Kære medafhængige partner,
Det, jeg skal til at sige nu, er ikke noget, jeg nogensinde ville sige højt eller indrømme over for dig. For hvis jeg gjorde det, ville det ødelægge det vinder-spil, som er min største underholdning her i livet – det spil, der ret effektivt får dig til at bære byrderne i vores forhold.
Og det er faktisk hele pointen.
Når jeg siger “jeg elsker dig”, mener jeg, at jeg elsker alt det, du gør for at få mig til at føle, at jeg er det eneste, der betyder noget i dit liv. At jeg er centrum for din verden, at du vil gøre mig glad, og at ingen nogensinde forventer, at jeg gør det samme for dig.
Jeg elsker den magt, jeg har til at udnytte din godhed og dine gode intentioner. Og jeg elsker den underholdning, jeg får ud af at føle mig så meget bedre end dig, mens jeg bruger enhver mulighed for at få dig til at føle dig lille og ligegyldig.
Jeg elsker den følelse, jeg får, når jeg ser dig som svag, sårbar og følelsesmæssigt blød. Jeg nyder at se ned på din barnlige uskyld og godtroenhed, fordi jeg ser det som svaghed.
Jeg elsker at vide, at når jeg manipulerer dig psykisk, kommer det, du gerne vil tale om eller tage op, aldrig rigtigt på bordet. Og jeg elsker den “magt”, der gør, at jeg kan få dig til at tro, du er “skør”, bare fordi du vover at stille spørgsmål eller nævne problemer, som jeg er ligeglad med. Så sænker du endnu en gang dine forventninger til mig og til, hvad jeg overhovedet er i stand til at give dig, mens jeg bare skruer mine forventninger til dig endnu højere op.
Jeg kan godt lide, hvor nemt det er at holde hele din opmærksomhed rettet mod at lindre min smerte – aldrig din egen! Og uanset hvad du gør, får du mig aldrig til at føle mig god nok, elsket nok, respekteret nok, værdsat nok og så videre. (Delt smerte er halv smerte.)
Det handler ikke om nærhed, empati, den følelsesmæssige forbindelse, du så inderligt ønsker, eller om hvad jeg har gjort for at såre eller ydmyge dig, eller hvor lidt tid jeg bruger på dig eller børnene, og så videre.
Det handler om min status og om min opgave med at holde dig på din plads: i smerte, fokuseret på min smerte, mens din egen følelse af værdi i forhold til mig bliver ignoreret.
Jeg er overlegen, og jeg har ret til underholdning, beundring og trøst, husker du nok?
“Jeg elsker dig” betyder, at jeg elsker følelsen af at have dig hos mig – især fordi jeg ser dig som en ting, som min ejendom.
Ligesom når man kører rundt i en lækker bil, elsker jeg, at du løfter min status over for andre og viser dem, at det er mig, der bestemmer.
Jeg elsker tanken om, at andre misunder mig det, jeg ejer.
Jeg elsker min magt til at få dig til at arbejde hårdt for at bevise din kærlighed og loyalitet, mens jeg imens finder på nye måder, du igen kan “bevise” din troskab på.
“Jeg elsker dig” betyder, at jeg elsker at være sammen med dig.
Fordi jeg så ofte hader andre og ser ned på dem, gør spejlneuronerne i min hjerne, at jeg konstant mærker selvhad. Derfor kan jeg godt lide, at jeg kan elske mig selv gennem dig – og samtidig hade dig for min “trang” til at være afhængig af dig eller nogen anden på den ene eller anden måde.
Jeg elsker, at jeg kan give dig skylden, når jeg mærker den her “trang”; foragten for dig føles, som om den beskytter mig mod noget, jeg ikke tør indrømme: at jeg faktisk er fuldstændig afhængig af dig for at “fodre” min følelse af overlegenhed og retten til alt, og for at holde min illusion om magt i live i mit hoved.
(Intet får mig til at føle mig mere skrøbelig og udsat end ikke at have kontrol over noget, der kan skade mit image og min overlegne status. For eksempel når du stiller spørgsmålstegn ved “hvordan” jeg behandler dig, som om du stadig ikke forstår, at det at få dig til at acceptere dig selv som et objekt til min underholdning – uanset hvordan jeg behandler dig eller børnene – er det bedste bevis over for verden på min overlegenhed.
Du er min ejendom, husker du?
Det er min opgave at lære dig had og få dig til at reagere følelsesløst på de “skøre” ting, som kun “svage” mennesker har brug for, såsom “ømhed” og “følelser”. Og forresten ved jeg, at det “virker”, for i min barndom lærte jeg at gøre det samme indeni mig selv.)
