Hvordan straffer man en narcissist? Det spørgsmål har mange af os haft i hovedet – især dem, der er blevet såret og forladt af en narcissist…
Narcissisme er ikke så sjældent, som man måske skulle tro. De fleste af os har haft erfaringer med den type mennesker – hvis ikke i et parforhold, så i hvert fald som venner eller på jobbet.
Læs også:
Alle, der på et tidspunkt har været offer for en narcissist, ved, hvor dybe spor sådan et menneske kan sætte i sjælen.
Og et eller andet sted inderst inde har hvert offer det samme ønske – at få ham til at lide, ligesom man selv har lidt…
Måske har du været i et forhold med en narcissist, der mishandlede dig psykisk eller endda fysisk. Eller måske står du tæt på en, der er havnet i kløerne på sådan en egoman.
Uanset hvad, så ved du, hvor ødelæggende de mennesker kan være, og hvilke skader de kan efterlade i et andet menneskes liv.
Ethvert normalt menneske ville få lyst til at straffe dem for deres umenneskelige opførsel. Men hvordan? Kan man overhovedet det?
Jeg havde narcissister i virkelig alle hjørner af mit liv. Jeg kunne ikke forstå, hvordan jeg blev ved med at tage så fejl af den slags mennesker – og hvordan de igen og igen fandt vej ind i både mit liv og mine kæres liv.
Endnu mere ødelæggende var det, at jeg – på trods af mine erfaringer med narcissistiske venner – stadig ikke havde udviklet nok fingerspidsfornemmelse til at gennemskue en narcissistisk mand og holde ham ude af mit liv.
Måske handler det i virkeligheden kun om én ting: Ikke om at kunne gennemskue narcissisten med det samme, for det kan du ofte slet ikke i starten. Men om at have nok selvtillid og selvrespekt til at reagere rigtigt, når nogen kommer med tvetydige, nedladende eller ydmygende kommentarer.
Det er det, der holder de ægte egomaner væk fra dig.
Jeg var altid for sød og så altid det bedste i andre. Og sådan sneg de sig konstant ind i mit liv – forklædt bag en virkelig rar og varm facade – og først stak de næsten umærkeligt, men efterhånden oftere og mere subtilt, deres brod lige ind i mit hjerte.
Jeg mødte Bernd første gang, mens jeg var ude at gå en tur i byen.
Han var egentlig ikke min type, og han så heller ikke særligt godt ud, men det betød ikke så meget for mig, fordi jeg ofte forbandt flotte mennesker med dårlige erfaringer.
Han virkede derimod så rar – venlig og oprigtig helt ind til benet.
Vi udvekslede numre, og han ringede allerede dagen efter.
Jeg forelskede mig hurtigt i ham. Alt det, der betød noget for mig hos en mand, syntes jeg, at jeg fandt i ham – ansvarsfølelse, manerer, venlighed og varme. Og i den lykkerus levede jeg i nogle måneder.
Men efter vi var kommet meget tæt på hinanden i den periode, begyndte han oftere og oftere at give mig skylden for ting.
For eksempel at jeg havde bragt ham i en dårlig situation, fordi han havde ventet på mig. Eller at mine søskende simpelthen ikke havde nok pli og ikke viste nok taknemmelighed, når han havde gjort dem en lille tjeneste… Hans vredesudbrud blev værre og værre, men han fik mig altid til at føle, at det faktisk var mig, der bar ansvaret.
Snart rettede kritikken sig direkte mod mig – jeg var dum, fordi jeg ikke vidste noget, eller en luder, fordi jeg smilede venligt til tjeneren, da han kom med min bestilling.
Så brugte jeg tiden på at undskylde og forklare mig, bare for at få den søde Bernd tilbage igen.
Alle, der har været i et giftigt forhold, ved, hvad jeg gik igennem, og hvor svært det er at sætte punktum.
Gudskelov stod min familie mig meget nær, og det var dem, jeg altid kunne stole på.
