Jeg hader, at jeg brugte så meget tid og energi på dig, fordi jeg troede, der kunne komme noget ægte ud af det. Du holdt mig hen. Jeg var fanget i dig i to år.
Jeg hader dig ikke, men jeg hader, at jeg brugte så mange timer på at tale med dig og tænke på dig.
Læs også:
Jeg hader, at du syntes, det var okay at spilde min tid.
Jeg hader, at jeg lod dig gøre det. Jeg hader, at jeg fandt mig i det så længe.
Jeg hader, at jeg ikke sagde nej. At nok var nok.
Altså, jeg prøvede så mange gange at gøre det, men på en eller anden måde kom du altid tilbage i mit liv. Du fik mig til at tro, at tingene ville ændre sig, og at alt ville blive anderledes.
Du manipulerede mig – min godhed, min naivitet og mine manglende grænser. Du manipulerede mig, og du vidste godt, hvad du gjorde. Og nu står jeg tilbage med tid, jeg aldrig kan få igen.
Jeg ved ikke, hvad jeg tænkte. I en periode mistede jeg hovedet, fordi jeg var forelsket. Og jo mere du skuffede mig, jo mindre interesseret blev jeg. Og selvfølgelig var det så dér, din interesse for mig begyndte at vokse.
Det var giftigt og usundt. Selvom jeg ikke længere var interesseret, påvirkede dine stædige beskeder mig alligevel.
Jeg gav efter igen og igen. Jeg lukkede dig ind igen og igen.
Det var interessant at tale med dig. Jeg var ensom, kedede mig og var single. Jeg følte mig ikke stabil nok til at date, og så dukkede du op og udnyttede den ustabilitet.
Jeg ved ikke, om du nogensinde bliver i stand til at forstå den skade, du gjorde på mig. Måske går det op for dig en dag. Jeg ved det ikke, men jeg håber det.
Jeg vil gerne tro på, at den slags ting på en eller anden måde finder deres egen karmiske, energimæssige balance. Jeg forventer ingen undskyldning, og jeg ville alligevel ikke tage imod den.
Den måde, du behandlede mig på, var ikke okay.
Jeg kan tilgive, men jeg kan ikke glemme. Måske ser du det om 20 år. Måske ser du det, når du selv får en datter. Så vil du se, hvordan din giftige maskulinitet ødelagde mig. Hvor skadelig den var for min psyke og for dem omkring mig.
Jeg har givet slip på dig én gang for alle. Jeg håber, du med tiden kommer til at forstå det, men jeg regner ikke med det, og jeg venter ikke på det.

