Du trækker mig til dig det ene øjeblik og skubber mig væk det næste. Ved du, hvordan det får mig til at føle? Er du klar over, at du leger med mit sind og mit hjerte?
Jeg længes efter konsekvens. Jeg hader denne frem og tilbage-ting, du laver. Vi tilbringer tid sammen, og alt går godt.
Du er vild med mig, og jeg er vild med dig. Du er venlig, kærlig og den sødeste mand i verden, når vi er sammen, og når vi er fra hinanden, gider du ikke engang se til mig.
Og så snart du ser, at jeg trækker mig væk, jager du mig.
Det hader jeg. Jeg hader at spille spil. Jeg hader, at du kun længes efter mig, når du er bange for at miste mig. Når jeg er fjern.
Jeg har brug for mere end ord og tomme løfter. Jeg har brug for mere end: “Lad tingene være. “, “Nyd øjeblikket, stress ikke over i morgen”, “Er du ikke glad for den måde, tingene er på nu?”
Nej, jeg er ikke glad nu. Jeg har brug for, at du fortæller mig, hvor vi står. Jeg har allerede hørt alle undskyldningerne, og jeg er træt af at høre på dem.
Hvis du holder så meget af mig, som du siger, kan jeg ikke se andet, der kan stoppe dig, end din egen frygt.
Du er fuld af “hvad nu hvis’er”. Og det er jeg også. Jeg er også bange.
Hvad nu, hvis du sårer mig? Hvad hvis alt går galt? Hvad hvis du finder en anden? Hvad hvis du knuser mit hjerte, som ingen har gjort det før?
Og ved du hvad? Jeg er også træt af “hvad nu hvis”. Vi kan ikke vide, hvad fremtiden vil bringe. Hvad nu, hvis vi har det godt sammen?
Hvad hvis vi har noget ægte, og vi mister det på grund af frygt? Men jeg er klar til at løbe en risiko. Jeg er klar til at lægge min frygt til side. Er du villig til at gøre det samme?
Det håber jeg, du er. For jeg vil ikke vente meget længere. Jeg tror, jeg har ventet på mere end nok.
Jeg føler, at jeg allerede har været her med en anden, og jeg vil ikke gentage det samme scenarie – et scenarie, der involverer en halvdårlig mand, halvdårlige løfter og halvdårlig kærlighed.
Det har jeg ikke lyst til at gå igennem igen. Det er ikke, fordi jeg ikke holder af dig. Det gør jeg virkelig.
Jeg har aldrig holdt af nogen før, men du må indse, at jeg ikke kan nøjes med mindre, end jeg fortjener.
Jeg har lært min lektie i fortiden. Jeg vil ikke se tilbage og se dig som endnu en lektie.
Jeg håber, du vil være mere. Jeg ved, at du kan være mere. Jeg ved, at vi kan blive fantastiske sammen.
På en eller anden måde fornemmer jeg, at du også føler det – du har bare ikke indrømmet det over for dig selv. Jeg håber, du gør det, før det er for sent. Før jeg giver op på os.
Du har bare brug for at tage mig i dine arme og fortælle mig, at du er all in. Så kan vi tage det langsomt. Et skridt ad gangen.
Jeg har bare brug for at vide, at du er min. At du stolt kan kalde mig din kæreste eller introducere mig for dine venner.
At du er klar til at gamble og satse alt på os.
Så beslut dig. Enten vil du have mig, eller også vil du ikke. Jeg vil ikke sidde fast i midten med dig længere.
Jeg hader den situation, vi er i. Det føles som tortur.
Den gør mig ikke lykkelig eller komplet. Jeg hader den “næsten”-kærlighed, du giver mig. Jeg håber, du vil indse, at jeg fortjener mere end næsten. Vi er bedre end “næsten”.