Mine forældre og søskende opdagede først ingenting, indtil det blev rigtig slemt og begyndte at løbe helt af sporet.
Det var først, da de talte mig til fornuft, at jeg igen begyndte at tænke klart og indse, at han bare manipulerede mig.
Mine tanker vendte, og jeg vidste, at jeg måtte afslutte forholdet med det samme. Men jeg tænkte også, at det ikke bare kunne være det. Der var nogle ting, han stadig skulle betale for, lovede jeg mig selv…
Hvordan straffer man en narcissist?
Hvad kan jeg gøre for at give igen?
Efter al den tortur og efter at han har suget livsglæden ud af dig, kan du ikke bare vende ryggen til, glemme det og komme videre.
For smerten og det sorte hul, han har efterladt i dig, er alt for stort – og derfor burde han betale for det. Det er til at forstå. Men hvordan straffer man et menneske, der ikke kan vise følelser?
Jeg besluttede mig for i første omgang at vende spillet om for at straffe Bernd for det, han havde gjort.
Fordi jeg efterhånden kendte ham godt og havde gennemskuet ham, kom jeg i tanke om flere ting, der kunne få ham til at lide.
Leg med hans tanker
Arrogance og misundelse er narcissistens faste følgesvende. Fordi han altid skal føle sig som den bedste og mest fantastiske, er der næsten intet, der kan slå ham mere ud, end når du sætter en anden person i “rampelyset” foran ham.
Når andre mennesker kom på banen, begyndte Bernd altid at overbevise mig om, at de ikke anede noget som helst, at han var meget bedre til sit job, en bedre håndværker, bedre til hvad som helst.
Da jeg roste et virkelig flot billede, min nevø havde malet, foran ham og min familie – og spurgte, om han ikke også syntes det – trak han bare på skuldrene og sagde ligegyldigt: “Tja, det kunne jeg gøre bedre.”
Hvad er det for en mand, der bliver jaloux på et barn? Og hvordan kunne jeg overhovedet ende sammen med ham?
For at give hans egotrip et lille puf gjorde jeg denne gang det modsatte af det, jeg plejede: Jeg gav ham ikke ret for at berolige ham.
Jeg valgte en eller anden fælles bekendt og roste ham til skyerne … for alle mulige småting, og så så jeg bare til, mens Bernds ansigt skiftede farve.
Om det handler om udseende, materielle ting, succes eller særlige egenskaber – alt, der får en anden til at se “bedre” ud, får ham til at koge.
For eksempel kommenterede jeg, hvor god smag hans nabo Till havde, og hvor flot han havde indrettet sin lejlighed.
Det var sjovt at se, hvordan Bernd ledte efter alle mulige grunde til at bevise, at Till bare var en idiot. Han påstod endda, at Till hele tiden kom til ham for at få råd.
Det var kun, fordi han havde hjulpet ham med indflytningen og indretningen, at det så så godt ud derhjemme! Kun takket være ham!
Med den slags bemærkninger fik jeg ham igen og igen til at gispe efter luft.
Mind ham igen og igen om projekter, han aldrig har gjort færdige
Narcissister gør som regel aldrig noget helt færdigt, så det kan betale sig at gøre ham opmærksom på det igen og igen og stille spørgsmål til hans personlige projekter.
Enkle spørgsmål som: “Hvad, er du stadig ikke blevet færdig med det?” kan virkelig få ham til at svede.
Hans største mareridt er at blive set som en fiasko, fordi det ikke passer ind i hans perfekt malede selvbillede.
Glem ikke, at det selvbillede er det eneste, der virkelig betyder noget for ham i verden. Hele meningen med hans liv kredser kun om hans storslåede “jeg”.
Bernd talte altid om, hvor meget han elskede at bruge sin fritid i sit “værksted” i kælderen, hvor han arbejdede i timevis.
Men jeg så aldrig noget, han faktisk havde gjort færdigt. Det ville han selvfølgelig aldrig indrømme – i stedet sagde han, at han havde givet alle de fantastiske håndværksprojekter væk med det samme.
