Vi har alle sammen en tendens til at bruge ordet “kærlighed” ret løst. Du kan sige, at du har været forelsket mange gange, og at du har fået knust hjertet flere gange. Men hvor tit har du egentlig virkelig elsket nogen? Hvor tit har du sat en andens lykke før din egen? Vi har alle haft den ene person, der betød noget særligt for os, som påvirkede vores liv og føltes anderledes end alle andre.
Det tager tid at indse, at det at være forelsket i nogen og det at elske nogen er to helt forskellige følelser og begreber. Og det tager endnu længere tid at se og forstå forskellen.
En sagde engang til mig, at du er forelsket i nogen på grund af dig selv, men at du elsker nogen på grund af den person. Når du er forelsket, kan du lide den måde, personen får dig til at føle på. I starten nyder du sommerfuglene i maven, spændingen og alt det nye.
Følelsen af at være forelsket kan nogle gange gøre dig egoistisk, besiddende og impulsiv. Du længes efter den person, og vedkommende er det eneste, du kan tænke på. På det tidspunkt er dit ego sårbart, og du vil helst have al personens tid og opmærksomhed for dig selv.
Dine forventninger til personen og til jeres forhold er alt andet end realistiske. Du ser det hele som et eventyr og betragter alt gennem lyserøde briller.
At elske nogen er noget andet. Du går mere op i, hvordan du får den person til at føle sig. Deres trivsel betyder alt for dig. Du ønsker, at personen skal vokse – følelsesmæssigt og på alle andre måder.
Du idealiserer ikke personen – du ved godt, at vedkommende langt fra er perfekt. Du ser alle fejlene og ser personen, som han eller hun virkelig er. Og du er ikke blindt fascineret; du kender alle ufuldkommenhederne, men du elsker personen præcis, som vedkommende er. Og du ville ikke ændre noget, selv hvis du fik chancen.
Når du er forelsket, vil du måske gerne ændre nogle ting ved personen – du vil have, at vedkommende passer til dine standarder. Du sammenligner endda personen med andre, med dine ekskærester eller med dine venners partnere. Men når du elsker et menneske, ved du, at personen er den rigtige for dig.
Du elsker alle personens fejl og ufuldkommenheder, fordi vedkommende ikke ville være den samme uden dem. Personen er ikke perfekt, men perfekt for dig. Du elsker ikke nogen på trods af deres fejl – du elsker dem også på grund af dem.
Du deler alt med den person, du elsker. Og du ville gøre alt for at se dem lykkelige. Deres smerte er din smerte. Når de bliver såret, bliver du såret. Du kender personens mørkeste tanker – du kender alle deres dæmoner. Og du elsker dem, uanset hvad.
Du har set personen fra sin bedste og værste side, og intet kan få dig til at holde op med at elske dem. Uanset hvad personen gør, er du der i gode og dårlige tider. Når du virkelig elsker nogen, findes der ikke noget, de kan gøre, som får dig til bare at stoppe med at elske dem.
Du bakker dem op og støtter dem i alt. Du skubber dem fremad og giver dem håb. Og du tror på dem, når ingen andre gør – selv når de holder op med at tro på sig selv.
Selv hvis du en dag holder op med at være forelsket i den person, vil du stadig elske dem. De er din bedste ven, din familie. Efter nogle år er det helt naturligt, at passionen bliver mindre, og sommerfuglene forsvinder. Og det er ofte her, mange par rammer et afgørende punkt.
Det er her, mange par begynder at glide fra hinanden, ser forholdet mere som en vane og til sidst går fra hinanden. Hvis du tidligere har oplevet noget lignende, var det, I havde, ikke kærlighed. I var bare forelskede.
Husk, at ægte og oprigtig kærlighed ikke nødvendigvis giver dig den der konstante følelse af spænding. Når du er forelsket, er alle dine sanser på højeste gear, og du føler, at du svæver på en sky. Men kærlighed er det stik modsatte.
Kærlighed får dig til at føle dig rolig, tryg og hjemme. Kærlighed er det, der er tilbage, når forelskelsen har lagt sig.