Kære “Mit livs kærlighed”,
Først og fremmest vil jeg takke dig for at vise mig hvad jeg ikke fortjener.
Jeg fortjente ikke de grimme ord du råbte efter mig, og de spyt du gav mig i ansigtet, Det gjorde at du følte dig mere som en mand, samtidig med at det ødelagde mig fuldstændigt.
Jeg fortjente ikke at blive nedværdiget ved at blive kaldt for ondskabsfulde navne. Du fik mig til at føle at jeg ikke var nogen, bare så du kunne føle at du havde magten – den magt du følte da du gjorde mig for hjælpeløs til at gøre noget for at redde mig selv.
Jeg fortjente ikke at vågne på midt på natten dækket i sved fordi jeg havde et mareridt hvor du havde hovedrollen. Du var ikke ved min side for at se min smerte. Du var ligeglad med hvad der skete med mig. Det eneste du var interesseret i var at tilfredsstille dine egne behov og egoisme.
Jeg fortjente ikke alle disse angstanfald hver gang jeg tænkte på dig eller hørte noget om dig. Jeg fortjente ikke den mangel på kærlighed fra dig, og mest af alt, fortjente jeg ikke at du var mig utro.
Nu er alt hvad jeg har at sige, tak.
Tak fordi du fik mig til at indse at du ikke fortjener MIG!
Tak for den aften der var fyldt med rædsel hvor du følelsesmæssigt slog mig ihjel. Først der var jeg istand til at blive født på ny. Den aften da du gav mig mod til endelig at forlade dig.
Jeg ved at du troede at alt hvad du havde gjort ved mig var rigtigt, men det var så forkert. Du skal ikke behandle den kvinde du “elsker” som lort. Du burde ikke have taget hende til bristepunktet. Du har brug for ikke at ødelægge hendes ønske om at leve videre.
Istedet skal du holde på hende som den mest værdifulde person i dit liv. Fordi inderst inde ved du at hun er en kvinde der kan elskes, og at du var et heldig asen at vinde hende.
Men en kvinde som dette, har brug for at du ikke spiller spil med hende, du har heller ikke brug for at gøre alle de forfærdelige ting mod hende. Du burde hellere værne om hende og takke Gud hver dag for at du har hende i dit liv.
Men det gjorde du ikke vel? Du udnyttede hende, og du ødelagde hendes liv for altid, fordi selv da hun formåede at komme væk fra dig, var hun ikke længere samme person.
Du slog den kvinde ihjel som hun plejede at være, og du fostrede en ny som var perfekt for dig, præcist som du ville have det.
Du sværgede på at du elskede hende. Hver gang du gjorde en frygtelig ting, og hun ville forlade dig, da du hende om at blive. Du sværgede at du elskede hende, og du ønskede at hjælpe hende. Sikke en bunke løgn!
Men alligevel, er der noget jeg ikke helt kan forstå. Hvordan tør en person som dig sige “jeg elsker dig” til nogen? De tre ord repræsenterer noget du ikke forstår. Jeg ved ikke engang hvorfor du sagde at du elskede mig når du ikke følte det sådan.
Måske ønskede du at narre mig og udnytte mig. Måske var du en nedbrudt mand inderst inde, som ikke vidste hvordan man elskede en kvinde, så derfor gjorde du alle de grimme ting mod mig.
Måske troede du at du havde ret, at du gør det rigtige. Måske er du en såkaldt psykopat.
Jeg tænkte altid over hvor din samvittighed var. Jeg tænkte altid på om det var svært for dig når du gik i seng om aftenen? Har du ro i dit sind og din sjæl? Jeg fik aldrig svar på disse spørgsmål.
Jeg er ikke engang sikker på at du nogensinde tænkte over det, fordi alt hvad du gjorde for mig virkede så naturligt for dig.
Du elskede mig IKKE. Du kan ikke elske nogen. Måske du bare kunne lide ideen om kærlighed, så du gav det et forsøg, og jeg var din “prøvekanin”. Med lad mig sige dig noget. Du mislykkedes, og du fejlede virkelig.
Dumt nok var jeg den som virkelig elskede dig, men jeg burde slet ikke have elsket dig. Jeg var den der var klar til at flytte bjerge for dig, og alt jeg sad tilbage med var en sten som slog mig.
