Du har været igennem hårde tider. Faktisk beskriver hårde tider det måske ikke godt nok.
Du har været igennem helvede. Det du oplevede kan helt klart sammenlignes med helvede.
Måske er der andre piger eller kvinder der har været igennem noget lignende, eller måske de er de eneste der kan forstå dig. Du ved at det der skete med dig, ikke minder om noget andre har været igennem. Der vil være ligheder mellem nogle af historierne, men ikke nogen der er helt ens.
Det er derfor det gør endnu mere ondt at fortælle din historie. Det er derfor dit hjerte bliver endnu mere knust når de siger at de forstår dig, men ender med at bebrejde dig for at du tillod dig selv at “blive” så længe.
De forstår ikke hvordan det er, hvordan kan de? Eftersom de ikke selv har oplevet det, eftersom de ikke har været i dit hovede, eller skåret dit hjerte op for at se hvad der er i det, og hvis de ikke har set ind i din sjæl for at se den mængde af frygt du følte, så kan de umuligt forstå hvordan og hvorfor du ikke forlod ham tidligere.
Du var overbevist om at du blev elsket, og at være involveret med ham ville være den største begivenhed i dit liv. At du sammen med ham ville opleve kærlighed. Du blev fortalt hvordan du var noget særligt, og at du var alt hvad han havde ledt efter. Du blev lovet evig kærlighed, men det eneste du fik var et evigt helvede.
Du vidste ikke hvad du gik ind til. Du håbede selvfølgelig på det bedste, men endte med at få det værste. Nar ikke dig selv med at sige at du kunne have været klogere, og mere forsigtig. Du kunne ikke. Fordi dit hjerte og hjerne aldrig blev programmeret til at bemærke en som var god til at forklæde sig – han var ekspert på det område.
Det virkede som om at han var en god og kærlig fyr. Han gjorde alting rigtigt. Det virkede for godt til at være sandt. Han overbeviste dig om at han var det bedste du nogensinde ville få, og at han virkelig kunne lide dig. Der var i virkeligheden bare et skuespil der skulle få dig til at falde for ham. Og så snart du var hans, forandrede han sig.
Han forandrede sig ikke på alle områder på en gang. Han ændrede sig lidt efter lidt. Han ændrede en ting af gangen, fordi han ville at du skulle blive vant til smerten, lidt efter lidt, sådan at du ikke ville bliver overrasket når du så hans sande jeg. Han havde udtænkt alt. Han havde sin langvarige plan klar.
Han gjorde alt han kunne for at fange dig i hans net, og leve af din smerte. Han vidste at du aldrig ville forlade ham, for sådan var du ikke. Du forlader aldrig dem du elsker, uanset hvor meget de sårer dig.
Du giver aldrig op. Du er den type som kæmper indtil du ikke kan mere, og det er præcist hvad han regnede med. For det er så længe at du har genfortalt minderne i dit hovede, for at se hvad der kunne have være gjort anderledes for at gøre det rigtigt. Men der var ikke noget du kunne gøre for at ændre tingene, siden han alligevel ville at alt skulle gå galt for dig.
Det værste er at du ikke kunne give slip. Det værste er at der stadig var spor af kærlighed til ham i dig, efter han var færdig med dig. Det tog dig noget tid at gå fra ham, men det tog dig endnu længere tid at acceptere sandheden, og det du har været igennem for at give slip på alle de følelser der er strømmet igennem dig.
Men selv om du kom væk fra hans giftige net, var de giftige følelser stemplet i dig, meget længere end du havde håbet de ville. Du fortsatte med at undskylde for alting, endda da du vidste at du ikke havde gjort noget forkert.
Du fortsatte med at tænke at alt det dårlige der var sket var din skyld, selvom halvdelen af tingene ikke havde noget med dig at gøre. Du var for bange til at snakke ud, du var for bange til at vise dine følelser eller engagere dig med en. De følelser som han fortsatte med at projektere over på dig mens i var sammen, blev boende i dig længe efter at han var færdig med dig.
Nu hvor alt er ovre, bebrejder du stadig dig selv, men jeg lover dig at intet af det der er sket er din skyld.
Han var alt for snu for til at du lod mærke til at der var noget galt. Så du kunne ikke have gjort noget anderledes. Stop med at bebrejde dig selv for alt hvad der er sket, fordi det er ikke din skyld.
Du skal stoppe med at se dig selv som et offer når du ser dig selv i spejlet. For du er ikke et offer. Du er en overlever. Du overlevede helvede, husk det. Lad det gøre ondt før du helbreder dig selv.
Ok, så du er lidt ødelagt lige nu, men er vil alle ikke det? Ok, du er stadig bange, men er vi alle ikke lidt bange? Det betyder ikke at historien slutter her. Det er her den begynder. Fordi den eneste vej fra bunden er op.
Så stop med at tænke på fortiden. Stop med at løbe væk fra det der er sket. Stop med at bebrejde dig selv og være hård mod dig selv for alt hvad du har været igennem. Vær stolt over at du stadig står oprejst efter det helvede du har været igennem, og skam dig ikke over dine sår og ar, de er et bevis på at de kampe du har kæmpet har gjort dig til en ægte kriger.
Der er lys for enden af tunnelen, du skal bare have nok tålmodighed, og så vil du se lyset. Der venter en lys fremtid, men du skal stoppe med at stå det samme sted, og begynde at gå mod tunnelen.
Ved du hvad en berømt poet engang sagde? Han sagde: “Såret er et sted hvor lyset kommer ind i dig”. Du er ikke ødelagt, du er fyldt med steder hvor lyset kan komme ind. Husk Det!