Det får mig til at stråle af lykke – endnu et bevis på, at jeg er overlegen – at jeg så let kan forvirre dig og få dig til at virke “hysterisk” over det, du ikke får fra mig, få dig til at gentage dig selv og få dig til at sige og gøre ting, du senere kommer til at hade dig selv for på grund af din “godhed”.
Alt, hvad du siger, alle de ømme sår og klager, du deler med mig – du kan være sikker på, at jeg senere bruger det imod dig for at få dig til at føle, at du spilder din tid.
Du prøver stadig hele tiden at forklare dig selv, du bliver ved med at tvivle på dig selv og sidder fast i forvirringen, mens du stadig forsøger at finde ud af, hvorfor jeg ikke “forstår” det.
(Der er ikke noget at forstå! Hvis du vil knække koden, skal du se det gennem mine øjne, ikke dine egne!
Det er min opgave at være totalt uinteresseret i dine følelsesmæssige behov, åbne sår og ønsker – og at betinge dig, afvise dig og straffe dig passende, indtil du har lært din “lektie”:
At indtage din plads som et objekt uden stemme, en ejendel uden andre ønsker end at tjene min underholdning og komfort – og som aldrig har en mening om, hvordan det bliver behandlet!)
(At du stadig ikke har regnet det ud, efter alle de måder jeg har behandlet dig dårligt på, virker igen for mig som bevis på min genetiske overlegenhed.
I min håndbog er dem med overlegne gener aldrig venlige – bortset fra når de skal lokke deres ofre til og hale dem ind!)
Jeg elsker, at jeg på et øjeblik kan få dig til at føle dig usikker, især når jeg giver andre kvinder opmærksomhed – måske også andre mennesker generelt, venner, familiemedlemmer, børn osv. … listen er uendelig.
Hvor giver det mig en følelse af magt at vise tydeligt, hvad jeg ikke giver dig, bare for at provokere dig og få dig til at tigge om det, jeg så let giver andre.
Nogle gange får det mig endda til at tænke over, hvorfor det er så nemt for mig at give andre præcis det, du længes efter: at vise følelser og kærlighed, at give komplimenter – så længe det bare giver mig mere underholdning, i det her tilfælde ved at se dig lide.
Jeg elsker den magtfølelse, jeg får, når jeg skal vinde dig tilbage, efter du truer med at gå fra mig, ved bare at smide et par krummer i din retning og se, hvor hurtigt jeg kan vinde din tillid tilbage, når jeg tænder for charmen.
Jeg narrer dig, så du tror, at jeg ændrer mig denne gang.
“Jeg elsker dig” betyder, at jeg har brug for dig, fordi mit selvhad kræver nogen, der ikke forlader mig, og som jeg kan bruge som boksebold. Det føles godt for mig at få en anden til at have det dårligt med sig selv.
Sådan underholder jeg mig selv. Jeg bedøver mig selv og benægter de skræmmende følelser indeni, som jeg aldrig nogensinde vil anerkende.
Jeg hader alle tegn på svaghed i mig selv, og derfor hader jeg dig og alle andre, jeg ser som underlegne, dumme, svage og så videre.
“Jeg elsker dig” betyder, at jeg elsker at rette på og forme dine tanker og overbevisninger og at bestemme over dit sind, så du ser mig som dit mirakel og din redder.
En livskilde og et eksistensgrundlag, som du bygger på og altid vender tilbage til – ligesom tyngdekraften, uanset hvor højt du prøver at flyve eller hoppe væk.
Jeg elsker følelsen af at være en gud, ved at holde dig så fokuseret – nærmest besat – på mit behov for at blive tilbedt og æret. Du ofrer alt for mig for at bevise dig selv, så jeg ikke afviser dig. Jeg har ikke tænkt mig at gøre nogen tilfredse, og jeg er den eneste, der har ret til at dele belønninger og straffe ud, præcis som jeg vil.
Jeg elsker, at jeg kan bruge min magt til at nedgøre dig, få dig til at tvivle på dig selv og din mentale sundhed, så du besat forklarer dig over for mig og andre, erklærer din loyalitet, og spørger dig selv, hvad der er galt med dig – i stedet for at indse, at du ikke kan gøre en person “lykkelig”, der får sin følelse af magt og underholdning ud af at foragte andre … og dig!
“Jeg elsker dig” betyder, at jeg har det godt, når jeg ser mig selv gennem dine tilbedende øjne, at du er det stof, der får mig til at føle mig godt tilpas, mit loyale publikum, min største fan og beundrer og så videre.
Du – især når du uden skyggen af tvivl ser op til mig som din evige, alvidende, almægtige kilde til visdom – er min afhængighed.
(Du har nok lagt mærke til, hvor irritabel jeg bliver, når jeg føler, der bliver sat spørgsmålstegn ved mig. Ja, jeg hader, hvor sårbar jeg føler mig, når du eller resten af verden synes, jeg har fejlet i min opgave med at holde mine ejendele på plads.
