Jeg tror ikke på, at alting sker af en bestemt grund.
De fleste ting, der rammer os her i livet, er vi slet ikke forberedt på.
Vores liv er tilfældigt og uforudsigeligt. Lort sker, ting falder på plads bare for at falde fra hinanden igen, og alligevel finder vi på en eller anden måde styrken til at fortsætte.
Læs også:
Vi finder en skjult styrke i vores rystende knogler og går videre, selvom vi ikke aner, hvad der kommer til at ske bagefter; hvad der måske går galt næste gang.
Vi har kun vores fortid som en slags skitse. Det er det eneste, vi ved med sikkerhed. Fremtiden er et blankt lærred. Alt kan ske – både det gode og det dårlige.
Og det er både beroligende og virkelig skræmmende på samme tid.
En af de gode ting, vi håber vil ske for os, er kærlighed. Som mennesker er vi skabt til kærlighed.
Ja, vi kan godt sige, at det bare er en neurokemisk reaktion, men hvis vi biologisk er bygget sådan, så er det da ret smukt, ikke?
Og fordi det bogstaveligt talt er en del af vores natur at elske og blive elsket, kommer de fleste af os til at bruge en del af livet på at lede efter det.
Nogle af os finder vores person tidligt, men mange gør ikke.
Og nogle af os, der endnu ikke har fundet kærligheden, begynder at sammenligne os med venner og familie – og med tilfældige mennesker, vi aldrig har mødt, men som har fundet den. Og så bliver vi kyniske og bitre. Modløse. Kede af det.
Vi begynder at spørge os selv, hvorfor det ikke er sket for os, og vi begynder også at frygte, at det måske aldrig kommer til at ske.
Til gengæld bilder vi os selv ind, at vi er ødelagte, uønskede og umulige at elske.
Vi laver lister over alle grundene til, at vi stadig er single, og vi vender tilbage til de grunde sent om aftenen, når vi føler os ensomme, og det hele gør ondt.
Det er en virkelig ond cirkel.
Men ved du hvad? I livet ser vi de fleste ting ikke komme. Vi bliver hele tiden taget på sengen, overraskede og fuldstændig paf.
Og hvis vi ikke ser de fleste ting i livet komme, hvorfor skulle vi så forvente, at kærlighed fungerer anderledes?
Tro mig, når jeg siger, at kærligheden finder dig, når du mindst venter det.
Nogle kalder det et lykketræf – at finde noget godt, når man slet ikke leder.
Nogle kalder det skæbne: at det, der skal ske, nok skal ske. Andre siger, det er universet, Gud eller noget større, der er på spil.
Uanset hvilke kræfter der står bag den her ting, vi kalder kærlighed, så må du stole på, at den findes derude, hvis du ønsker den.
Du kan ikke planlægge den. Der findes ingen formel. Det er ikke videnskab. Der er ikke nødvendigvis en forklaring på, hvorfor det ikke er lykkedes før.
Vi tænker hele tiden, at vi burde være et andet sted med et andet menneske, men sandheden er, at du er præcis dér, hvor du skal være – lige her, lige nu.
Giv slip på det hele. Lad ting falde fra hinanden. Og vigtigst af alt: lad det bare være, som det er.
Stop med at tvinge forhold til at fungere, når du inderst inde godt ved, at de ikke er gode for dig. Stop med at jagte mennesker, der ikke vil fanges.
Stop med at grave dig gennem datingapps, bare fordi du føler, at du skal finde nogen NU, ellers finder du aldrig nogen.
Lad det i stedet handle om dig. Lev dit liv. Kærligheden skal nok følge med. Det gør den altid.
Så giv den tid, og stop med at lede – for kærligheden finder dig, ikke omvendt.