Giv ham gaver, der får ham til at tvivle på sit selvbillede
Et lille trick til at gøre ham vanvittig: Du kan for eksempel købe noget tøj til ham i den forkerte størrelse – som en stille antydning af, at du tror, han har taget lidt på.
Reager ikke
Når narcissisten fortæller om sig selv, er det altid for at blive set og rost. Han leder hele tiden efter bekræftelse, og derfor vil du ofte høre ham fortælle historier, der får ham til at fremstå fantastisk.
Ofte handler det også om al den ros, han har fået – på arbejdet har chefen for eksempel sagt, at han er den eneste, han virkelig gerne vil have i firmaet.
Højst sandsynligt opfinder han endda kommentarerne eller pynter kraftigt på dem. Jeg husker en veninde fra skolen, som også var narcissist, og hvordan hun igen og igen pegede på nogen, hun havde hørt hviske, når hun gik forbi – om hvor smuk hun var, og hvilken udstråling hun havde.
Hvad? tænker du måske … men jo, hun formåede altid samtidig at virke genert og forlegen.
Jeg brød kontakten med hende efter skolen, men flere år senere mødtes vi tilfældigt igen, og snart blev det en lang monolog fra hendes side – om alle de lærere fra skolen, der stadig søgte kontakt med hende, fordi hun var så vidunderlig og speciel … hvis du har erfaring med den slags, ved du allerede, hvad jeg mener.
Hvor vidunderlig og speciel en narcissist end er, så holder hans eller hendes venskaber aldrig særlig længe.
Din hævn her er et enkelt “Aha” som svar. Eller stilhed. Ikke mere.
Du må hverken rose eller fordømme ham eller hende – bare møde personen med ligegyldighed.
At stå helt udtryksløst over for narcissisten og ignorere ham får piedestalen, han har sat sig selv på, til at smuldre.
Der findes ingen værre straf for ham end at være omgivet af mennesker, der ikke vil fodre hans ego.
Gå et skridt videre
Hvis de små stikpiller ikke giver dig nok ro i sjælen, kan det måske virke fristende at grave et lig frem fra hans kælder.
Hvis du har noget på ham, er din bedste hævn at fortælle ham, at du ved alt, og at du vil afsløre det – og så er den ikke længere!
Psykologien bag det er, at han vil ryste af frygt for at miste sin maske offentligt. Narcissister er paranoide, og deres største frygt er at fremstå dårligt og selv blive manipuleret.
Hvis du faktisk førte truslen ud i livet, ville det sandsynligvis ikke genere ham ret længe. Han ville hurtigt genvinde kontrollen og komme videre.
Men hvis du holder ham på pinebænken i små doser, bliver han så vanvittig af paranoia, at han skridt for skridt afslører sig selv.
Konsekvenserne
Nå, vil du vide, om jeg fik det bedre? Om jeg gik ud af de her spil som vinderen? Nej. Jeg kan kun sige, at jeg fortsatte direkte gennem helvede.
Mine små tankespil forvirrede kun narcissisten i mit liv kortvarigt og fik ham lidt ud af kurs. Men en narcissist slår igen – og hårdere, end du forventer.
Hvis du kommer med den slags taktikker, vil han se dig som sin ærkefjende og som en trussel mod sit storslåede selv.
Hvis du synes, det er det værd bare for at se ham koge, så værsgo. Men jeg lover dig: Det vil hverken give dig trøst eller ro.
Du starter et katten-efter-musen-spil, som bare vil dræne dig endnu mere og måske give dig mere smerte end lettelse.
Glem ikke, at en narcissist – fordi han mangler empati – er i stand til langt mere, end du er.
Du er nødt til at forstå, at en narcissist ikke er i stand til at føle og vise ægte anger. Derfor giver dit hævntogt ingen mening.
Du puster ham kun endnu mere op til at såre dig, og han bliver ikke træt af det maraton. Han stopper aldrig – men på et tidspunkt mister du kræfterne og giver op.
