Det lyder som en kærlighedserklæring. Tre små ord, som de fleste af os på et tidspunkt drømmer om at høre: Jeg elsker dig.
Men hvad nu, hvis de kommer fra en person, der ikke elsker – men manipulerer? Hvad nu, hvis “kærlighed” i hans verden ikke betyder det samme som for dig, men i stedet handler om ejerskab, magt og kontrol?
Læs også:
Hvis du nogensinde har været i et forhold, hvor du følte dig mere tom efter hvert kram, mere skyldig efter hvert skænderi og mere forvirret efter hvert kærligt blik – så er den her tekst måske skrevet til dig.
For det, der kommer nu, er ikke et kærlighedsbrev. Det er en foruroligende tilståelse fra en narcissist. Rå. Ufiltreret. Og smertefuldt ærlig. Det er det, du aldrig kommer til at høre – men som du har brug for at vide.
“Jeg elsker dig” – en narcissists brutale tilståelse
Hvad en narcissist egentlig mener, når han siger de ord.
“Jeg elsker dig” – de tre ord har magt. De lyder som nærhed, varme og som at være kommet hjem. Men i min mund – i min verden – betyder de noget helt andet.
Du tror, de handler om dig. Men de handler kun om mig. Om mit spejlbillede i dine øjne. Om den storhed, du giver mig. Om følelsen af kontrol, som du forærer mig.
Jeg skriver ikke den her tilståelse til dig for at være ærlig – ærlighed er ikke min valuta. Jeg skriver den, fordi jeg er ret sikker på, at du bliver alligevel. For du vil så gerne tro på, at jeg kan elske.
Du vil tro, at der findes noget godt inde i mig. Du tror, at hvis du bare giver nok, forstår nok og holder nok ud – så når du en dag ind til det. Den kerne. Den mand, du ser i mig.
Men den mand er ikke mig.
Jeg elsker dig – betyder: Jeg elsker den magt, du giver mig
Når jeg siger “jeg elsker dig”, mener jeg: Jeg elsker, at du knokler for at gøre mig tilfreds. At du bygger din dag op omkring mig, og at din lykke afhænger af, hvordan jeg behandler dig. Jeg elsker dit konstante håb.
Din tro på det gode i mig. Din villighed til at bøje dig, tilgive og tvivle på dig selv – bare for en lille smule ømhed fra mig.
Jeg elsker dit behov for at bevise over for mig, at du er nok. At du er værd at elske. At du er loyal. Og mens du kæmper, tager jeg. Din tid. Din energi. Din opmærksomhed. Din selvrespekt.
Jeg elsker din beundring – ikke dig
Du er min scene. Min største fan. Dit blik giver mig betydning. Når jeg ser mig selv i dine øjne, er jeg alt det, jeg ikke kan mærke alene: stærk, særlig, beundret. Men dig selv? Du kan udskiftes. Enhver, der kan give mig den følelse, kunne tage din plads.
Jeg elsker at holde dig nede
Jo mere du mister dig selv, jo mere finder jeg mig selv. Når du græder, og jeg trøster dig – men kun lige akkurat nok til, at du bliver – er det ikke ømhed. Det er strategi. Jeg giver dig brødkrummer, fordi jeg ved, hvor sulten du er. Og jeg elsker, når du tror, det er et festmåltid.
Jeg elsker, at jeg kan gøre dig usikker med ét blik. Med en flirt. Med tavshed. Med et “måske”. Jeg elsker, hvordan du bagefter spørger dig selv, hvad du gjorde forkert – aldrig hvad der er galt med mig.
Jeg elsker, at du redder mig – igen og igen
Hver gang du vil gå, giver jeg dig lige præcis nok til, at du bliver. Et løfte. Et kys. En undskyldning, der ikke ændrer noget.
Jeg ved, hvad du har brug for – og jeg ved, at du ikke vil tro på, at jeg kun giver dig det for at holde fast i dig. Du håber. Og jeg bruger det. Igen og igen.
Jeg elsker dig – betyder: Du fodrer mit ego
Jeg har ikke brug for dig, fordi jeg elsker dig. Jeg har brug for dig, fordi jeg elsker mig selv gennem dig. Jeg har brug for din beundring som luft. Jeg er afhængig af den. Jeg elsker ikke dig – jeg elsker mit spejlbillede i dine øjne.
