Du udsatte mig for ufattelige mængder af smerte. Jeg gav mig selv fuldstændigt til dig og du tog mig hele tiden for givet. Ja, du fortalte mig at du stadig elskede mig, men jeg så ikke noget til den kærlighed og jeg kunne bestemt ikke mærke den.
Du vidste at jeg var usikker på din kærlighed og vores forhold, men istedet for at gøre noget ved det, og istedet for at gøre noget for at bevise din kærlighed til mig, gjorde du det stik modsatte. Du spillede et psykologisk spil med mig og du gjorde alt hvad der stod i din magt for at gøre mig vred.
I begyndelsen troede jeg virkelig at du elskede mig. Faktisk ønskede jeg så meget at det var sandt, at jeg overbeviste mig selv om at du elskede mig, men at du bare ikke vidste hvordan du skulle vise mig det ordentligt. Jeg overbeviste mig selv om at du var en lukket person, som havde problemer med at vise følelser. Og jeg accepterede at du var sådan.
Jeg bad aldrig om romantiske gestus – jeg ville bare gerne føle mig elsket og uundværlig. Jeg ønskede at vide at jeg kunne stole på dig. Jeg ville at du kunne se os som et par, sådan som jeg så os. Jeg ønskede at være lige så vigtig for dig som du var for mig.
Men du legede bare med mig. Det tog mig ret lang tid, men jeg indså til sidst at du aldrig virkelig elskede mig og at jeg bare var godt for dit ego. Du kunne lide at have en der altid tog telefonen når du ringede, og en som ville slippe alt og komme løbende når du havde brug for hende. Det tog mig en evighed, men jeg indså til sidste at jeg altid ville være alternativ nummer to for dig. Jeg indså at du aldrig virkelig kunne lide mig, og at jeg ikke betød noget for dig. Jeg indså at det vi havde åbenbart kun var specielt for mig.
Og endelig har jeg fået nok mod til at forlade dig. Jeg bestemte mig for at det var på tide at ende denne farse og gå fra dig.
Nu, efter alt det du har udsat mig for, er du fræk nok til at bebrejde mig for at gå. Efter alle disse smertefulde år, er du fræk nok til at få mig til at føle skyld fordi jeg forlader dig. Først nu fortæller du mig at du har brug for mug, og at du ikke kan forestille dig et liv uden mig.
Du stoppede aldrig med at tænke over hvad der fik mig til at forlade dig. Nu forsøger du at overbevise mig om at jeg er egoistisk fordi jeg forlader dig, men du tænkte aldrig over den smerte du udsatte mig for. Du spurgte mig aldrig hvordan jeg havde det alle de gange du fornærmede mig, alle de gange jeg skulle kæmpe mig til en smule af din opmærksomhed og kærlighed, og alle de gange du kiggede efter andre piger… Du tænkte aldrig på mine følelser de nætter hvor jeg græd mig i søvn, alle de gange du lod mig vente på dig, fordi du havde vigtigere ting at tage dig af. Du tænkte aldrig på mine følelser i de år jeg brugte på at føle mig uelsket og uønsket. Og nu vil du have at jeg skal tænke på dine følelser og føle skyld for at jeg endelig går fra en som ikke fortjente mig, en som aldrig gjorde noget for at beholde mig ved sin side?
Jeg vil vædde med at jeg advarede dig tusindvis af gange om at du ville dræbe den kærlighed jeg havde for dig. Det var jo netop det du prøvede på, og selv om det var svært, lykkedes det til sidst. Havde du ikke hele tiden ønsket at jeg skulle gå fra dig? Det var i hvert fald sådan du opførte dig.
Uanset hvad, pointen er at du ikke kan bebrejde mig at at gå, når du ikke gjorde noget for at beholde mig. Du hader mig for at gå, men faktisk burde du , poenget er at du kan ikke laste meg for at jeg dro når du ikke gjorde noe for å beholde me hade dig selv for at lade mig gå, for aldrig at gøre noget for at holde fast i mig og aldrig gøre noget for at forhindre at jeg forlod dig.
I stedet for at hade og bebrejde mig, så mand dig op og tag ansvar for en gang skyld. Jeg ved det er nemmere at projicere det had du føler for dig selv over mig, men inderst inde så ved du at alt det der er sket er din skyld. Du er fuldstændig klar over dette faktum, uanset hvor hurtigt du forsøger at løbe væk fra det.
Så vær ikke vred på mig fordi jeg er gået fra dig. Vær vred på dig selv fordi du ikke vidste hvordan du skulle passe på mig.
Nu er det for sent at ændre på noget, nu hvor du har klaret at ødelægge mig og alt hvad vi havde
Husk på; at jeg gik ikke, du pressede mig. Og du er den eneste som skal leve med det.