Og jeg elsker, at uanset hvor meget du tigger og beder om min kærlighed og beundring, så du for én gangs skyld også kan føle dig værdifuld, kommer det aldrig til at ske, så længe jeg har kontrollen.
Hvorfor skulle jeg lade det ske, når jeg er afhængig af den underholdning, jeg får ud af at tage alt fra dig, der kunne give dig vind under vingerne – med risiko for, at du måske forlader mig?
Jeg nyder netop ikke at give dig det, du længes efter – den ømhed, du har brug for og ønsker dig – og jeg elsker at knuse din drøm hver gang, mens jeg siger til mig selv: “Jeg er selvfølgelig ikke skør.”
Jeg elsker, at jeg kan styre dine forsøg på at “trænge igennem” til mig, og især styre dit sind: ved at afværge enhver mulig “samtale” og flytte fokus over på alt det, der er galt med dig. At du ikke formår at værdsætte mig og få mig til at føle mig elsket og god nok – og selvfølgelig ved at minde dig om alt det, jeg har gjort for dig, og hvor utaknemmelig du egentlig er.
Jeg elsker også, hvor god jeg er til at manipulere andres mening om dig, så de tager min side, fordi jeg fremstiller mig selv som “den gode” og dig som “den onde”, fordi du er krævende, egoistisk, aldrig tilfreds og blandt andet opfører dig som en kontrolfreak.
Jeg elsker, hvor nemt det er for mig at sige “Nej!” til alt, der kunne give dig en følelse af værdi og betydning, ved hjælp af endeløse undskyldninger, mens jeg i stedet holder dit fokus rettet mod mine ønsker og behov, mit ubehag eller min smerte.
Jeg elsker følelsen af at bestemme over dine tanker, dine ambitioner, og jeg sørger for, at dine ønsker og behov bliver rettet mod at gøre mig tilfreds.
Jeg elsker at være et stof, du føler, du må have for enhver pris, uanset hvor dårligt jeg behandler dig, og på trods af alle tegnene på, at din afhængighed af mig suger al energien ud af dig, og at du risikerer at miste mere og mere af det, du værdsætter og holder af – for eksempel mennesker, du elsker, og dem, der elsker og støtter dig.
Jeg elsker, at jeg kan isolere dig fra andre, der kunne passe på dig og bryde fortryllelsen. Og jeg elsker at sørge for, at du begynder at mistro dem, så du ender med at konkludere, at ingen kan holde dig ud – undtagen mig.
Jeg elsker, at jeg kan få dig til at føle, at jeg gør dig en tjeneste ved at være sammen med dig og kaste lidt krummer i din retning.
Ligesom en støvsuger har min indre tomhed konstant brug for at suge det liv, den ånde og den vitalitet til sig, som du viser.
Jeg hungrer efter det som efter et stof, der aldrig er nok. Jeg kæmper for at stjæle de kvaliteter fra dig, fordi jeg hader tanken om at skulle dele.
Selvom jeg hader dig og min afhængighed af din kærlige opmærksomhed, bliver min trang til anerkendelse ved med at få mig til at længes efter at se mig selv i dine omsorgsfulde øjne – øjne, der altid er klar til at beundre mig, tilbede mig, finde på undskyldninger for mig og falde for mine løgne og fælder.
Jeg elsker, at du bliver ved med at fortælle mig, hvor meget jeg har såret dig, uden at forstå, at det for mig er en gratis statusrapport over, hvor effektiv min metode har været til at få dig til at lide og holde dig fokuseret på at lindre min smerte.
På den måde vinder jeg igen i det her spil: Jeg sørger for, at du aldrig gør mig svag med din kærlighed og følelsesmæssige nærhed.
Kort sagt: Når jeg siger “jeg elsker dig”, elsker jeg den magt, der ligger i, at jeg forbliver en gåde, du aldrig kommer til at løse, fordi du ikke ved – og nægter at tro – at den eneste, der kan vinde i det her vinder-spil, er den, der kender “reglerne”.
Min følelse af magt hviler på, at du aldrig vil lykkes med at overbevise mig om at indgå i et gensidigt behageligt forhold. For i mine øjne er sårbarhed, følelsesmæssig åbenhed, venlighed, omsorg, empati og uskyld alle tegn på svaghed og bevis på mindreværd.
Tak, men nej tak. Jeg har tænkt mig at blive på min plads i denne vinder-model, altid konkurrerende om at komme først, stolt af min narcissistiske evne til at være hjerteløs, nådesløs, kold og snu … og stolt nok til at sikre, at min trang til at føle mig overlegen aldrig bliver forstyrret.
Evigt kærlighedsbegrænsende,
Din narcissist
