Skip to Content

Når narcissisten bliver efterladt alene: ensomhed, kontrol og konsekvenser

Når narcissisten bliver efterladt alene: ensomhed, kontrol og konsekvenser

Jeg er helt overbevist om, at mennesker, der behandler andre dårligt og hverken har empati eller medfølelse, heller ikke selv møder meget medfølelse senere i livet – når det pæne ydre er væk, og der kun er en tom skal tilbage.

Vi får jo altid at vide, at vi skal kigge på det indre. Se på, hvordan et menneske behandler andre. Kigge på hjertet og sjælen.

Læs også:

Det ydre betyder i virkeligheden ikke ret meget. Det er det indre, der tæller. Men hvad er der egentlig inden i en narcissist? Ingenting. Nul. Nada.

De har brugt hele deres liv på at behandle andre dårligt, fuldt bevidste om hvad de gør – uden at skænke den smerte, de igen og igen påfører andre, en tanke.

Narcissisten er et umodent, vredt, ustabilt og kontrollerende menneske.

De bruger livet på at forsøge at forme relationer. Desværre er det ikke et ligeværdigt forhold, de leder efter, men et diktatur, hvor de har al magten og kontrollen.

Til sidst bliver folk trætte af deres opførsel og går deres vej. En række mislykkede forhold rammer deres i forvejen skrøbelige ego hårdt.

Ved selv at skabe den situation, hvor de bliver forladt på grund af deres mishandlende og frastødende opførsel, påfører de sig selv et dybt narcissistisk sår.

På en eller anden måde vil narcissisten alligevel overbevise sig selv om, at deres egen selvdestruktion er en andens skyld.

Ligesom en misbruger uden sit stof kan narcissisten heller ikke håndtere, når den narcissistiske forsyning bliver knap og til sidst slipper op.

De bliver kronisk deprimerede og vrede og finder ikke længere glæde ved noget. Ting, de før elskede at gøre, interesserer dem ikke mere.

Deres verden er blevet fjendtlig, og deres sociale liv findes nærmest ikke længere. Ingen har lyst til at være omkring dem ret længe ad gangen.

Ofte ender de som en slags eneboer, afskåret fra omverdenen, mens de giver alle andre skylden for den situation, de selv er havnet i.

Jo længere de mangler opmærksomhed og bekræftelse, jo værre bliver deres usikkerhed og paranoia.

Narcissisten klamrer sig desperat til ingenting. De kan finde på at oprette falske profiler på sociale medier for at stalke mennesker, de aldrig kommer til at møde eller tale med.

At surfe rundt på nettet kan give dem en chance for at få en lille smule opmærksomhed fra nogen – hvem som helst.

De har mistet troen på sig selv. De kan ikke lide sig selv, og ingen andre kan rigtig lide dem heller, så de tænker: ‘Hvad er pointen med at være sød?’

Livet giver dem præcis det tilbage, de fortjener: ensomhed og isolation. Dem, der engang holdt af dem, er for længst væk.

Den ene ting, de aldrig kunne kontrollere, er tiden. Og mens de bevæger sig mod evigheden, ved de, at der findes en endelig dommer – og denne gang er det ikke dem.