Narcissister vil ikke opdrage børn, de vil bare se ud, som om de er gode forældre…

Et narcissistisk menneske tænker sjældent over, hvordan et barn har det, hvordan det udvikler sig, eller hvad et lille menneske har brug for for at vokse sundt op. For dem handler forældreskab ikke om ansvar, men om en scene.

Læs også:

Udadtil skal det se ud, som om man er en engageret, kærlig forælder, der har styr på det hele. Men bag facaden foregår der en helt anden virkelighed: Narcissister vil ikke opdrage et barn – de vil have et publikum, der beundrer dem.

Den her form for “forældreskab” er følelsesmæssigt farlig for børn, opslidende for partneren og svær for omverdenen at gennemskue. Og det er præcis det, der gør den så giftig.

På billeder smiler de stort, foran familien fortæller de om alt det, de gør, og på sociale medier ser alt perfekt ud. Men bag lukkede døre er de fraværende, kritiske, kontrollerende eller bare uinteresserede i, hvad der foregår indeni deres børn.

I denne tekst handler det om, hvordan narcissistisk forældreskab faktisk ser ud, hvorfor narcissister aldrig rigtig interesserer sig for deres børn, og hvorfor så mange børn af narcissistiske forældre senere som voksne kæmper med skyldfølelse, selvtvivl eller problemer med nære relationer.

Børn har en funktion – de ses ikke som mennesker med deres egen identitet

Narcissister ser børn som en forlængelse af deres eget ego.

Et barn skal vise andre, hvor god, succesfuld, stærk eller moralsk overlegen narcissisten angiveligt er. Barnets egne behov ryger helt i baggrunden. Det eneste, der tæller, er den nytte, barnet kan have for narcissisten.

Når datteren får gode karakterer, ser narcissisten det ikke som datterens præstation, men som en “bekræftelse”, han eller hun kan vise frem for andre.

Hvis sønnen er ekstra høflig, bliver det også fremstillet som forælderens egen fortjeneste. Men så snart barnet laver fejl, er i dårligt humør, har brug for at trække sig eller udtrykker egne ønsker, oplever den narcissistiske forælder det som et personligt angreb eller som en “pinlighed”.

Børn med egne behov ødelægger den perfekte fortælling. De er besværlige. Og i narcissistens øjne er de endda utaknemmelige.

Kærlighed findes kun, når barnet “fungerer”

En narcissistisk mor eller far elsker ikke betingelsesløst. Kærlighed bliver delt ud som en ressource, man skal gøre sig fortjent til.

Når barnet opfører sig, som forælderen ønsker, kommer der ros. Hvis barnet skaber problemer, tvivler, har behov eller siger fra, kommer kulde, straf eller følelsesmæssig nedgørelse.

Det får børn til hele tiden at føle, at de skal præstere noget for at få bare en smule omsorg. En narcissistisk forælder forstår ikke, at børn har brug for at lave fejl, vise usikkerhed og lære at håndtere deres følelser.

I stedet lærer barnet, at det kun er værd at elske, når det lever op til forælderens forventninger.

Den form for betingning fører ofte i voksenlivet til perfektionisme, reddertrang, manglende grænser eller en tendens til at ende i giftige relationer.

Narcissister interesserer sig ikke for deres børns indre liv

Indre verden? Følelser? Udviklingstrin?
Det spiller ingen rolle.

Et barn kan være ked af det, utrygt, overvældet eller såret – narcissistiske forældre ser det ikke, eller også nedgør de det. Sætninger som:

“Lad være med at skabe dig.”
“Du overdriver.”
“Du er alt for følsom.”
“Du ødelægger alting for mig.”

…dukker ofte op.

I stedet for at lytte bliver barnets følelser opfattet som besværlige. En samtale føles for narcissisten som en byrde. Derfor opstår der næsten aldrig ægte nærhed. Barnet vokser op med følelsen af at være følelsesmæssigt usynligt.

Børn bliver brugt som redskaber – til opmærksomhed, kontrol eller medlidenhed

Når en narcissistisk forælder har brug for opmærksomhed, bliver barnet pludselig skubbet i centrum.
Når narcissisten vil vække medlidenhed, bliver barnet fremstillet som et offer.
Når der skal udøves kontrol, bliver barnet gjort følelsesmæssigt afhængigt.

Typiske manipulationer:

“Jeg gør alt for dig, og du er så utaknemmelig.”
“Uden mig ville du ikke kunne klare dig.”
“Du skylder mig respekt.”
“Alle andre forældre er værre end mig.”

