Alting har ændret sig. Dig Mig. Der er ikke nogen ‘os’ i denne historie længere og der vil aldrig igen være nogen der er heldig nok til at have den samme oplevelse, som vi havde.
Alt omkring mig blev ukendt i det øjeblik jeg trådte ud af dit liv. Men jeg er ikke sur. Jeg er tilfreds med hvad jeg er blevet, og jeg er taknemmelig for alt hvad der skete.
Jeg ville ikke have det til at være anderledes.
Jeg var den eneste, der elskede. Var jeg ikke? Jeg var den eneste der gjorde alle det kærlige og omsorgsfulde, med alle de venlige gestus og alle de gange, hvor du ikke kunne mere, var jeg den, der trak alt ud af afgrunden.
Du vil måske rulle dine øjne igen og fortælle mig, at jeg er overdriver, at jeg er optaget af mig selv, og at det faktisk er mig, der ikke værdsætter dig nok.
Når du ser tilbage på det, hvad ser du? Du ser mig løbe til dig, når du har brug for mig. Du ser at jeg tog mig af dig, når du havde brug for mig. Jeg var så forelsket, at alt jeg ønskede, var at være ved siden af dig, at kigge ind i dine øjne, være der for dig og elske dig.
Men hvad du gjorde var det modsatte. Du har aldrig ønsket at gøre de samme ting for mig. Når jeg ringe til dig, for at fortæller dig, at jeg ikke kunne komme ud af sengen, ville jeg græde for din hjælp og bede dig om at hjælpe mig, alle hvad du gjorde var fortælle mig, at jeg var for trængende og klyngende og at kvinder skulle være stærke.
Selvfølgelig, tænkte jeg på mig selv som en svækling, fordi det er sådan jeg så mig i dine øjne. Men tro mig, jeg er og jeg var stærkere end du nogensinde vil tro. Hele tiden har jeg gjort alting ved mig selv, helt alene. Der var tidspunkter, hvor du skulle have set styrken i mig.
Jeg ville vise dig, at jeg var uafhængig, at jeg var i stand til at passe på mig selv, men det kom til at være for meget fra det øjeblik, jeg skulle tage sig af os begge. Jeg var nødt til at være der for dig og for mig selv, for der var ingen andre til at passe på mig.
I det øjeblik styrken overvandt mig, i det øjeblik vidste jeg, at det var mig, der blev udnyttet, Jeg vidste, at jeg måtte forlade dig, hvis jeg ønskede at komme ud i live. Jeg ved, at det måske lyder lidt for ekstremt, men du tog alt min energi væk, du tog mit sind, hjerte og sjæl med dig, så jeg kunne simpelthen ikke blive længere.
Det er jeg ked af.
Jeg er virkelig ked af det.
Det sårer mig selv i dag.
Men jeg kan ikke gå tilbage nu.
Når jeg tænker på hvad der skete, og det mod jeg havde brug for, da jeg var nødt til at fortælle dig, at jeg gik, så bliver mine øjne fyldt med tårer, mens min krop kun kan ryste. Ja, jeg elskede dig. Jeg elskede dig så meget, at det sårede mig.
Men jeg kan simpelthen ikke blive hos nogen, hvis hensigter er lige så dårlige som dine. Jeg kan ikke blive hos nogen, der ikke har noget imod at miste mig. Især ikke hvis det er dig, da jeg gav så meget af mit hjerte væk for at være der for dig.
Men ja. Jeg forlod dig. Og jeg kommer aldrig tilbage. Jeg vil ikke gå tilbage til den elendighed vi kaldte kærlighed, jeg kan ikke gå tilbage til den mand, du er, for det betyder også at gå tilbage til da jeg ikke kunne stå for mig selv, da jeg ikke havde grænser og at jeg kunne ikke udtrykke mine følelser ordentligt. Jeg har ikke brug for det mere. Jeg vil aldrig få brug for det igen.
Jeg kan ikke gå tilbage til den ensomhed.
Jeg kan ikke gå tilbage til dig, når jeg ved, at du ikke vil være i stand til at elske mig.
Jeg fortjener så meget mere, end hvad du gav mig. Jeg fortjener at blive elsket, værdsat og specielt passet på. Jeg fortjener nogen, som i det mindste vil takke mig for at være der for dem, og hvem vil elske mig så betingelsesløst. Ja, det er præcis det jeg fortjener, men du var ikke der til at give mig det.
Derfor venter jeg ikke længere på kærlighed. Jeg lever mit liv fuldt ud, så hvis kærligheden kommer rundt om hjørnet, vil jeg modtage den med åbne arme, men indtil da er jeg fri. Jeg ved hvem jeg er og jeg ved at der ikke er noget og ingen derude, der får mig til at føle mig dårlig igen.
Måske en dag vil jeg blive elsket på den måde, du ikke kunne. Du var ikke i stand til at elske mig, så jeg kunne ikke rigtig vide hvordan det var at føle mig elsket og beskyttet, men jeg har lyst til at møde nogen, der vil vise mig, at jeg tog det rette valg, ved at forlade dig.
For hvis jeg ikke havde, ville jeg stadig blive hængende med dig, mens du aldrig ville fange mig. Det er derfor jeg styrtede så hårdt og det knuste mit hjerte.
Jeg vil aldrig fortryde at jeg forlod dig, men det ændrer ikke at jeg stadig føler din tilstedeværelse omkring mig. Jeg har stadig lyst til at være der for dig. Men jeg lærer at leve uden dig. Jeg bliver forelsket i mig selv igen, hvor jeg aldrig mere vil have dig til at hjælpe mig, for jeg vil blive alene.