Jeg kommer aldrig til at glemme dig, men jeg giver slip på dig.
Langsomt, men sikkert, slipper jeg taget i tanken om os to sammen. Jeg giver slip på alt håb om en fremtid, på de små rester af håb om, at du og jeg en dag kunne blive til noget ægte.
Jeg vil se de løfter om i morgen blafre væk i gårsdagens brise, lidt efter lidt, minut for minut, tåre for tåre.
Og jeg river mig fri.
Jeg løsner de lænker, der har holdt mig tilbage fra at elske mig selv, fordi du ikke kunne elske mig på den måde, jeg længtes efter.
Jeg åbner låsen, der holdt mig fast i det smukke kaos, du bragte med dig.
Jeg smider nøglen væk. Jeg børster støvet af løfterne af mine hænder og går min vej.
Medtaget og slidt, ja. Ikke uskadt. Arret og slået ud. Men jeg står her stadig.
Jeg giver endelig slip på dig.
Og alt det her betyder ikke, at jeg ikke kommer til at huske dig. Nej. Det ved jeg, at jeg gør. Du var, og er stadig, alt for vigtig i mine øjne.
Du helede mig, elskede mig og knuste mig fuldstændigt og dybt. Det er ikke en plet, der bare går af i vask. Ikke en skramme, der heler efter et par dage.
Det er den slags ensomme kærlighed, der efterlader et brændende mærke i hjertet.
Relateret: Jeg giver endelig slip på dig
Jeg anerkender og accepterer, at du indimellem kommer forbi mine tanker. Og når du gør det, kan det godt gøre ondt.
Det kan måske få mig til at smile. Og helt ærligt kan det også være, at jeg slet ikke mærker noget. Men min pointe er den her:
Jeg kommer til at huske dig, og jeg kommer stadig til at gå videre.
Jeg vil sætte pris på det, vi var, det vi ikke var, og det du lærte mig. Jeg vil savne dig. Jeg vil ikke savne dig. Jeg vil være lettet over, at det er forbi.
Jeg vil ønske, at det kunne fortsætte igen. Det er en rejse, det dér med at give slip.
Men det her er virkelig den eneste måde at blive fri på. Og hvis min eneste chance er at stole på det frie fald, så er jeg klar til at springe.
Jeg er træt af hele tiden at danse på kanten af det, der føles nemt, og nu er jeg endelig klar til at dykke helt ned i usikkerhedens hav, også selvom det betyder, at du ikke kommer med mig.
Men mest af alt er det her en officiel erklæring til mig selv om, at jeg aldrig igen vil være fanget af et andet menneskes magt over mig.
Fra nu af er jeg min egen. I frit fald, usikker, rædselsslagen, såret, ved at hele — men det hele tilhører kun mig.
Og jeg ville ikke have det på nogen anden måde.
