Tror du på at man har en soulmate? Tror du på at vi ikke er fuldendte personer og at vi har en anden halvdel, en person der er meningen der skal være vores?
Tro du på at vi alle er blevet forudbestemt til at være sammen med en? At vores sjæl leder efter den anden del af os, uden at vi ved det?
Trpr du på at der findes en person der blev født til at være din? At der findes en der er dit match made in heaven?
Det vil jeg vædde med at du ikke gør.
Jeg troede heller ikke på det. Jeg troede det var bullshit. Det var noget man havde fundet på i Hollywood, og det kun sker i film og bøger.
Inditl jeg mødte ham.
Du tænker sikkert at det er en cliché, men sandheden er at det øjeblik jeg så ham, så vidste jeg det.
Det var som i film. Det føltes som om tiden var stoppet og jeg kunne kun se ham.
Jeg havde det som om jeg havde kendt ham altid, han var så bekendt.
Som om jeg havde brugt hele mit liv, indtil den dag på at finde ham, uden at være klar over det.
Det var ikke hans udseende eller den måde han talte til mig, men noget andet som jeg ikke kan forklare. Det var som en usynlig kraft, et magnetfelt.
Og fra det øjeblik, vidste jeg at han var min soulmate. Jeg vidste at han var den anden halvdel som jeg skulle være sammen med
Nej, han gav mig ingen sommerfugle i maven. Jeg havde ikke den sædvanlige spænding i maven lige efter at have mødt en.
I stedet så føltes han som hjemme. Jeg blev rolig af at se hans ansigt. At se ham smile fik mig til at tro at alle problemerne forsvandt.
Når jeg var sammen med ham følte jeg mig sikker og troede ikke der kunne ske mig noget.
Når jeg var sammen med ham følte jeg mig sikker fordi jeg vidste at han altid ville være der for mig.
Jeg vidste at han ville holde min hånd gennem alle livets udfordringer og at han ville være der for mig.
Og pludselig gav livet mening. Og det føltes meget nemmere.
Men desværre varede det ikke så længe som jeg troede. Desværre holdt vores eventyr ikke livet ud. Desværre forlod han mig.
Jeg finder aldrig ud af om han følte det samme som mig. Jeg finder aldrig ud af om han så mig som sin anden halvdel.
Er det muligt at have en der er din soulmate, uden du er hans? Det finder jeg nok aldrig ud af.
Men det er alligevel ikke pointen. Jeg vil ikke huske al den smerte han påførte mig da han forlod mig.
Jeg forsøger at glemme alle de tårer jeg fældede for ham og alt hvad jeg gennemgik efter han blev en del af min fortid.
Og jeg nævner ikke det faktum at jeg stadig ikke er kommet mig over at miste ham, selvom jeg virkelig prøver.
Men faktum er at der er gået mange år siden han forlod mit liv.
Og jeg har haft andre mænd i mit liv. Der har været nogen der er rare, og nogen der var mindre rare.
Der var endda tidspunkter hvor jeg troede at jeg elskede nogen af dem.
Og nogle af disse mænd har taget mine følelser ud på en rutchebane. De har vækket alle mulige følelser i mig.
Men der er ingen af dem der har formået at frempovokere det han gjorde.
Ikke en af dem gav mig den samme følelse som han gjorde. Og jeg er ikke sikker på at der er nogen der vil.
Og det er derfor at jeg stadig tror at han er min soulmate, selvom han ikke er en del af mit liv.
Misforstå mig ikke – jeg stoppede med at håbe på at vi fandt sammen igen.
Jeg accepterede at han ikke er min forevige person og at jeg ikke vil tilbringe resten af livet med ham.
Men det ændrer ikke på at han altid har været min forevige person og min soulmate og at han altid vil være det.