Og det er hans tab!
Kom nu, op med humøret. Der er massere af fisk i havet.
Du er alligevel for god til ham alligevel!
Er jeg?
Jeg så ikke at du var lige så ødelagt som jeg var.
Jeg så dig ikke miste din holdning, ikke engang bare i et sekund, da du gjorde det forbi.
Da du fortalte mig hvordan jeg holdt dig tilbage.
Når du fortalte mig at jeg havde ændret mig og ikke var mig selv længere.
På det tidspunkt virkede det til at du havde ret.
Jeg troede at du var god for mig, og at jeg fortjente at blive smidt ud, som var jeg et gammelt gulvtæppe.
Jeg troede på at jeg fortjente at blive ødelagt.
Men…
Kors, hvor jeg elsker det “men”.
Men ikke længere.
Jeg har haft ondt af mig selv i månedsvis, hadet alt ved mig selv, min krop og min sjæl, tænkt at det var det der skubbede dig væk.
Jeg brugte måneder på at forsøge at forstå hvorfor du gik.
Var det fordi jeg havde været så træt på det seneste?
Var det fordi jeg ikke kunne følge med i din uendelige trang til eventyr?
Var det fordi jeg ikke længere var smuk?
Månedsvis hvor jeg nægtede at lukke nogen ind, fordi de ville alligevel gå.
Måneder hvor jeg troede at alle var efter mig, at alle ønskede at såre mig.
Og nu hvor du var væk, havde jeg ikke længere nogen til at beskytte mig.
Månedsvis hvor jeg gemte mig bag de mure jeg opbyggede for at holde alle væk, men jeg indså for sent at jeg havde buret mig selv inde.
Jeg kan stadig ikke tro på hvor godt du gjorde det.
Jeg kan stadig ikke tro på at jeg var så blind at jeg ikke så hvad du havde gang i.
Jeg gav alt af mig selv, fordi jeg troede du elskede mig.
Troede at du holdt mig i sikkerhed, jeg lod mine parader ned, og holdt dem oppe overfor alle andre.
Jeg skubbede venner og familie væk, og troede at du var alt hvad jeg havde brug for.
Hold da op, jeg tog fejl…
Jeg vil gerne sige tillykke med at manipulere mig så grundigt at jeg aldrig så det komme.
For at tage al min styrke væk, uden at jeg indså det, og for at miste en pige som virkelig ønskede at være din.
For at miste en som virkelig holdt af dig.
Men, på samme måde som jeg var blind overfor din manipulation, du var blind overfor mit værd.
Du så kun det du ville og det var blot endnu et offer for dine lege.
Og mens jeg var blændet af kærligheden, var du blændet af dit had, din smerte og dine gamle ar.
Men selv om jeg ikke var den der forårsagede dem, var jeg den der betalte prisen for alle af dem.
For hver gang der var en der var dig utro, gjorde du det mod mig.
For hver gang du følte dig mindreværdig, gav du mig en lorte følelse.
For hver gang du manglede kærlighed, gav du mig følelsen af ikke at kunne elskes.
Men jeg er ligeglad. Det er slut.
Du var blot endnu en lektie i mit liv, og da du gik bestod jeg blot endnu en test til UG.
Jeg havde mine kampe og det tog tid, men jeg kom over dig, og ovre det helvede du tog mig igennem og nu er jeg mere lykkelig end jeg nogensinde troede jeg kunne blive.
Jeg er mere modig end nogensinde, fordi jeg lukkede andre ind.
Jeg gav noget af mig selv til en anden igen, men denne gang gav jeg mig selv til de rigtige.
Denne gang var mit hjerte i sikkerhed fordi det blev beskyttet af dem der altid var der for mig, af dem som tålmodigt ventede på mig, og ventede på at jeg bad om hjælp.
Og jeg ved ikke hvad jeg havde gjort for at fortjene det, hvad jeg gjorde for at få deres ubetingede kærlighed, men jeg er så glad for dem.
Så taknemmelig for at have dem som altid vil minde mig om mit værd, en som altid vil minde mig om mit mod, mine evner og min styrke.
Jeg er så taknemmelig for at have dem som minder mig om at jeg var alt for god til dig alligevel.
Og nu ser jeg det endelig også.
Endelig er jeg modig nok til at sige det.
Jeg var alligevel alt for god til dig!
