Vi har alle haft den dér person i vores liv, som fortjente langt mindre medfølelse, end vi troede. Det værste er, når du har ondt af dem — og først senere opdager, at det slet ikke var det, du burde have haft.
Som regel viser det sig nemlig, at den eneste person, vi egentlig burde have haft ondt af, var os selv. Det var trods alt os, der endte med at stå tilbage med det korteste strå.
Men du skal ikke bebrejde dig selv for den fejl. Det er menneskeligt at have empati for andre, og det var præcis det, du gjorde. Den gode nyhed er, at du til sidst fandt ud af, at du gav din omsorg til den forkerte.
Alligevel kan du ikke helt lade være med at føle dig en smule skyldig, fordi du brugte tid på en person, der tydeligvis ikke fortjente det.
Så den her er til narcissisten, jeg havde ondt af. Du skal vide, at jeg endelig har forstået, hvad du gjorde mod mig.
Som en del af min vej tilbage til mig selv besluttede jeg, at det bedste var at få al den opsparede vrede ud af systemet. Jeg vil slippe skyldfølelsen, skammen og følelsen af svaghed. Det er aldrig nemt at komme igennem psykisk vold fra en narcissist, og tiden bagefter kan også være hård.
Hvis du først for nylig er sluppet ud af en narcissists greb, kan du føle dig forvirret og helt rundt på gulvet. Nok fordi du har brugt så meget tid og energi på sådan et giftigt menneske og været fanget i et så absurd miljø.
Alt det kan virkelig tære på dig, for den form for følelsesmæssig mishandling kan dræne dig fuldstændigt. For at hjælpe mig selv videre og få min selvtillid tilbage har jeg besluttet mig for at sige farvel.
Dette brev bliver afslutningen på et meget trist kapitel i mit liv, som jeg endelig lukker ned for. Samtidig bliver dette brev til narcissisten, jeg havde ondt af, også den nye begyndelse, jeg så desperat fortjener.
Du fortjener ikke min empati, fordi du bare spillede offer.
I al den tid troede jeg, at det var dig, jeg skulle have ondt af. Jeg gav altid mig selv skylden for alt det, der pludselig gik galt. På en eller anden måde troede jeg altid, at jeg var hovedårsagen til alle vores problemer.
Nu kan jeg se, at det bestemt ikke var min skyld. Og endnu vigtigere: Jeg fortryder ikke. Det sagde jeg så ofte, når du råbte ad mig for hver eneste “fejl, jeg lavede”.
Det føles godt endelig at sige det, man mener, og det føles endnu bedre faktisk at mene det, man siger. Så nej, jeg fortryder ikke, at det endte sådan. Jeg fortryder kun, at jeg spildte så meget tid på dig, mens du spillede offer.
Du fortjener ikke min empati, fordi du aldrig elskede mig.
Det tog mig lang tid at forstå det. Det kan godt være, det tager mig endnu længere tid at finde ud af, hvorfor det var så svært for dig at elske mig, men det er en anden historie. Jeg tror egentlig, narcissister gør sådan for at vinde din tillid og gøre dig blind.
Desværre lykkedes det dig fuldstændigt. Men nu hvor jeg ved, at du bar maske hele tiden og lod som om, du var en anden, end du er, er jeg sikker på, at du ikke fortjener min empati.
Jeg havde ondt af dig, fordi jeg altid troede, du var blevet dybt såret i fortiden og ikke kunne stole på nogen. Jeg troede på dig, når du sagde, at alle dine tidligere forhold var giftige — og at det ikke var på grund af dig.
Du fortjener ikke min empati, fordi du løj.
Når jeg tænker tilbage på det nu, var hele den del af mit liv bygget på en løgn. Du manipulerede med hver eneste lille del af mig. Jeg forstår stadig ikke helt, hvordan du gjorde det, men det betyder ikke noget længere. Det hele er fortid nu, og jeg er nødt til at lade det blive der.
Du fangede mig ved at få mig til at tro, at du var Hr. Perfekt. Du havde altid ret, og jeg tog altid fejl. Jeg måtte endda undskylde for ting, der slet ikke var min skyld. Før havde jeg ondt af dig, men det har jeg ikke længere.
Alt, hvad du sagde, var en del af dit show. Du mente aldrig de ting, du sagde højt, og du holdt aldrig dine løfter. Og du fortjener ikke min empati, fordi du løj for mig, bedragede mig og manipulerede mig.
Du fortjener ikke min empati, fordi det er dig, der burde være ked af det.
En af de mest syge og forstyrrede ting ved dig er, at du ikke føler anger. Alle de gange du sagde undskyld, var det i virkeligheden bare din måde at få mig til at stole på dig igen.
Det gør ondt, for nu ved jeg, at de ord ikke betød noget for dig. Du sagde kun bestemte ting for at lokke mig tilbage i din fælde. Det var heller ikke fremmed for dig at skubbe skylden over på mig.
Du var altid den første til at pege fingre. Derfor fortjener du ikke min empati. Den eneste person, der burde være ked af det, er dig — men inderst inde ved jeg, at det aldrig kommer til at ske.
Ved du hvad? Det er helt fint. For jeg har ikke ondt af dig længere.
Du fortjener ikke min empati, fordi du brød dine løfter.
Åh, tænk at være narcissist, omgivet af kærlighed og omsorg fra mennesker, der tror, at du er den rigtige for dem.
Du giver en masse løfter, som du aldrig har tænkt dig at holde, bare for at få din ‘partner’ til at blive ved din side. Nu forstår jeg, at dine løfter aldrig var ægte. Du gav dem kun, så du kunne bryde dem senere.
For hvert eneste løfte, du brød, brød du også et stykke af mig. Det var din måde at lære mig på, at tingene altid skulle være, som du ville have dem. Derfor fortjener du ikke min empati, for du gjorde ikke andet end at såre mig.