Selv om jeg er meget i tvivl når det kommer til mig eget liv, er der en ting som jeg er helt sikker på, og det er min kærlighed til dig. Jeg elsker dig, og der er ingenting som kan lave om på det.
Jeg elsker dig uanset hvor meget jeg forsøger at kæmpe i mod, og hvor meget jeg ved at jeg ikke burde elske dig.
Jeg elsker dig til trods for hvad alt denne kærlighed jeg har til dig gør ved mig og mit liv.
Og det har jeg ikke et problem med at indrømme overfor mig selv eller fortælle dig.
Men, kun fordi jeg elsker dig betyder det ikke at jeg har mistet min hjerne helt. Det betyder ikke at jeg vender det blinde øje til og er stoppet med at se realiteterne i tingene.
Kun fordi jeg elsker dig, betyder det at jeg ikke kan dømme tingene ordentligt. Det betyder ikke at jeg er stoppet med at være realistisk og det betyder helt sikkert ikke at jeg ikke kan se tingene for det de er.
Fordi jeg kan.
Og uanset hvor meget jeg ønsker at det er en løgn, ved jeg udemærket godt at du ikke elsker mig tilbage.
I det mindste ikke på den måde jeg har brug for, vil og fortjener at blive elsket. Ikke på den måde jeg elsker dig.
Og uanset hvor meget jeg elsker dig, og hvor meget jeg vil at tingene skal være anderledes er sandheden at jeg udemærket er klar over at du ikke er den rigtige for mig.
Ja, jeg elsker dig ubetinget, hvilket betyder at jeg elsker dine ufuldkommenheder, også fordi de er en del af den du er, men det betyder ikke at jeg ikke ser dem, og det betyder ikke at jeg tror du er perfekt.
Lad os indrømme det – du er langt fra perfekt.
Og jeg beder dig ikke om at være perfekt. Jeg ønsker blot at du er lidt anderledes i din opførsel overfor mig.
Jeg ønsker bare at du behandler mig lidt anderledes – at du kan være mindre egoistisk, mere empatisk, mindre narcissistisk og egocentrisk.
Men nu ser jeg at det er for meget for dig. Nu ser jeg at du ikke kan og ikke vil forandre dig, og det kan jeg ikke gøre noget ved.
Nu ser jeg at min kærlighed til dig ødelægger mit liv. Nu ser jeg at det ødelægger mig på hver eneste måde – at det har ødelagt mig psykisk, følelsesmæssigt og spirituelt.
Jeg ved at kærlighed er den mest positive og dejligste følelse der findes. Og jeg ved at det burde gøre dit liv bedre.
Men på en eller anden måde får min kærlighed til dig mig til at føle det modsatte.
Det får mig til at føle mig elendig og patetisk. Det får mig til at føle mig deprimeret og det der de sidste følelser kærlighed burde fremprovokere i en person.
I begyndelsen gav jeg dig skylden for alle mine følelser. Jeg beskyldte dig for ikke at elske mig nok, for ikke at behandle mig på den måde jeg fortjener og for at såre mine følelser igen og igen.
Og der slog det mig at jeg indså at du aldrig var årsagen. Ja, du har altid været en skiderik, og det er der ingen tvivl om.
Men det er dit valg. På samme måde som jeg valgte at elske den skiderik, og på samme måde jeg valgte at gå fra den skiderik.
Uanset hvor meget jeg ønsker at stoppe med at bebrejde mig selv er sandheden at du aldrig tvang mig til at være interesseret i dig, og aldrig tvang mig til at være sammen med dig.
Og mest af alt så tvang du mig aldrig til at elske dig og tillade denne kærlighed at tage over i mit liv.
Så nej, jeg vil ikke have at du tror jeg bebrejder dig for at gøre mit liv mere besværligt. For det gør jeg ikke, og jeg vil heller ikke at du bebrejder dig selv.
Fordi jeg ved at du ikke er den som ødelægger mit liv. Jeg ved at min kærlighed til dig gør det alene.
Fordi jeg ved at mit liv ville have været så meget bedre hvis jeg kunne finde en måde at stoppe med at elske dig. Jeg ved at jeg ville have været meget mere lykkelig hvis det skete og jeg ved at jeg ville have haft det så meget bedre.
Og det er derfor jeg beder til Gud hver eneste aften, for at få det til at ske. Det er derfor jeg ønsker at dræbe kærligheden til dig, før den dræber mig.