Og derfor kommer jeg aldrig til at give nok. For hvis du bliver mæt, har du ikke længere brug for mig. Så jeg sørger for, at du bliver ved med at sulte.
Jeg elsker, hvordan du glemmer dig selv – på grund af mig
Du kan næsten ikke længere huske, hvad du vil, hvad du har brug for, eller hvad der gør dig glad. Jeg har vænnet dig til, at dit velbefindende afhænger af mig. At det vigtigste er, hvordan jeg har det, hvad jeg har brug for, og hvad jeg beslutter. Og du har tilpasset dig. Lidt efter lidt. Du har gjort dig mindre for ikke at miste mig.
Jeg har gjort dig til en person, der siger undskyld, selvom det er mig, der har såret dig. En person, der spørger sig selv, om han overreagerer, selvom han for længst er ved at gå i stykker indeni. Og hvis du en sjælden gang konfronterer mig, vender jeg det hele på hovedet. Jeg gør din reaktion til problemet – aldrig min opførsel.
Jeg elsker, hvordan jeg holder dig på tærsklen
Jeg giver dig lige nok håb til, at du bliver. Lige nok nærhed til, at du kæmper. Og så trækker jeg mig væk – ind i min tavshed, min kulde, min kontrol.
Du venter. Du spekulerer på, hvad du gjorde forkert. Du kæmper – for noget, du egentlig burde have fået uden at skulle kæmpe.
Jeg ser det. Jeg nyder det. Det er min legeplads.
For hvis du løber, løber jeg ikke efter dig. Jeg venter. Jeg ved, du kommer tilbage. Fordi du stadig tror, at der dybt inde i mig findes et menneske, der virkelig elsker dig.
Men det gør jeg ikke. Jeg elsker det, du giver mig. Jeg elsker scenen, ikke mennesket på den.
Jeg elsker dine tårer – fordi de beviser, at jeg har magt
Du tror, dine tårer rører mig. Men de styrker mig. For hver gang du græder og alligevel bliver, vokser min følelse af overlegenhed. Jeg kan såre dig – og du bliver. Jeg kan ignorere dig – og du kæmper. Jeg kan give dig skylden – og du tager den på dig.
Hvad kunne give mig en større følelse af kontrol?
Jeg elsker dig – betyder: Jeg elsker den afhængighed, du føler for mig
Jeg ved godt, du tror, vi er forbundet. Men det, du føler, er afhængighed. Og det, jeg elsker, er din manglende evne til at give slip på mig. Jeg elsker, at du opgiver dig selv, så jeg bliver. At du bøjer dig, så jeg ser dig. At du mister dig selv, så jeg kan finde mig selv.
Og hvis du en dag går, er det kun indtil jeg kalder dig tilbage. For du vil tro, at det bliver anderledes denne gang. At mine ord er ærlige. At mit “jeg elsker dig” denne gang virkelig betyder kærlighed.
Men det betyder altid kun én ting: Jeg elsker den måde, du får mig til at føle på. Ikke den du er.
Efterord: Til dig, der (stadig) tror på kærlighed
Hvis du har læst helt hertil, er det nok ikke bare af nysgerrighed. Måske er det, fordi du kan genkende dig selv i det. Fordi du kender følelsen af at blive elsket – og samtidig langsomt forsvinde. Fordi du troede på en person, der sagde, at du var hans ét og alt – mens han samtidig fik dig til at føle dig som ingenting.
Du er ikke naiv. Ikke svag. Ikke for følsom.
Du er bare et menneske med et hjerte, der gerne ville elske. Og dét alene gør dig stærkere end alt det, han tog fra dig.
En narcissist elsker ikke dig – han elsker kontrollen over dit lys.
Men du må gerne tage det tilbage. Der findes et liv på den anden side af følelsesmæssig afhængighed, af “jeg elsker dig” brugt som våben, og af skyldfølelse, der aldrig var din.
Et liv, hvor kærlighed ikke bliver brugt imod dig, men delt med dig. Ikke som et spil, men som et ægte møde.