Jeg var den eneste som prøvede, og den eneste som kæmpede for det man kalder “evig kærlighed”. Og hvad fik jeg i sidste ende? Jeg fik følelsesmæssige ar, som aldrig vil hele. Jeg fik minder som aldrig vil forsvinde.
Jeg kan stadig høre ekkoet af dine hårde ord i mit hovede. Jeg kan mærke at de hjemsøder mig og de får mig til at ryste. Jeg bliver kold uden grund og så husker jeg at jeg trænkte på dig. Tidligere lammede det mig hver gang du fornærmede mig.
Jeg troede det var fordi jeg var begyndt at blive vant til det. Først nu, når disse ord fra fortiden hjemsøger mig, så indser jeg at jeg holdt på alle disse følelser jeg havde indeni, for at overleve.
Jeg låste det sidste af de følelser der dybt inde var tilbage af mig, i håb om at jeg ville finde dem igen en dag. Det var min forsvarsmekanisme, og nu ved jeg hvilken slags terror jeg gik igennem på grund af dig.
Nu da jeg er langt væk fra dig, er jeg endelig klar over hvor heldig jeg er at kunne være istand til at leve videre.
Jeg har endelig indset hvor heldig jeg er at få en ny chance, ikke kun i kærligheden, men også i livet.
Nu indser jeg hvor stærk jeg virkelig er, og denne gang, lover jeg mig selv at jeg aldrig vil lade nogen såre mig igen, sådan som du gjorde.
Min opførsel, alt det jeg gjorde og hvad jeg var, var aldrig godt nok for dig. For dig var jeg et klump ler, der var klar til at blive formet. I dag indser jeg at jeg allerede var et mesterværk, indtil du ødelagde mig ved at forsøge at “forbedre” mig.
Tidligere, da jeg elskede dig, troede jeg at du var lyset for enden af min mørke tunnel. Men, du var mørket som holdt mig tilbage. Du var skyggen som trak mig dybere ned hver gang jeg så et lys for at redde mig selv.
Al den her tid var du den mand der holdt mig tilbage for at nå mine mål, og for at realisere mine drømme. Og det triste ved det hele var at du ville have mig til at tro at du hjalp mig med at rejse mig op, men egentlig, i al den tid trak du mig bare dybere ind i et stort ingenting.
Selv om jeg troede at du var kærligheden i mit liv, så var du faktisk min værste fjende. Og når sandt skal være sandt, så forstår jeg stadig ikke hvordan du kunne gøre det i mod den kvinde du boede sammen med.
Hvordan kunne du sige at du elskede mig, hvis du ikke mente det? Jeg antager at du var den type mand som er ligeglad med hvad folk syntes om dig.
Og i dette tilfælde var du ligeglad med hvad jeg tænkte om dig, fordi hvis du var interesseret, ville du have tænkt dig om før du gjorde dette mod mig, du handlede altid først og tænkte bagefter. Men så var det for sent med tilgivelse.
En person kan kun klare så meget. Når du tror du har nået grænsen, er du der ikke endnu. Når du tror at du ikke kan tage det længere, så kan du.
Men, når du stopper med at være interesseret, når det er det samme om du er død eller levende, når dage og nætter er det samme, så er det at du har fået nok.
Du fik mig til at tro på ting som ikke er reelle. Du manipulerede mig til at stole på dig. Du fortalte mig at jeg var umulig at leve med. Du fortalte mig at jeg var skør, og havde brug for hjælp. Du fortalte mig at jeg var umulig at elske, men det var dig som ikke kunne håndtere mig.
Du sagde dette til mig fordi du så mig gøre ting som du ikke var i stand til at gøre. Bare fordi jeg var stærkere end dig, så ville du bagatellisere mig, og desværre, i det øjeblik der gjorde du.
Du var mit nødvendige onde: en narcissist i forklædning, og den type af mand som vidste hvordan han skulle få mig til at føle mig som lort, bare med hans ord.
Du vidste nøjagtigt, hvor du skulle trykke for at såre mig. Du vidste nøjagtigt hvordan du kunne ødelægge mig.
Efter der er gået flere år, er der en ting jeg må fortælle dig.
Den pige som du “formede” til en ynkelig, meningsløs INGENTING, har blevet til en stærk og usårlig NOGET
Tak fordi du var en del af mit liv.
Tak fordi du fik mig til at indse at jeg var den eneste der kunne redde mig selv.
