Du faldt for ham. Hårdt.
På den der måde, hvor det føles, som om der kun findes én.
Du blev blændet af hans kys og kram, og du kunne ikke se, at de aldrig blev givet af ægte kærlighed, men af lyst.
Du ignorerede alle advarselstegnene, der viste dig, at han ikke elsker dig. Selv når du så ting, du ikke kunne lide, valgte du at se den anden vej.
Fordi du var blevet så forbandet afhængig af ham. Han var luften, du troede, du ikke kunne leve uden.
Han var den eneste person, der kunne redde hele din dag bare ved at smile til dig.
Han var en mand, der havde alt for meget kontrol over dig, men du opdagede det først alt for sent.
Hele tiden mens du var sammen med ham, troede du, at du havde det hele. Du troede, du havde styr på alt. Men dér tog du så meget fejl.
Og ved du, hvad det værste er? Selvom du ved det nu, helt tydeligt, giver du stadig ikke slip på ham.
Du er stadig overbevist om, at han er din lykke for evigt, og at I to er skabt for hinanden.
Du har stadig håb og drømme for jer to.
Du forestiller dig stadig, at han frier til dig med den kæmpe ring, du så i butikken forleden.
Du vil gerne tro, at han bare ikke ved, hvordan man viser kærlighed.
Du tror, at han elsker dig, men at han bare nogle gange har svært ved at sætte ord på sine følelser.
Ved du, hvad du også drømmer om? Det lille hus på hjørnet, som du er så vild med. Du drømmer om, at det en dag bliver jeres hjem.
Du kan allerede høre jeres børns stemmer, mens de løber rundt i haven.
Du har hele billedet inde i hovedet. Alt er klar til et eventyr.
Der mangler bare én ting. Ham. Men desværre føler han ikke det samme for dig, som du føler for ham. Han kommer aldrig til at binde sig til dig på den måde, du ønsker. Han tog dig aldrig alvorligt.
For ham var du altid den sjove pige, der gav ham alt, hvad han havde brug for. Fantastisk sex.
Adrenalin. Et boost til egoet. Men aldrig følelsen af virkelig at høre til hos nogen.
Han så dig aldrig som hende, han en dag ville gifte sig med. Han så dig kun som en, han kunne have det sjovt med.
Han ser ikke sorgen i dine øjne, når han behandler dig dårligt. Han ser ikke, at du er ked af det, fordi du venter på, at han får styr på sit rod.
For pokker, der er dage, hvor han slet ikke ser dig. Han lytter ikke til det, du har at sige.
Han lægger ikke mærke til dine behov og ønsker. Og du ved det godt.
Du ved det alt for godt. Men af en eller anden grund, du ikke selv kan forklare, bliver du stadig. Du kravler nærmest efter ham og tigger om bare en smule opmærksomhed.
Du er stadig der for at fortælle ham, at det er okay, hvis han ikke kan ringe til dig hele dagen.
Du er stadig der for at sige, at du godt forstår, han har travlt, og at det ville gøre hans chef sur, hvis han snakkede med dig, mens han var på arbejde.
Du er stadig der for at trøste ham, fordi han ikke kan få tingene til at fungere på jobbet.
Så til sidst ender du med at være den, han råber ad, fordi han har problemer på arbejdet.
Du er der for at fortælle ham, at det hele nok skal gå over, og at du er stolt af ham, hvis det altså betyder noget for ham. Men det gør det ikke.
Og det kommer det heller aldrig til. En mand som ham havde aldrig tænkt sig at gøre dig lykkelig. Han er ikke typen, der sætter en ring på din finger og gør dig til sin kone.
Nej. Han er ikke sådan en mand. Han er en kujon, fordi han ikke giver slip på dig, men heller ikke tager jeres forhold videre.
Og så snart du indser det, kan du begynde at bryde fri af de lænker, han har lagt om dine ben.
Han vil så gerne holde dig tæt på, fordi du får ham til at føle sig godt tilpas. Bare ikke godt nok til, at han faktisk vil vælge dig rigtigt.
Han er den mand, du ikke har nogen fremtid med. Og det ved du alt for godt.
Du prøver bare at se, om noget måske ændrer sig, for dybt inde i dig er der stadig et lille håb om, at han en dag vil forstå, hvilken kvinde han har ved sin side.
Men det gør han ikke. Han kommer aldrig til at se, hvor fantastisk du er.
Han kommer aldrig til at give dig anerkendelse for alt det gode, du har gjort.
Han giver den til en anden. Måske til en, der ikke engang vil elske ham halvt så meget, som du gør. Men af en eller anden grund vil det være nok for ham.
Han bliver aldrig manden, der vækker dig om morgenen med varme donuts og kaffe på sengen.
Han bliver aldrig manden, der holder om dig, når du er syg. Han er ikke manden, der vil passe på dig, eller ham, der vil forsvare dig.
Han er den type mand, der vil give op på dig så let, som om I aldrig havde haft en helt vild kemi sammen.
Han er ham, der vil være dig utro, så snart han får chancen.
Han er den type mand, der gør dig skør og bagefter får dig til at tro, at det er dig, der er den skøre.
Han er ham, der vil ødelægge dig fuldstændigt, hvis du giver ham lov.
Han er ham, der ikke rigtig ved noget om dig, men stadig vil have, at du gør ham til den vigtigste person i dit liv.
Han er ham, der vil have det hele uden nogensinde at have tænkt sig at give det samme tilbage.
Men jeg ved, at tiden kommer, hvor du åbner øjnene og ser tingene klart. Jeg ved, at der kommer et tidspunkt, hvor du ser, hvor lidt du egentlig betyder for ham.
Og jeg ved, at du i det øjeblik vil beslutte dig for at give al den kærlighed, du har indeni, til den vigtigste person i dit liv. Jeg ved, at du vil give den til dig selv.
Og kærligheden? Kærligheden kommer, når du tror, du slet ikke er klar til den. Den rammer dig, og du opdager det næsten ikke engang.
Men ved du hvad? Det bliver det bedste, der nogensinde er sket for dig. Endelig bliver det ægte.
