Fra det øjeblik vi mødtes, vidste jeg på en eller anden måde, at du aldrig rigtig ville kunne elske mig. I hvert fald ikke på den måde, jeg havde brug for og forventede at blive elsket på. Og jeg vidste, at du aldrig ville kunne elske mig, sådan som jeg elskede dig.
Men jeg blev alligevel ved din side.
Jeg elskede dig så højt, at jeg hele tiden håbede, du havde det på samme måde. Men det havde du aldrig. Og jeg tror, min kærlighed bare ikke var nok for os begge.
Det har kostet mig flere tårer og søvnløse nætter, end jeg kan tælle, men nu forstår jeg endelig, at du ikke elsker mig.
Ja, du har altid sagt til mig, at du elsker mig, og du bliver sikkert chokeret, måske endda fornærmet, over at jeg siger det her. Men hvis du tænker over det, vil du opdage, at jeg har ret.
Du elsker mig ikke, for du har aldrig sat mig først. Når man elsker nogen, bliver den person ens vigtigste prioritet i livet. Eller i det mindste en af de allerøverste. Men for dig har alt altid været vigtigere end mig.
Du elsker mig ikke, for du tager mig for givet. Du går bare ud fra, at jeg altid vil være der og have din ryg.
Og du tror, der ikke er noget, du kan gøre, som kan få mig til at gå.
Du elsker mig ikke, for du giver mig aldrig nok opmærksomhed. Når man virkelig elsker nogen, skal den person ikke tigge om ens opmærksomhed.
Når man elsker nogen, skal den person ikke gå rundt og vente nervøst på, om du har lyst til at ringe eller ses.
Du elsker mig ikke, for du viser det ikke. Ja, du siger, at du elsker mig. Men det er ikke nok. Hvor er den kærlighed, jeg hele tiden hører om? Jeg kan ikke se den, og jeg kan ikke mærke den.
Du siger, at du er et lukket menneske, som ikke bryder sig om at vise følelser, men hvis du virkelig elskede mig, ville du finde en måde at vise mig det på. Ord betyder ingenting, hvis de ikke bliver fulgt op af handling.
Du elsker mig ikke, for du spiller spil med mit hoved. Med dig er jeg altid nødt til at tvivle på alting.
Jeg ved ikke, om du gør det med vilje for at lege med mig, og fordi det fodrer dit ego, når jeg hele tiden løber efter dig, eller om du gør det ubevidst. Men faktum er, at jeg aldrig ved, hvor vi står.
Og sådan behandler man ikke den person, man elsker. Hvis du virkelig elskede mig, ville du gøre alt for, at jeg følte mig tryg omkring dig, i stedet for at jeg hele tiden skulle vente på det øjeblik, hvor du forlader mig.
Du elsker mig ikke, for du ringer kun til mig, når du har brug for mig. Du tror, jeg aldrig ville forlade din side, og du ved, at jeg altid ville være der for dig. Så i stedet for at sætte pris på det, udnytter du det.
Når alt går godt i dit liv, er du ingen steder at finde. Men så snart du får problemer, er jeg den første, du ringer til. Og det betyder bare, at jeg er praktisk for dig — ikke at du elsker mig.
Du elsker mig ikke, for du står ikke ved min side, når jeg har brug for dig. Når man elsker nogen, er man der for dem i medgang og modgang.
Men når det er mig, der har brug for dig, er du aldrig der. Og sådan opfører man sig ikke over for en, man elsker.
Du elsker mig ikke, for du accepterer mig ikke. Når man elsker nogen, prøver man ikke at ændre dem. Men du har aldrig accepteret mig, som jeg er.
For dig var jeg altid for følsom, for krævende eller for klæbende, og du gjorde aldrig noget for at hjælpe mig med mine usikkerheder. I stedet forventede du altid, at jeg skulle ændre min personlighed, bare så jeg passede bedre ind i dine standarder.
Du elsker mig ikke, for du er ligeglad med, hvordan dine handlinger får mig til at føle. Når man elsker nogen, passer man ekstra godt på ikke at såre den person.
Men du gør altid, hvad du har lyst til, uden at tænke over, hvilken effekt det kan have på mig eller på vores forhold.
Du elsker mig ikke, for du ville aldrig løbe efter mig. Når man elsker nogen, kæmper man for den person og går efter dem.
Men du går aldrig efter mig. I stedet viser du mig igen og igen, at jeg ikke er vigtig for dig, og at det ikke ville gøre den store forskel, hvis jeg gik ud af dit liv.
Du siger måske, at du elsker mig. Jeg er sikker på, at du endda selv tror på det. Måske er det her det bedste, du kan give mig — vi har ikke alle sammen den samme evne til at elske.
Men du elsker mig ikke nok. Du elsker mig ikke på den måde, jeg har brug for og ønsker at blive elsket på. Og vigtigst af alt: Du elsker mig ikke, som jeg fortjener at blive elsket. Og det kommer du aldrig til.
Det kan jeg endelig se nu, og jeg forlader dig én gang for alle.