“Jeg vidste fra starten, at du var den rette for mig.
Der var ingen bekymringer eller tvivl. Jeg så dig og vidste med det samme, at min sjæl havde kendt din sjæl for længe siden…”
Læs også:
Aldrig i hele mit liv havde jeg troet, at jeg ville møde nogen, som jeg ville “klikke” med på den måde helt fra starten.
Fra det øjeblik, jeg mødte dig, var der noget i min mave, der fortalte mig, at du var anderledes end alle de andre mænd, der havde været i mit liv før.
Du var den rigtige for mig – jeg kunne bare mærke det!Du var grunden til, at jeg måtte igennem alt det, jeg havde været igennem. Du var præmien ved målstregen efter et utrolig smertefuldt løb.
Lige fra starten mindede du mig om, hvad det vil sige at føle noget igen, og hvordan det føles. Du mindede mig om min kærlighed til musik og fotografi.
Du blev en del af mit arbejde og hele mit liv uden at tøve et eneste sekund. Den slags mennesker, der virkelig bekymrer sig om én, møder man ikke så tit i en verden, der kan være fuld af hårde og kolde mennesker.
Men helt ærligt: jeg havde slet ikke lyst til at falde så “dybt”. Jeg ville ikke blive så knyttet. Jeg ville ikke tro på, at du var den, jeg havde ventet på så længe.
Jeg var rædselsslagen for at blive såret igen. Men for hvert øjeblik, jeg fik lov til at være sammen med dig, sænkede jeg paraderne mere og mere.
Jeg åbnede mig for dig og gjorde mig sårbar.
Jeg mærkede noget, jeg ikke troede, jeg nogensinde skulle mærke igen, og det var det bedste, jeg havde følt og oplevet i meget lang tid.
Og det var nok min første fejl… Jeg lukkede dig for hurtigt ind i mit liv. Jeg skræmte dig, og du løb væk fra mig…
Som du kan se, har jeg en regel om at holde alle på afstand, fordi de næsten altid løber væk, når jeg først lukker dem ind i mit liv. Men jeg brød den regel for dig. Jeg lukkede dig ind, og desværre endte du med at vise mig præcis, hvorfor jeg ikke længere lader nogen komme tæt på.
Du knuste mit hjerte, og jeg aner ikke, hvordan jeg skal komme videre. Jeg tror stadig, at min sjæl og din sjæl kender hinanden fra engang for længe siden.
Min mavefornemmelse tager aldrig fejl. Jeg tror stadig, at du er anderledes end de andre. Jeg tror stadig, at du og jeg hører sammen. Jeg tror ikke, du ønskede at såre mig.
Jeg tror bare, at du begyndte at mærke det samme, som jeg mærkede, og det skræmte dig lige så meget, som det skræmte mig. Men du havde et helt andet mål, og du løb langt og hurtigt væk.
Jeg håber, at vores veje en dag krydser hinanden igen, og jeg håber, at du denne gang har modet til at blive hos mig – for altid!
Jeg håber stadig, at vi ender med at være sammen…