Den bedste straf for ham er din selvkærlighed og din egen bekræftelse
Han er i sig selv sin største straf. Men når du kender hans væsen, ved du også, at den bedste straf for en narcissist er ignorering.
For et menneske, der kun jagter beundring, findes der ingen større straf end fuldstændig ligegyldighed.
Hvis han kunne se, at han ikke kunne knække dig, at du har glemt ham, at du er ligeglad med ham, og at du er lykkelig og tilfreds uden ham – så ville det være hans største nederlag.
En narcissist er et fuldstændig hævngerrigt væsen, som du ikke kan matche. Tro mig – jeg har selv været på hævntogt mod en narcissist.
I starten tror du, at det vil føles godt at såre ham for at få ham til at ændre sig. Men på en måde beriger du ham faktisk og giver ham præcis det, han har brug for.
I hans forskruede sind nyder han den slags konfrontation.
Og hold nu op, hvor er han mester i det spil. Han skyr ingen midler, og for hvert lille stik, du giver ham, vil han gå til yderligheder.
Hvis I har været meget tætte, vil han bruge alt, han ved om dig, imod dig.
Med sin charme og sine manipulerende evner kan han endda vende dine venner imod dig, og snart står du måske over for en hel hær.
Han vil heller ikke tøve med at sprede løgne om dig, som kan skade dig. Meget hurtigt vil du opdage, at hævn ikke er sød – den er ekstremt bitter.
Som Konfucius så klogt sagde: “Den, der søger hævn, bør grave to grave.”
Så vær hellere forberedt på, at det hele kan vælte ned over dig, mens narcissisten står tilbage som offeret og det uskyldige lam – og ovenikøbet smiler.
For du har givet ham mening. Du har sat gang i ham og givet ham liv.
Er du klar til den kamp? Kan du holde til det skærsildshelvede? Og vigtigst af alt: Hvad får du egentlig ud af det?
Du vil gerne én runde i ringen og slå ham i gulvet, men sådan kommer det ikke til at gå. Narcissisten lader dig ikke komme uskadt ud af ringen.
Du bliver nødt til at kæmpe, til du er helt udmattet, give op og måske gå fuldstændig i stykker.
Tænk dig derfor om en ekstra gang.
Som man siger, er vrede som at drikke gift selv og forvente, at din fjende dør af det. Og det passer – også selvom du måske ikke kan mærke det endnu.
I stedet for at begynde din heling og starte et nyt liv, bliver du hængende i hans kløer og gør kun endnu mere skade på din sjæl.
Når du ser tilbage om nogle år, vil du forstå, hvor vigtigt det er at lære at acceptere de dårlige kapitler i livet, som de er – tage dem som læring og bruge dem til at bygge en lykkeligere fremtid.
Du vil indse, at du er herre over dig selv, og at du kan vælge mellem straf og at klamre dig til fortiden – eller håb med blikket rettet mod fremtiden.
Vælg håbet og tilgivelsen – ikke for hans skyld, men for din egen.
Din bedste straf mod ham er derfor at holde dig væk fra ham på alle tænkelige måder. Fjern ham fra sociale medier.
Skift adresse og telefonnummer, hvis du er nødt til det. Ret din energi et andet sted hen, og du vil blive belønnet for det.
Glem ikke, at vi bliver det, vi tænker på. Hvis du vil lukke noget godt ind i dit liv, må du indstille dig på det og styre dine tanker i den retning.
Du bliver måske aldrig helt den person, du var før. Men husk, at narcissisten aldrig vil ændre sig. Han vil være den samme hårdhjertede og grusomme person resten af sit liv.
Han vil aldrig mærke ægte kærlighed, opleve ægte venskab eller kende de virkelige glæder ved at være menneske. Og alt det, han på uærlig vis har samlet sammen i sit liv, vil falme.
Sådan går du ud som vinderen: Ved at vende ham ryggen og leve dit liv videre som det virkelig stærke, kærlige, selvstændige og venlige menneske, du også var før det skæbnesvangre møde.
