Hvordan kommer man overhovedet videre fra en, der indtil i dag har været ens absolutte yndlingsperson?
Hvordan rejser man sig igen og fortsætter med livet, når hjertet stadig er forelsket i den ene person?
Læs også:
Hvordan tager man på dates og giver nogen en fair chance, når man hele tiden bare ønsker, at det var ham?
Helt ærligt, så aner jeg ikke, hvor jeg skal gå hen, hvad jeg skal sige, eller hvordan jeg nogensinde skal sige farvel til dig for altid.
For selvom jeg virkelig er nødt til at komme videre, er der en del af mig, der stadig ikke helt er klar.
Alle siger til mig, at der findes så mange andre mænd derude. Men når man møder den rigtige person – eller den person, man tror er den rigtige – så er det svært at leve sit liv velvidende, at han findes derude, og at han er den eneste, man virkelig vil have.
Hvordan slukker man bare for kærligheden, som om den ikke er noget, der opsluger én fuldstændigt?
Hvordan får man nogen ud af hovedet, når de hele tiden dukker op i ens tanker, uanset hvor travlt man har – eller prøver at have?
Hvordan sletter man nogen fra sit hjerte, når man jo aldrig selv valgte at forelske sig i dem?
Den person er den første tanke, før dine øjne åbner sig, og den sidste tanke, før de lukker sig – og uden at du kan styre det, dukker han op i dine drømme, som du bare ville ønske var virkelighed.
Den person er stadig den, du har lyst til at tale med hver eneste dag. Den, du vil gå til, når noget går galt, eller når noget går godt.
Han er bare det hele. Hvordan får man alt det til at forsvinde?
For hvis det virkelig passer, at afstand får hjertet til at vokse, så gør adskillelsen kun den her kærlighed endnu dybere.
Jeg burde ikke ville have en, der ikke vil have mig. Jeg burde ikke ønske, at en, der har gjort mig ondt, stadig havde så stor en plads i mit liv.
Du er det sidste, jeg burde ønske mig, men du er også det eneste, jeg virkelig vil have.
Hver dag uden dig føles som et maraton gennem mit liv i dit fravær.
Og jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme over det. Hvordan jeg skal glemme dig.
Alle siger, at tiden heler hjertet, men lige nu, i det her øjeblik, gør det hele bare virkelig ondt.
Og jeg vil bare have, at det stopper.
Men midt i den her sorg, der fylder mig, findes der også et lille håb; jeg finder trøst i at vide, at en som dig findes i verden.
Og hvis man kunne vælge kærlighed, og du på forhånd havde fortalt mig, at det hele ville ende i en pøl af mine egne tårer, så havde jeg nok stadig ikke ændret noget.
For du vækkede et hjerte, der var bange for at føle noget så dybt…
Du lærte mig at elske igen, og du bliver den samme person, der lærer mig, hvordan jeg giver slip på det igen…
