For evigt burde aldrig ende. Dit hjerte burde ikke bløde sådan her. Det her er det farvel som du aldrig forestillede dig at du skulle sige.
Så når det utænkelige sker, er du i en chock tilstand. Du er i så meget smerte at det er umuligt at håndtere.
Du forsøger at få det til at give mening, men det er svært fordi du er usikker på om der overhovedet er en.
Du følte hans hjerte slå lige så meget som dit da i kyssede første gang. Du følte dig sikker i hans favn.
Du følte at du var hvor du hele tiden burde havde været. Du elskede og du blev elsket tilbage.
Men den sørgelige sandhed er at kærlighed alene ikke er nok til at få tingene til at vare ved.
Nogle gange møder du den rigtige person på det forkerte tidspunkt. Nogle gange kommer livet i vejen.
Nogle gange adskiller skøre beslutninger jer fra hinanden. Nogle gange er kærligheden enorm, men alle andre aspekter i jeres forhold fungerer ikke.
Nogle gange kommer skæbnen i vejen, og du tager dig selv i at skulle sige farvel, men du aner ikke hvordan.
Når du siger farvel til din person for evigt, er det første du behøver at gøre at acceptere at nogle gange sker ting bare, livet sker, elskere skilles og der er ikke noget nogen af os kan gøre ved det.
Det er ude af vores kontrol. Og uanset hvad dy gør, hvor meget du beder og hvor godt du holder fast, så vil du være nød til at give slip på et tidspunkt.
Det værste du kan gøre mod dig selv er at prøve at glemme at forholdet nogen sinde fandt stedm og den person betød alt for dig.
Det vil være dit første instinkt, en slags forsvarsmekanisme. Men jo mere du forsøger at få dem ud af dit system, jo hårdere ville de holde ved.
Forsøg ikke at slette alle de minder som du engang elskede at skabe. De er dine øjeblikke af ægte lykke.
Det er det tidspunkt i dit liv hvor du følte dig komplet og en vi kan ikke leve uden hinanden kærlighed. Og det er prisværdigt. Nyd det.
Nogle personer venter hele livet på at føle det du gør, priveligiet af at føle, men de gør det aldrig.
De bruger hele livet på at lede efter deres “person for evigt”, deres egen tvillinge flamme, deres soulmate, deres eneste ene, men de finder den aldrig.
De har måske elsket, de er måske endda gift og har børn, men de formåede aldrig at være sammen med deres “for evigt”.
De har hele tiden følelsen af at de blev frarøvet noget stort, og de fortryder at de ikke oplevede det.
De fortryder at de ikke faldt så hårdt for en at det vil føles som en drøm, og ikke virkeligheden.
Du har ikke noget at fortryde. Vær taknemmelig fordi det skete. Vær taknemmelig over at i havde den tid i havde.
Vær taknemmelig fordi du fik chancen til at opleve kærlighed i ægte form, selv om det ikke var meningen at det skulle vare ved.
Forstå at selv om det sluttede, bestød det ikke at det ikke var sandt. De vil sikkert leje et værelse i dit hjerte.
Det vil være et sted de besøger mindre og mindre dag for dag (selv om det ikke virker sådan lige nu) men du vil altid vide at det er der, og selv om de ikke kunne blive ved din side, forblev kærligheden der, og den lille del af dig vil altid være deres.
Se ikke den del som en byrde eller en forbandelse du skal bære på for evigt. Se det som en gave.
En kærlighedsgave. Tag det faktum til dig at du elskede og blev elsket. Det betød noget. Det betød alt på et tidspunkt i dit liv.
Det vil gøre ondt af pommeren til. Det vil føles som om at smerten aldrig forsvinder.
Men du vil hele når du tillader at de bor i dit hjerte. Du vil hele når du accepterer at det måtte ende.
At nogle mennesker kun er i dit liv i et stykke tid, og ikke længere. Den eneste vi er garanteret altid at have er os selv.
Støt dig til dig selv. Vær din egen helt. Bliv ved med at undersøge og prøve, for den vigtigste person du nogensinde vil have i dit liv, er dig.
Du overlever det her. Du vil give slip på den som du troede var “din for evigt”.
Du vil bevare mindet og du vil være evigt taknemmelig for at de viste dig hvad kærlighed er.
Derfor, vil du være i stand til at elske igen, selv hvis de ejer en del af dit hjerte for evigt.