Den slags udsagn handler ikke om opdragelse, men om manipulation. Barnet bliver reduceret til en rolle, som den narcissistiske forælder kan bruge psykologisk.

Imaget er vigtigere end barnets faktiske trivsel

En narcissist er besat af, hvordan andre ser ham eller hende.
De vil gerne opfattes som en engageret far eller en kærlig mor – ikke nødvendigvis være det i virkeligheden.

Derfor bruger narcissistiske forældre meget energi på ting som:

iscenesættelse på sociale medier
optræden til familiefester
perfekte billeder
påståede “offerhistorier” om, hvor hårdt de har det som forælder
sammenligninger med andre forældre

Men så snart der ikke længere er vidner, forsvinder omsorgen.
Pligter bliver ignoreret.
Barnets behov bliver ligegyldige.

Et narcissistisk menneske “spiller” forælder – de er det ikke rigtigt.

Barnets grænser bliver ignoreret

Narcissister respekterer ikke grænser – heller ikke deres egne børns grænser.

Typisk adfærd kan være:

at trænge ind i barnets privatliv
at læse beskeder uden at spørge
at nedgøre personlige interesser
at bestemme, hvordan barnet skal se ud, tale eller opføre sig
at nedgøre venskaber
at kontrollere aktiviteter og beslutninger

Børn bliver ikke set som selvstændige personer, men som ejendom.

Narcissister saboterer deres børns selvværd – af frygt for at blive sammenlignet

At have et selvsikkert og stærkt menneske tæt på sig føles truende for en narcissist.
Derfor saboterer mange narcissistiske forældre deres børns selvværd tidligt.

De siger ting som:

“Det kan du alligevel ikke klare.”
“Du er ikke lige så talentfuld som XY.”
“Du tror for meget om dig selv.”
“Du er alt for sart.”

Og den mest subtile form:
konstant at ignorere barnets styrker.

På den måde bliver barnet holdt nede.
På den måde skal barnet blive afhængigt.

Narcissister tager ikke ansvar

I hverdagen viser sandheden sig:

barnet har altid skylden
den anden forælder har skylden
skolen har skylden
bedsteforældrene har skylden
omstændighederne har skylden

En narcissist ser aldrig sin egen dårlige adfærd.
Og børnene lærer tidligt, at de skal tage ansvar for alt – bare ikke for sig selv.

Børn af narcissistiske forældre bliver voksne, der forveksler kærlighed med stress

Det triste resultat af narcissistisk opdragelse er, at børn senere i livet ofte tiltrækker giftige partnere.
Ikke fordi de ønsker det – men fordi deres nervesystem har lært, at kærlighed er:

kaotisk
upålidelig
smertefuld
tung
kompliceret

…sådan.

Et roligt, sundt forhold føles uvant og “forkert”.
Giftige dynamikker føles derimod velkendte.

Hvorfor narcissister ikke vil være forældre – men vil beundres

Sandheden er:
Narcissister vil ikke opdrage et barn.
De vil have applaus.

De vil have anerkendelse for facaden.
De vil have komplimenter for deres offerrolle.
De vil have mennesker omkring sig, der tror, de er fantastiske.

Et barn, der har behov, er i vejen.
Et barn, der siger imod, irriterer.
Et barn, der viser frihed, truer.
Et barn, der har grænser, sårer egoet.

En narcissist elsker ikke barnet – men den effekt, barnet har på andre.

Børn af narcissistiske forældre bliver ofte først frie som voksne

Først senere – nogle gange først som 30-, 40- eller 50-årig – forstår de:

“Jeg var aldrig for følsom.”
“Jeg var aldrig utaknemmelig.”
“Jeg var aldrig for krævende.”
“Jeg var et barn. Med behov.”

Den erkendelse kan være befriende.
Og smertefuld.
Og helende.

Afsluttende tanke

En narcissist er ikke i stand til følelsesmæssigt forældreskab.
Ikke fordi vedkommende nødvendigvis er ond, men fordi evnen til sund tilknytning mangler. Et barn har brug for tryghed, forståelse, vejledning og tålmodighed.
Narcissister har brug for beundring, kontrol og et publikum.

De to ting kan ikke eksistere samtidig.

Børn af narcissistiske forældre fortjener omsorg og forståelse – for de har overlevet noget, som andre ofte slet ikke kan få øje på. Og mange af de børn bliver senere voksne, der må lære kærlighed på en ny måde: langsomt, bevidst, med støtte og tålmodighed.

De er ikke ødelagte.
De blev bare aldrig rigtig set.