at tingene ville ændre sig meget snart. Men tingene ændrede sig aldrig med dig.
Tingene vil aldrig ændre sig med dig. Du er den du er. Og du kan ikke se, at der er noget galt med dig. Du kunne heller ikke se, at der er noget galt med hvordan du behandlede andre eller hvordan du behandlede mig. Og ærligt, jeg lagde heller ikke mærke til det i lang tid. Men jeg åbnede endelig mine øjne.
Nu kan jeg endelig se hvem du er. Jeg kan endelig stoppe med at bedrage mig selv og fortælle mig selv, at du er en god fyr. Du er ikke en god fyr.
Nu forstår jeg, hvordan jeg ikke kan ændre dig. Ikke kun mig, men ingen vil nogensinde kunne ændre dig, fordi du ikke vil ændres. Men hvad du vil have er en der vil gøre alt for dig, selv når du ikke løfter en finger for den person.
Jeg tror jeg lærte dig at tingene kan fungere på denne måde. Men det var min fejl, for den person jeg er, er jeg mere end villig til at rette nu.
Jeg forstår det ærlig talt ikke. Hvordan kan det være at min indsats ikke var nok til også at give dig lyst til at prøve? Hvordan kan det være du ikke ønsker et godt forhold, til at elske og blive elsket, når du så at jeg prøvede så hårdt for dig?
Det er alligevel også ligegyldigt nu. Jeg må bare acceptere, at nogle spørgsmål forbliver ubesvaret.
Du har ingen ide om, hvilke slags interne kampe jeg kæmpede. Mit hjerte fortalte mig en ting, men mit sind fortalte mig noget helt anderledes. Og jeg skulle have lyttet til mit sind, men det gjorde jeg ikke. Og jeg har ikke brug for at græde over det nu.
Jeg har altid været en person, der blev ledet af følelser. Men denne gang, nægtede jeg at lytte til mine følelser. Denne gang nægter jeg at give mig til en person, der ikke sætter pris på det.
Du har aldrig virkelig værdsat mig. Du har aldrig værdsat min indsats, og du har aldrig passet på, hvad der kunne ske med vores forhold. Mens jeg forsøgte at få det til at fungere, levede du livet, som om jeg ikke var med i det. Og ved du hvad? Det mindste jeg kan gøre nu, er at stoppe med at kæmpe for en person, der ikke fortjener mig.
Når det er sengetid og jeg går i sengen og lukker mine øjne, Jeg vil ikke have nogen beklagelse. Jeg vil ikke have nogen dæmoner, der spøger med mig eller min fortid, og forsøger at trække mig ind i en afgrund. Fordi jeg ved, at jeg kæmpede for mere end du fortjener. Min samvittighed er ren.
Desværre, er jeg ikke sikker på at du kan sige det samme. Fra nu, når du ser tilbage på dit liv, Jeg vil vædde på at der vil være en beklagelse eller to om mig. Men hvad du mest vil fortryde er, atgiver mig intet andet valg end at lade dig gå.
Når dagen er slut, indså jeg at det er okay at kæmpe for nogen, der elsker dig. Det er ikke okay at kæmpe for, at nogen skal elske dig. Der er en enorm forskel.