Du havde denne fantastiske pige ved din side. Hun var ikke kun smuk og interessant men hun havde også et smukt indre. Denne pige elskede dig som ingen andre nogensinde havde, og der var ikke det hun ikke ville have gjort for dig. Ifølge hende var du den eneste mand i verden.

Men vigtigst af alt, hun elskede dig for den du var. Hun kendte den virkelige dig og hun elskede dig, på trods af alle dine fejl. Hun forsøgte aldrig at forandre dig – hun accepterede dig til trods for alle dine negative personlighedstræk. For hun troede på dig. Hun troede at du var bedre end du fremstod som.

Den pige var villig til at flytte bjerge for dig. Hun var den eneste som blev hos dig i tykt og tyndt. Hun er den eneste som aldrig veg fra din side, når alle andre vendte dig ryggen.

Og du vidste det. Men istedet for at sætte pris på hende, behandlede du hende som lort. Du tog hende for givet, troede ikke du kunne gøre noget der ville få hende til at stoppe med at elske dig. Du antog at hun ville blive ved din side for altid, uanset hvad du gjorde mod hende.

Og det er der du tog fejl. En dag fik hun nok. For første gang nogensinde så hun på dig og så dine ægre farver. Hun så al mishandlingen og alt hvad du havde gjort mod hende. Hun indså den smerte du havde ladet hende gennemgå og hun besluttede sig for at hun havde fået nok. Pigen accepterede den barske sandhed om at du aldrig ville forandre dig, at du aldrig ville sætte pris på alt hvad hun havde ofret, at du aldrig ville sætte hende før alt andet, at du aldrig ville stoppe med at såre hende, og at du aldrig ville begynde at behandle hende ordentligt. Så hun vidste at det var på tide at forlade dig, fordi hun endelig så hvor giftig du var for hende. Og det var præcist det hun gjorde.

Til at begynde med, troede du ikke på hende. Du var sikker på at hun bare truede dig sådan at du ville komme til fornuft, og du tog ikke noget af det hun sagde alvorligt. Du troede at hun ville komme tilbage efter lidt tid.

Men efter noget tid indså du at du aldrig ville få hende tilbage . Du begyndte at tvivle på at hun ikke var helt seriøs om at forlade dig. Og du blev bange. Men du nægtede at indrømme det, selv for dig selv. Du spillede stadig hård uden følelser. Inderst inde følte du at du ville dø uden hende ved din side. Du indså endelig hvor meget hun elskede dig. Hvor meget hun gav dig. Du indså endelig alt – du indså hvor meget hun elskede dig. Hvor meget hun gav dig. Du indså at du havde ladet hende gå igennem en ufattelig mængde af smerte i flere år, og at det var din skyld. Men din stolthed tillod dig ikke at gå efter hende. Du begyndte at hade dig selv for det, men du havde ikke tænkt dig at jagte hende.

Så, du lod hende gå.

Og det var den værste beslutning du nogensinde havde taget.

For at lade denne pige gå er noget du vil fortryde resten af dit liv.

Du vil lede efter hende i hver eneste kvinde som krydser din vej. Du kommer til at sammenligne hende med alle disse kvinder men du vil aldrig finde hende. Hun vil altid skille sig ud og hun vil altid være anderledes.

For du ved hvor unik og speciel hun rent faktisk var. Du ved at ingen anden kvinde kan måle sig med hende. Ingen anden kvinde vil være lige så klog og smuk som hun var, Ingen af disse kvinder vil være lige så rare og støttende som hun var. Ingen anden kvinde vil være din bedste ven og og elsker og ingen anden vil passe på dig som om du var hendes familie. Men allermest, vil ingen anden kvinde nogensinde elske dig som hun gjorde.

Som tiden går og du bliver ældre, vil du savne at hun altid var der for dig, holdt ud med dig, og aldrig gav op. Og du vil fortryde hver eneste tåre hun græd for dig. Du vil fortryde al den smerte du forårsagede hende, og den skade du påførte hende.

Du ville ønske at du aldrig havde ladet hende gå. Men det er for sent.