Du behøver ikke presse dig selv så hårdt for at komme over de mennesker, der har forladt dig.
Mennesker går. Det er bare en af de der tilfældige sandheder om livet, som vi alle sammen på et tidspunkt må lære at acceptere.
Læs også:
Vi må ikke være så barnlige og naive, at vi tror, at alle mennesker, der kommer ind i vores liv, er meant to stay for evigt.
Mennesker går. Og det er noget, vi er nødt til at være forberedte på, hvis vi ikke vil rammes helt ud af det blå. Men smerten vil stadig være der, uanset om du havde set det komme eller ej.
Og den smerte har mange lag. Det er ikke en simpel slags smerte, der kun handler om én ting ved at blive forladt og efterladt tilbage.
Du skal ikke kun bære smerten ved at miste en person, der betød meget for dig; du bliver også nødt til at leve med, at selvom de ikke længere er fysisk til stede, kan de stadig fylde enormt meget følelsesmæssigt i dit liv, længe efter de er gået.
De bliver hængende derinde, og de minder dig igen og igen om det tidspunkt, hvor du mistede dem. De minder dig om det hele, om alle de sår, du fik, da de efterlod dig.
De minder dig om alle følelserne – smerten, vreden, bitterheden, frygten, chokket, forvirringen og ensomheden – som du mærkede.
Alle de sår åbner sig igen og igen, hver gang du tænker på dem.
Og du kan ikke bare stoppe med at tænke på dem, fordi de stadig findes i dit hjerte.
Du opdager, at selvom de ikke længere er en del af dit liv, er resterne af dem stadig tilbage. Og du må håndtere de rester, så godt du kan, uanset hvor ondt det gør at give dem plads.
Og det er ikke fordi, du står alene med det. ALLE har på et eller andet tidspunkt oplevet en eller anden form for at blive forladt.
Så du vil nok ikke have svært ved at finde mennesker, der kan sætte sig ind i, hvordan du har det.
Folk forstår, hvor tung din situation er. De forstår den kamp, du går igennem.
Og dem, der selv har prøvet det, vil fortælle dig den lille hemmelighed: at du aldrig helt kan give slip på den person, der gled ud af dine hænder; den person, du mistede.
Der findes ikke rigtig nogen måde bare at skære sig fri på. Det giver fuldstændig mening, at du ikke bare kan komme over den person.
Når du har investeret så meget af dig selv i et andet menneske; i det forhold, I havde, så er det helt naturligt, at du ikke bare får det fint, når vedkommende vælger at efterlade dig.
For da de gik, tog de den del af dig med sig. Og da de forlod dig, fik de dig til at føle dig ufuldstændig.
De tog en stor del af dit hjerte med sig og løb væk med den. Så det er forståeligt, at du bagefter ikke rigtig følte dig hel igen.
Det er den risiko, man tager, når man forelsker sig i nogen.
Man prøver desperat at samle stumperne af sit knuste hjerte op, men bruddet var bare for voldsomt til, at man nogensinde kunne hele helt.
Du var ved at drukne, og der var ingen redningsbåd i sigte. Du kæmpede så hårdt for at holde dig oven vande, men deres fravær føltes som et anker, der holdt dig nede og forhindrede dig i at komme op til overfladen igen.
Man siger, at tiden læger alle sår, men helt ærligt, det er noget vrøvl. Til en vis grad kan nogle sår hele og blive til ar.
Men det betyder ikke, at de forsvinder helt. Sår opløser sig ikke bare i den blå luft, uanset hvor lang tid der går.
Der kan gå dage, uger, måneder og endda år; men du vil stadig kunne mærke en form for smerte, når du bliver mindet om den traumatiske oplevelse det var at blive forladt.
Der skal kun en lille trigger til, før sårene minder dig om i går. Og pludselig føles de lige så friske som dengang. Og det er okay. Det er helt i orden.
Du behøver ikke presse dig selv så hårdt for at komme over de mennesker, der har forladt dig.
I stedet bør du stoppe med at kæmpe alt, hvad du kan, for ikke længere at elske de mennesker, der gik fra dig.
Du elskede dem af en grund; og selvom omstændighederne kan ændre sig, forbliver grundene ofte de samme.
Måske elsker du ikke nødvendigvis den person, de er blevet til, men engang elskede du idéen om, hvem de var dengang, og det bør være nok til, at du må beholde den del.
Du skal ikke være nødt til at give slip på det. Ingen burde nogensinde forvente, at du gør det.
Husk, at dit liv er et direkte resultat af dine egne valg; og dine valg bliver formet af dine oplevelser.
Hvis du giver slip på din fortid, giver du også slip på en del af din selvforståelse. Så ja, mennesker forlader os. Men det betyder ikke, at du skal glemme, at de nogensinde har eksisteret for dig.