Hvor voldsomt en traumatisk oplevelse rammer, er forskelligt fra person til person. Et barndomstraume kan være alt fra en lammende frygt for at blive forladt til fysisk mishandling – og alt det, der ligger imellem.
Mange voksne bliver på et tidspunkt i livet nødt til at forholde sig til de traumer, de oplevede som børn.
Læs også:
Denne artikel er til alle, der har oplevet noget traumatisk som barn.
Nogle gange gemmer vi vores følelser væk, fordi det virker nemmere end at mærke dem og håndtere dem. Ofte gør vi det endda helt ubevidst for at beskytte os selv. Men det er vigtigt at tage fat i de her ting, så vi endelig kan slippe den byrde, vi har båret rundt på.
Her er 7 træk, som mennesker, der har oplevet traumer i en ung alder, ofte har til fælles.
At have oplevet traumer i en ung alder
1. Tilbagevendende panikanfald
Mennesker, der tidligt i livet har kæmpet med traumer, døjer ofte med angst, når de bliver ældre. De kan have svært ved at håndtere mange ting på én gang. Det, de led under som børn, påvirker dem også som voksne, og derfor er de ekstra på vagt.
De kigger sig konstant over skulderen, fordi verden kan føles som et truende sted. Derfor kan de hurtigt gå i panik, selv når de egentlig godt ved, at der ikke er nogen reel grund til det i situationen. De kan få panikanfald, selv når de bare skal håndtere en lille smule stress.
2. At holde sig fra risici
En traumatisk oplevelse i barndommen kan ændre resten af dit liv fuldstændigt. Du kan blive bekymret og hele tiden forsøge at sikre dig, at du aldrig igen ender i en lignende situation. Det kan gøre dig ekstra forsigtig og få dig til at undgå risici – også selvom du godt ved, at nogle risici er nødvendige.
Du bliver helst der, hvor du føler dig tryg, selv hvis det betyder, at du holder dig selv tilbage fra at udnytte dit fulde potentiale. Du gør måske bare det, der skal til for at klare dig, men du presser ikke dig selv til at blive den bedste version af dig selv.
3. At blive overvældet af frygt
Et traume kan såre dig på hundrede forskellige måder, og nogle af dem opdager du måske først langt senere i livet. En del af oplevelsen kan være den frygt, du udvikler for bestemte ting, fordi dit sind forbinder dem med den smerte, du måtte igennem.
Det kan være alt fra frygt for en bestemt type alkohol til lammende angst for at sidde fast i et køretøj i bevægelse og meget andet. Det er vigtigt at arbejde med frygten, før den begynder at styre alle dele af dit liv.
Vi ved aldrig, hvornår vi støder på noget, der vækker vores frygt. Derfor er det bedre at arbejde os igennem vores problemer, fordi vi inderst inde godt ved, at de ting ikke længere har magten til at skade os på samme måde.
4. At leve tilbagetrukket
Når du har været igennem meget, kan det nogle gange føles nemmere at gemme dig for andres medlidenhed, sympati, skyldfølelse og alle de andre følelser, verden forsøger at lægge over på dig – også fra mennesker, der slet ikke står dig nær.
Du hader måske de medfølende blikke, eller du frygter, at andre mennesker vil dømme dig. Når du kun går ud blandt andre, når det er absolut nødvendigt, skjuler du dig for alle de nysgerrige blikke. Det kan hænge sammen med social angst, og husk: du kan altid søge hjælp til det.
5. At blive passiv-aggressiv
Det er ofte nemmere at gå rundt om den varme grød end at tage direkte fat i årsagen til problemerne. Når mennesker er for bange til at se deres problemer i øjnene, kan de bruge lang tid på at undertrykke den vrede og frustration, der har sat sig dybt i dem.
Nogle lykkes måske med at holde det nede i perioder, mens andre begynder at lede efter en udvej. De er måske ikke klar til en direkte konfrontation, men de begynder i stedet at håndtere det passiv-aggressivt for at holde det diskret og samtidig få deres vilje igennem. De tror måske, at de på den måde undgår negativitet, men i virkeligheden lyver de bare for sig selv.
6. En konstant følelse af spænding
Selvom en traumatisk oplevelse ligger langt tilbage i tiden, kan nogle mennesker have virkelig svært ved at komme videre. De ved godt, at deres situation har ændret sig, men de er stadig hele tiden forberedte på, at problemerne kan dukke op igen – nogle gange endda helt ubevidst.
Deres hjerne kører i flugt- eller kamp-tilstand, og det skaber en masse indre uro. De lever i en konstant spændingstilstand, som forhindrer dem i at leve livet, som det egentlig burde leves. De føler sig aldrig helt ubekymrede. Det ses ofte hos mennesker, der har overlevet fysisk mishandling, men det kan også ske for dem, der har haft et nervesammenbrud på grund af stress.
7. At se sig selv som et offer
Det her kan ske, når en person, der har oplevet et traume, vænner sig for meget til rollen som offer. I en periode bliver personen måske behandlet som et hjælpeløst offer, og til sidst begynder vedkommende selv at tro på det. Men når opmærksomheden forsvinder, står personen tilbage med ensomhed og følelsen af bare at drive rundt alene i livet.
Personen forsøger at håndtere det ved fortsat at holde fast i offerrollen. Det føles tryggere at tage imod ordrer end at give dem. Vedkommende adlyder måske, selv når han eller hun ikke er enig i det, der bliver sagt, fordi det føles langt mere sikkert.