Min ekskæreste var en virkelig forfærdelig partner.
Han behandlede mig som skidt, indtil jeg til sidst besluttede mig for at afslutte forholdet. Jeg er glad for, at jeg gjorde det, for jeg er stadig overbevist om, at han aldrig ville have ændret sig for min skyld, og at vi aldrig var blevet lykkelige sammen.
Læs også:
Men det, der gør mig vred, er, at han behandler sin nye kæreste som en prinsesse. Og selvom jeg faktisk er glad på deres vegne, er der stadig en del af mig, der bærer nag — og jeg kan bare ikke helt slippe det.
1. Han blev langsomt følelsesmæssigt nedbrydende
Som de fleste usunde forhold startede mit egentlig ret fint. I begyndelsen var han kærlig og hensynsfuld, men med tiden begyndte tingene stille og roligt at ændre sig. Han begyndte at fornærme mig, tale ned til mig og ignorere mine bekymringer.
Til sidst kunne jeg næsten ikke sige eller gøre noget uden at blive nedgjort af ham. Manden, jeg havde forelsket mig i, viste sit sande ansigt, og det gjorde mere og mere ondt for hver dag.
2. Jeg tryglede ham om at blive et bedre menneske.
Vores forhold gik ikke i stykker, fordi jeg ikke prøvede. Jeg forsøgte at tale med ham om mine bekymringer og alle de problemer, jeg havde med hans opførsel, og nogle gange lovede han faktisk, at han ville ændre sig.
Men så opførte han sig bare præcis som før. Når jeg tog det op igen, kaldte han mig “besværlig” eller “krævende”. Jeg ville så inderligt gerne have den gamle version af ham tilbage, men det virkede bare ikke muligt.
3. Til sidst besluttede jeg, at nok var nok.
Efter flere måneder, hvor jeg håbede på, at han ville tage sig sammen og blive en bedre partner, ringede jeg til ham for at gøre det forbi. Først tog han mig ikke alvorligt, men da det gik op for ham, at jeg ikke ville ændre mening, begyndte han at trygle mig om at tænke over det en gang til.
Det var svært ikke at falde for hans løfter om, at han ville behandle mig bedre, men jeg vidste godt, at han ikke ville ændre sig — i hvert fald ikke for mig.
4. Jeg ville gerne have, at han fandt lykken, bare ikke nødvendigvis ved siden af en anden kvinde
Det var ikke nogen hemmelighed, hvorfor jeg slog op. For første gang lyttede han virkelig, da jeg forklarede ham det. Endnu bedre: han indså faktisk sine fejl. Det var for sent for ham at redde vores forhold, men samtalen gav mig håb om, at han ikke var et dårligt menneske — bare en person med seriøse problemer, han var nødt til at arbejde med.
Jeg ønskede ikke, at han bare skulle gentage vores forhold med en anden kvinde. Jeg håbede oprigtigt, at han ville bruge det, jeg sagde, til at blive en bedre partner for en anden.
5. Han gjorde præcis det, jeg havde håbet på.
Efter bruddet blev min eks og jeg ved med at være venner på Facebook. Efter et par måneder begyndte jeg at se billeder af ham og en anden kvinde. Kort tid efter ringede han til mig for at takke mig for at have vækket ham.
Tilsyneladende havde han arbejdet meget med sig selv og gjorde nu en reel indsats for at være en bedre kæreste for den nye kvinde i sit liv. Det var præcis det, jeg havde opfordret ham til — og alligevel føltes det overraskende bittert at se, at det rent faktisk skete.
6. En del af mig er virkelig glad på deres vegne.
Jeg har oprigtigt ikke følelser for min eks længere, og selvom han opførte sig som en idiot det meste af vores forhold, betyder det ikke, at jeg ikke kan være glad for, at han er glad. I hvert fald virker det som om, han virkelig er stolt af at være sammen med sin nye kæreste.
De ser ud til virkelig at nyde hinandens selskab, og det gør mig glad, at de ting, han lærte gennem forholdet med mig, har hjulpet dem med at bygge noget, der virker stabilt.
7. Jeg kan ikke benægte, at jeg er lidt vred.
Så meget som jeg gerne ville have, at mine følelser omkring min eks og hans nye kæreste var helt rene og pæne, ville jeg lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke er en smule bitter over hele situationen. Jeg prøvede så længe at få ham til at gøre de små ting for mig, som han nu gør for hende.
En af de ting var faktisk bare at anerkende mig offentligt som sin kæreste. Selv hvis de gik fra hinanden, og han bad mig om at finde sammen igen, ville jeg sige nej. Men jeg kan stadig ærgre mig over, hvorfor han ikke kunne tage sig sammen, mens vi var sammen.
8. Jeg ved, at han ikke ville behandle hende så godt, hvis jeg ikke havde forladt ham.
Inderst inde ved jeg, at der ikke var noget, jeg kunne have sagt, mens vi var sammen, som ville have fået ham til at udvikle sig og blive et bedre menneske for mig.
Det var nødvendigt at slå op med ham, for at han kunne forstå, at han ikke kunne have et sundt forhold, hvis han blev ved med at opføre sig som et røvhul — og at det før eller siden ville få konsekvenser. Det er jeg nogle gange nødt til at minde mig selv om, når jeg begynder at blive ked af, hvordan tingene endte mellem os.
9. Jeg prøver at se vores forhold som en erfaring for os begge.
Ligesom vores brud lærte min eks at blive en bedre partner, lærte det også mig, at jeg aldrig igen skal finde mig i den slags behandling. Jeg ved, at jeg en dag kommer til at møde en anden, og at jeg vil være en bedre partner og et stærkere menneske på grund af det, min eks lærte mig.
Selvom jeg måske er lidt vred over, at min eks ikke behandlede mig, som han behandler sin nuværende kæreste, ved jeg, at vores forhold havde en mening for os begge.
Ikke alle mennesker, der kommer ind i vores liv, er meant to be der for altid. Men hvis vi kan lære noget om os selv fra alle vores oplevelser og møder, så kommer vi videre i livet.
Måske blev mit ego lidt såret af det hele, men i sidste ende endte det hele godt.